Ugen, der gik

Hvad skal du lave i dag, spørger landmanden, mens han finder sin morgenmad frem. Jeg er søvnig, jeg er træt, jeg har egentlig ikke lyst til at svare eller forholde mig til, hvad jeg skal lave på denne fredagsfridag. Spørgsmålet stilles, viser det sig, fordi han har brug for min hjælp. Så jeg starter dagen med at køre efter ham ned i marken, han på traktor, jeg i bil. Der skal lægges kartofler, så han har kartoffellæggeren bag traktoren. Så kører vi hjem igen, hvor han henter traktoren med vognen med læggekartofler.

Mandag var også fridag, den var fuldt besat med fodterapeut, fysioterapeut og jubilæumsfrokost. Sygehuset havde inviteret alle med 25 og 40 års jubilæum som ansat i regionen til frokost, tale og udlevering af diplom og gave. Det var hyggelige halvanden time, jeg kendte få af de tilstedeværende, men fik dog snakket sygepleje, ændring af vilkårene og det hårde pres, der er på sygehusene.

Tirsdag var jeg til temadag med mine vejledere for studerende på afsnittet, hvor vi blandt andet hørte håndboldtræner Peter Bredsdorff-Larsen levere et fremragende oplæg om udvikling af (vinder)kultur og hvordan en træner/vejleder kan gøre sine studerende/medarbejdere bedre. Jeg var skeptisk, jeg synes ikke altid, at sportsverdenen/erhvervslivet kan bidrage ind i min verden, men Peter fejede det hele af vejen og overvandt mine fordomme. Og ovenstående billede er herligt og kan egentlig bruges i mange sammenhænge, for hvad forstår vi hver især, når vi slynger omkring os med ord. 

Vi hørte også Tanja Hall, medstifter af fremtidsfabrik.dk, levere et spændende oplæg om generation Z, de unge fra 14 - 22 år. I betragtning af, at hun lever at være med på det nyeste inden for forskning og viden om de unge, så oplevede jeg hendes powerpoints som tunge og mørke. Når jeg sidder lige nu og kigger på de slides, så er de ikke så mørke og triste, men der i salen havde de svært ved at holde mig fangen.

Sidste oplægsholder var Sine Lehn-Christiansen, som fortalte om projekt Sammenhæng på Tværs, hvor man på Rigshospitalet har fulgt 40 sygeplejestuderende gennem deres uddannelse. Man har iværksat fire eksperimenter i klinikken (altså ude i praksis) for at gøre de sygeplejestuderende klar til at arbejde som sygeplejersker. Oplægget havde fokus på vejledning og vejleders rolle, og en af mine kolleger sagde, man får helt ondt i maven. For nøglen til et godt og lærerigt praktikforløb var vejlederen, hendes måde at være på og vejlede på var altafgørende.

De sidste to arbejdsdage har været projektdage. Hvor vi var helt høje efter vores præsentation til sygeplejesymposium, så røg vi ned i det dybe hul, nu hvor vi langt om længe tog fat på diskussionsafsnittet. Sådan er det, enhver begyndelse er svær. Gårsdagen afsluttede med et godt møde i netværksgruppen for min funktion, jeg syntes, jeg fik ideer til, hvordan vores brush up kurser for mine kolleger kunne sættes sammen.

Og så er vi tilbage til denne fredag friformiddag, hvor tankerne mere er fokuseret på arbejdsopgaver og dem, jeg holder af end på landmandskonens opgaver. Døren ud til verdenen står åben, der strømmer frisk luft ind, fuglene har travlt med at spise af de lækre mejseboller. Lige nu har tyrkerduen indtaget foderhuset, mens de små grønirisk som sædvanligt altid vil til den samme mejsekugle og derfor slås i luften med baskende vinger. Nede på jorden hopper en grønsisken rundt og indimellem kigger flagspætte og skovskade forbi.

Må du få en solbeskinnet, dejlig fredag.