Hverdagsfridage med tid til afslapning

Efter den effektive start på mandagens fridag gik tempoet ned. Kroppen ville ikke være med til at ignorere de tre hårde arbejdsdage, og da jeg skulle til plasmatapning over middag, måtte jeg stoppe lugning af gårdspladsen, som ellers var formiddagens mål og sætte mig i gyngestolen og nyde fuglenes flokken om fugletræet.

Plasmatapningen gav mig chance for at genlæse lidt i en hjernebog, jeg læser hurtigt og det er ikke en fordel, når jeg gerne vil huske noget. I går læste jeg om korttidshukommelse og langtidshukommelse. Det slog mig, at jeg egentlig altid havde sagt det forkerte, nemlig at man bliver ramt på korttidshukommelsen ved Alzheimers sygdom, selv om jeg godt ved, at det ikke er korttidshukommelsen, der rammes. Man bliver ramt i Hippocampus, som er ansvarlig for at lagre erindringer, og det betyder, at man ikke kan huske de ting, der netop er sket. Som når min far gennem en hel dag både så landmanden høste korn og vi talte om høst, og alligevel spurgte min far gentagne gange i løbet af dagen, hvor landmanden var henne. I nuet kunne vi godt tale om høsten og min far kunne bruge sine erindringer fra før, han blev syg, til at tale om høst i hans barndomshjem eller hos hans brødre, men denne snak blev ikke lagret, så han kunne trække på den viden, når han undrede sig over, hvor hans svigersøn var (dette her var 5 år før min far døde)

Hvad jeg ikke har været bevidst om er, at mens hippocampus er ansvarlig for at lagre det oplevede, så er det andre dele af hjernen, der lagrer det motoriske. Egentlig er det vel det, som en demensssygeplejerske sagde, nemlig at man husker med kroppen. Så vi sørgede for, at vores far havde gode oplevelser at huske. Han kunne de sidste år ikke huske, at vi havde grinet, sunget og danset, eller at vi i det hele taget havde været på besøg, men hans krop huskede, at han havde haft det rart.

Mens jeg blev tappet, blev himlen helt mørk og regnen stod ned i stænger, da jeg kom ud. Eftermiddagens mål var shopping af forskellige ting i Aalborg, jeg nåede kun lige hen omkring hjørnet og fik købt farvede strømpebukser. Så var energien brugt og det var så ærgerligt, for butikken var fyldt med farvestrålende bluser, trøjer, kjoler og nederdele. Jeg må helt sikkert tilbage, den butik giver mig lyst til at shoppe.

Aftenen blev brugt på at gå en lang tur, og så var den dag gået.

I dag er formiddagen gået sammen med mine to projektkolleger, vi har øvet præsentation af vores projekt til sygeplejesymposiet på fredag. Og ellers har min yndlingsplads været i gyngestolen foran terrassedøren med udkig til havens fugle. Haven var lige ved at være tør og fik slået græs for første gang i søndags. Nu står der store pytter vand, og landmændene har måttet finde på andet at lave, forårsarbejdet er gået i stå med de mængder vand, vi fik i går og i nat.

Og min strikkede kjole? Tjah nu er jeg langt om længe blevet færdig med hestetømmekanten i halsen, og det viser sig, at jeg har fået samlet for mange masker op foran, så der er ingen vej udenom, det er en ommer.

Nu vil jeg sætte den ene fod foran den anden og se hvor lang aftensturen bliver i aften. God aften til dig.