tirsdag, maj 22, 2018

Dygtig, du er så dygtig

De sidste to hunde, vi har haft på gården, har i den grad udfoldet landmandens evne for hundetræning. Det er en fornøjelse at se mand og hund sammen og den forbundethed der er uden ord. I går aftes fik jeg lov til at se noget af træningen på græsplænen.

De træner rapportering, som er en udvidet udgave af apportering og søg. Endemålet er at Ayla skal gå med en bringsel om halsen, når hun bliver sendt ud for at finde et nedskudt vildt. Når hun så finder det, tager hun bringslet i munden, kommer tilbage til landmanden og viser ham vej ud til vildtet.



Lige nu er de der, hvor bringslet ligger ovenpå et dyreskind, Ayla bliver sendt ud for at finde skindet, og når det er fundet, kommer hun tilbage med bringslet. Herefter støtter landmanden hende i at finde skindet igen, uden at han viser vej, det gør han både med ord og tonefald. Og hun er så dygtig.

Der belønnes med både anerkendende ord, klap, kærtegn samt godbidder. Og Aylas hale har vældig travlt med at vise al den glæde, en hund kan rumme.




Anerkendelse er altid rart, det stiver selvtilliden af, det ansporer en til at blive bedre og det kan også være en direkte feedback på de ting eller ord, der er gjort/sagt. Dog skal det nødigt blive drivkraften i ens liv, så man kun har det godt, når man får anerkendelse. Hele mit liv har jeg arbejdet med at turde tro på, at jeg er god nok, også uden at jeg hele tiden får anerkendelse. At turde hvile i mig selv som den jeg er og ikke forsøge at være som den, jeg tror, andre mener jeg er eller skal være. Jeg synes, jeg er der, hvor jeg ved hvad jeg kan, men også ved at jeg ikke er en isoleret ø, så jeg har som alle andre brug for samspil - modspil - medspil. Jeg er helt klart en af dem, der fungerer allerbedst sammen med andre om opgaver. Så det er sjovt, at jeg egentlig er så alene, som jeg er, meget af den tid, jeg ikke er på arbejde. Det udfordrer mig, og det er vel også en af grundene til, at jeg oprindeligt startede min blog i tidernes morgen - at få kontakt med andre mennesker selv om jeg bor herude på landet, langt væk fra menneskemylderet.

Ayla og landmanden er kørt ud igen efter pausen. I dag bliver de sidste kartofler lagt, og det er derfor også slut med at smøre eftermiddagsmadpakker. Dem genoptager vi, når kartoflerne skal tages op i august, september og oktober (især de sidste to måneder). Nu vil jeg tage mig sammen til at nå noget af det, jeg faktisk gerne vil på denne fridag. Han en god tirsdag.


14 kommentarer:

  1. Tænker jeg fluks overfører det til noget børneopdragelse, det ligger lige til højrebenet. De adlyder allerede 'SIT!' - også rigtig god dag til dig, Lene! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, Maude, jeg ser dig gå ved siden af en pode, som bærer sit eget vasketøj ud til vasketøjskurven eller lægger sit rene tøj på plads i skabene, og du er vildt anerkendende: dygtig, så dygtig :-) og tak.

      Slet
  2. Det er sådan en fornøjelse at overvære en omgang hundetræning. Jeg nyder også at se, når min svoger træner sine hunde.
    Det med at søge anerkendelse - eller rettere lade være - var noget, jeg skulle være meget bevidst om. Jeg var nemlig lidt irriteret på dem, der hele tiden søgte chef-opmærksomhed, fordi de ville roses for deres arbejde, så jeg lovede mig selv, at sådan ville jeg ikke være. Men det er da superdejligt, når ens arbejde bliver rost og/eller anerkendt ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, at se folk udøve det, de er dygtig til, er rigtig dejligt. Og jeg er vildt imponeret over din ildhu med farvning :-)
      Jeg øver mig også i at lade være og faktisk kan jeg mærke, at det er ikke min chefs anerkendelse, jeg søger, men derimod mine kollegers, og det kommer til af og til at fylde for meget.

      Slet
  3. Du skriver "Hele mit liv har jeg arbejdet med at turde tro på, at jeg er god nok". Hvor jeg dog kender det. Det var det, der for et par siden fik mig til at undersøge "Impostor Syndrome" og "Potentialefabrikke.dk". Jeg synes, det kan være svært at tro på, at jeg er god nok.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det er svært. Jeg er heldigvis også udstyret med et godt selvværd. Så jeg tror jeg har værdi, men af indimellem svært ved at tro jeg er god nok til det jeg gør

      Slet
  4. Dejligt kartoflerne er kommet i jorden. Det stod hårdt, før jorden blev til at arbejde med, og nu er tørken lidt hård for mange med vintersæd, måske også for kartoflerne?
    Bare langt flere valgte at arbejde med deres hundeopdragelse. Huske snoren, samt opsamle hundens efterladenskaber. Det kommer fra en der bor i villakvarter med mange skønne grønne områder langs cykelsti nettet. Det er spændende at følge udviklingen med Ayla.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, hos os holder spagnum på fugten.
      Ja træning i lydighed af hund og gode manerer hos mennesket ville være ønskeligt

      Slet
  5. Spændende at læse om hundetræning. Og et nyt ord lærte jeg: bringsel, som sproget.dk ikke vil kendes ved. Det vil heldigvis vores alles gode ven Google, selvom definitionen skulle findes på en engelsk ordbogsside (bringsel: a short stick or other device that is suspended from the collar of a trained search dog and used as a signal that a search has been successful).

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, godt jeg har så kloge læsere, nu kan jeg fortælle landmanden at det er engelsk 😊

      Slet
  6. Det er imponerende hvad hund og fører kan gøre sammen. En sjælden gang lægger jeg et spor til vores den gamle pige , hun elsker det og bliver som en ung hund igen, glemmer det aldrig. Har du for øvrigt set de plakater som kan købes ved det firma der hedder DIALÆGT.DK....der findes en plakat til hundefolket, den rammer lige plet. Go` dag herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Joan og i lige måde 😊 Dejligt at din gamle hund skønner på sporleg stadig

      Slet
  7. Jeg måtte også google bringsel - så lærte jeg det :-) Skønt med en glad og lære-ivrig hund - og en god læremester. Åh ja, anerkendelse. Det er altid rart. I passende doser. Det er så ikke noget, der bruges, hvor jeg arbejder. Det ville ikke gøre så meget, hvis der så skete en lønmæssig anerkendelse. Det gør der så heller ikke. Jeg burde finde et andet arbejde ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, man kan blive så klog😊
      Hvor er det trist at anerkendelse ikke er en del af arbejdskulturen

      Slet