HOLD DA FERIE

Lige fra vækkeuret ringer 6.45 har der været sol og varme. Døren til gårdspladsen står åben og nu er terrassedøren også åben, så må vi tage kampen med fluerne senere. Sommerfugle flagrer ind og sætter sig kortvarigt på bryggersgulvet og flyver så ud igen, Laika registrerer dem nærmest ikke.


Morellerne rødmer mere og mere, jeg synes jeg kan se farveskift for hver dag. Kartoflerne gror også vældig, så juli går vist ikke over i august, før vi er leveringsklar i friske nye kartofler. Vi har smagt dem, og det lover godt for sæsonen.

Det er sommer, det er dejligt.

JEG BOR HER I STENHØJ

i et skævt lille hus ……..

Vi så nu ikke det skæve hus ej heller rotter og mus, men Stenhøj fik besøg af 10 motorcykler på vej til Skagen. I dag var nemlig dagen, hvor vi skulle stå for en heldagstur til Skagen.


Det gik rigtig godt, vejret var høj sol og varme, så vi skulle ikke stå for stille for længe i motorcykeltøjet, førend at sveden piblede frem.


Jeg er ikke blevet færdig med Anna og Michael Anchers museum endnu, næste gang vil jeg have guide på, for jeg faldt i snak med en af dem over ved særudstillingen med Anna Anchers pasteller, og alt det spændende hun kunne fortælle vækkede min lyst til at vide mere om menneskerne bag alle de malerier, der var i huset.

Bl.a. var der et maleri af to kvinder på en strand, som lignede Krøyers, men det var Michael Ancher, der havde malet det. Datteren Helga har fortalt, at da M.A. så Krøyers maleri, havde han sagt, det kan jeg male lige så godt, og så malede han det til at hænge i huset.


Turen sluttede på en rasteplads ved Serritslev, hvor vi havde lokket sønnen til at komme med kaffe og te og mit hjemmebag, det vakte stor lykke.

Trods te, væske og is kan jeg mærke nu, at jeg har fået alt for lidt væske, så te og vand er linet op ved siden af computeren. Man kan nemt komme i underskud i denne tid, det er med at passe på.

EN ELEFANT KOM MARCHERENDE

Sønnens kæreste er blevet student, og udover en ganske almindelig gave indkøbt i forretning, så bliver hun nu også ejer af en lille elefant.


Sønnen har designet, tegnet og syet, moderen fik lov til at være med som fødselshjælper

MORGENKULDE

Allerede nu midt formiddag har jeg det varmt, så jeg tænker tilbage til morgenstunden ved 6 tiden, hvor jeg sad på terrassen med lidt sytøj. Det var en lise med let kølig vind, og fuglesang, og gik jeg tværs over gårdspladsen kom duften af jasminbuskene mig i møde.


Endnu har jeg ikke fundet tricket med at få jasmingrenene til at holde mere end et døgn i buketter, så jeg nyder dem udendørs i stedet for.


Herinde pibler sveden frem, bare jeg laver lidt, så jeg rykker udendørs, så snart jeg kan se mit snit til det. Der skal ikke komme klager fra mig over solen, jeg må bare indrette mig efter den.

BILLEDER JEG IKKE TOG

Jeg har billeder i mit hoved, landmanden har sørget for, at de kom derind.

Lige for tiden hypper han kartofler, dvs. han kører og skubber jord op omkring jordkammen, så kartoflerne ligger trygt og godt og vokser sig store og lækre.

Første billede:
Landmanden ser en bevægelse inde i læhegnet, tror det er et rådyr, men så opdager han, det er en kronhjort, en spidshjort. Den hopper tværs over kartoffelmarken og gemmer sig i næste læhegn. Seancen gentager sig, da landmanden så kører over på næste mark.

Andet billede:
Landmanden ser en vibe med fire vibeunger gå rundt nede imellem to kartoffelrækker, hvor han kommer kørende med traktor og kamformer. Ud af traktoren, samle de små op og sætte dem hen i de rækker, der var blevet hyppet.

Tredje billede:
Næste dag er det en stor regnspove og dens unge, der går tur i kartoffelrækken, da traktoren kommer kørende. Den voksne flyver, og ungen forsøger at komme væk, men triller omkuld og kan ikke komme op. Landmanden går ned og tager ungen op, den skriger højt og så ser landmanden regnspoven gøre klar til angreb, den flyver lige forbi hans hoved, så han skynder sig over til de rækker, hvor han har kørt og sætter ungen ned.

Fjerde billede:
Landmanden ser tre dyr komme ud fra skoven, de går i skellet mellem vores mark og naboens mark. Da han kommer nærmere, kan han se, at det er kronhjorte, der kommer flere ud, til sidst står der 11(ELLEVE) kronhjorte, en med et gevir med tolv ender, andre kun med en enkelt tak. Naboen kommer også kørende ned mod dem, de vil gå over på vores mark, men landmanden skynder sig at køre ned mod dem, de kan nemlig anrette store skader på afgrøderne, så de fortrækker ind i skoven igen.

Jeg har sagt, at han skal have kameraet med!

DET LETTEDE

Jeg har i bogstaveligste forstand lettet min arbejdstaske. Alle artikler, som har rejst frem og tilbage i håb om at der blev tid og energi til at læse dem, er lagt i mit skab inde på arbejde. Jeg nåede det meste af det, jeg havde sat mig for, ting tager tid, især når jeg endnu ikke er vant til engelske fagtermer, men det bliver bedre, kan jeg mærke.

