Jeg elsker at gå nye veje på mine vandreture, at prøve om jeg kan finde rundt uden kort (dog med kortet i lommen). På mine lange vandreture på retræten gik det for det meste godt, men jeg måtte også op af stejle bakker flere gange, som jeg lige var kommet nedad for blot at konstatere, at det her ikke var en sti, men et spor efter skovarbejdernes maskiner.
|
Er det mon stien? |
Stilheden i skoven blandede sig med fuglesangen og langs markerne ved skovkanten hørtes dyrene på marken. Min krop elsker vandreture, den formelig hopper af begejstring, jo mere den bliver brugt og presset.
|
Skovhuset, retrætested med en ganske særlig og skøn atmosfære |
Min krops søvnbehov og søvnrytme opførte sig så eksemplarisk, så der både blev til middagslure og god nattesøvn. Jeg vågnede altid, før uret ringede, og så hoppede jeg i tøjet og gik mig en lille tur før badet og den smukke morgenvækning. Charlotte, retrætelederen, gik rundt med en lille klokke og ringede med den, samtidig med at hun sang morgensalmer.
|
Charlotte havde sørget for blomster overalt |
Min morgentur blev den samme hver dag. Første dag var jeg lidt spændt på stien, for den var svær at skimte inde i skoven mellem alle de nedfaldne blade, men pludselig dukkede en sti op, som indikerede, at jeg var på rette vej. Og da jeg kom ud af skoven og gik langs skovkanten, hørte jeg den mest mærkelig lyd fra søen på engen. Jeg tænkte, det var fugle, som advarede hinanden om, at her kom jeg. Det lød som musikinstrumentet
Guiro, men senere, da vi gik ud af stilheden, kunne de andre fortælle mig, at det var frøer i hobetal, der frembragte lyden.
|
Og huset ligger langt borte |
I øvrigt lå der et hus ved søen på engen i mosen ved skoven, som lige var sådant et hus, jeg gerne ville bo i, når vi skal pensioneres fra landmandslivet. Det var også til salg, men det er vi ikke klar til endnu.
|
Guldsmede og et uskarpt billede |
Jeg savner min krops reaktion på roen, stilheden og gåturene, så det vil jeg forsøge at finde en måde, hvorpå jeg kan overføre dette til min hverdag. Der er ikke så mange ukendte stier her i min mose, men så må jeg vælge en anden indfaldsvinkel, det kan jeg sikkert godt. God tirsdag til dig.
|
Gudenåen i tæmmet natur |
Smukt område, smukke billeder - et godt sted at finde ro.
SvarSletEric, det helt perfekte sted og tak
SletDet er også et smukt sted du har været på tur.
SvarSletPia, det er så skønt et sted
SletTak for fællesskab i stilheden. Og for dine fine billeder og beskrivelser. Og guldsmeden!
SvarSletTak i lige måde, Charlotte. Jeg nyder at få roen med mig ved at skrive om mine oplevelser.
SletSmukt område du har været i. Og nogle pragtfulde dage til stille morgenture i det ukendte grønne.
SvarSletFruen i midten, jeg kan nærmest genkalde mig følelsen af at være der ved at tænke på det og skrive om det :-)
SletJeg er spændt på, hvordan du finder ud af at overføre dine nye erfaringer med stilhed og gåture til hverdagen. Det må være en lise for sjælen at have disse dage med fred til eftertanke.
SvarSletConny, det er jeg også, men jeg øver mig.
Slettak, Hanne, og det er virkelig en lise for krop og sjæl
SvarSletSkønt at du kan komme af sted og nyde nuet :)
SvarSletPernille, jeg nød det også :-)
SletDet lyder så fredfyldt, når du beskriver din gåtur. Det er uden tvivl meget værdifuldt at lægge sådan nogle stille dage ind i kalenderen. Jeg håber, du finder noget af roen hjemme din hverdag.
SvarSletBetty, jeg kan mærke at det gør mig godt, også nu.
SletDet har vist været godt for dig :-)
SvarSletJeg håber du finder drømmehuset igen, når tiden til at flytte er inde.
Ellen, meget. jeg satser på at vi finder et nedlagt landbrug med et ældgammelt hus, som kan rives ned. Jeg orker ikke gamle huse til mig selv ;-)
Slet