Feriens begyndelse markerede jeg med at købe dadler, meloner, jordbær og vindruer til vores frokost. Og vi er begyndt med starten på en fredagstradition, nemlig at købe sandwiches/bagels fra en af de mange lækre fastfood butikker, der ligger omkring sygehuset. Oven i købet havde en af mine unge kolleger fødselsdag i dag, så der var også Paradis is i forskellige variationer. Ren hygge.

Dagen sluttede af på den bedste måde, jeg kunne tænke mig, som en af de ansvarlige for plejen på min afdeling. En patient, som jeg ikke har passet overhovedet, blev udskrevet i dag, patienten var vel omkring min alder og havde skrevet et takkekort til os. Heri stod der tak for vores måde at være på, som bl.a. var karakteriseret ved faglighed, god etik, omsorg, viden om betydningen af at informere patienten, ro trods travlhed og vores gode humør.

Jeg har mange unge nye kolleger, og det her er virkelig en cadeau til dem, det fik de også at vide både af min chef og mig.


Nu kan jeg holde ferie med god samvittighed - 3½ uge - det er ren luksus!

REJSETIPS

Aften blev til nat, førend vi var hjemme igen, så det er en træt sygeplejerske, der forbereder sig på sin sidste dag før ferien.


Landmandens søster og svoger havde inviteret til spisning og masser af tips om gode steder på Hardangerviddaen, dejlig mad og masser af latter, lige som en god aften skal være.


Forventningens glæde bobler lige så stille, og mens den bobler, må jeg hellere få afsluttet de første to måneder i mit nye job på en ordentlig måde, så jeg kan gå på ferie med god samvittighed.

Ha en god dag.

EN MORGEN PÅ LANDET

En enkelt fridag mellem arbejdsdage kan nemt ødelægge søvnrytmen, så går aftes var jeg standhaftig, tidlig i seng og tidlig op i dag, ikke så tidlig som når jeg skal arbejde, men kl. 6 ringede mobilen.

Nu er det første vasketøj hængt til tørre ude i solen og næste hold kører.

Landmanden er kørt ud for at hyppe kartoffelrækker, alt skal jo gerne klappe til ferien, før kan vi ikke tage af sted.


Jeg går en tur rundt om gården, bag kartoffelhuset ligger store sten og venter på, at landmanden har tid til at køre dem ind til FDFs nye hus. Et enkelt gammel traktordæk minder om, dengang vi havde sandkasse i sådan et.


Solen kaster lys over kornmarken bag maskinhuset, og jeg nyder træernes filtrering af sollyset.


Henne på hjørnet til marken bag gården blomstrer buskene nu i rødt, det synes jeg ikke, jeg har set før, men det kan nok ikke passe, de har stået der i flere år.


Omme på vaskepladsen knejser elmetræet stadig, der har ikke været tid til at fælde det, men det løber ingen steder, det har haft sin tid.


Nu løber jeg dog, fridagen skal udnyttes til alle de småting, der har hobet sig op, og på sådan en solskinsdag er det jo en fornøjelse at arbejde sig frem i huset.

DE VAR DER GODT NOK

Varmen er ikke min bedste ven, så jeg ventede med at gå udenfor til ved 19 tiden.

Jeg nød den lidt kølige luft, mens jeg lugede rundt omkring i haven.

Først nu da jeg er inde, kan jeg mærke, at knotterne var der ude. Jeg er helt småprikket og kløende på armene, så er det sommer her i mosen. Slut med at være udenfor efter aften, slut med at gå og hygge sig om dagen nede på græsplænen, med mindre man synes, det er sjovt at blive bidt af klæger/hestebremser.

Det skal nu ikke ødelægge humøret, der er så meget andet at glæde sig over.

SYNKRONT

Lykken er at vågne uden mobilens kalden, og mens man langsomt kommer op til overfladen, begynder mobilen at vibrere som tegn på, at nu vil den også op.


Der er tåget udenfor, og det føles som lette regndråber på min hud, mens jeg vander blomsterne.


Husløgene går helt amok i blomster og opadstigen mod himlen, mens edderkoppen har haft travlt med sit spinden.


Det er tidligt, det er morgen, og nu kører jeg på arbejde. Ha en god dag.

OVERSET

”jeg troede I ville tage opvasken i dag?”

”der var da ingen opvask, var der?”

HA, jeg tror lige de skal have tjekket deres syn, de kære landmænd.

Opvasken står der endnu, både herhjemme og på sygehuset har der været travlt. Landmanden tager en powernap, jeg forsøger at undvære, for jeg skulle meget gerne falde i søvn til tiden i aften.

Jeg kom til at love en patient, at vedkommende kunne få et brusebad i morgen inden overflytning til andet sygehus. Af forskellige årsager har vi været nødt til i samråd med patienten at give sengebad de sidste dage, og det frisker altså ikke på samme måde som et regelret brusebad. Nu kommer transporten altså 7.30, så jeg har sagt, at jeg møder en halv time før, for nattevagterne har ikke tid.

Jeg er træt og svedig, luften har været lummer i dag, men mon ikke en halv time på terrassen kan friske mig op, inden aftensmaden skal tilberedes.


Og nu er mine jasminbuske sprunget ud, herligt.

AFTENBILLEDER

Kaos truer rundt omkring i huset i dag.

Ude i køkkenet står alt på bordet, opvaskemaskinen er egentlig klar til at blive fyldt, men indtil nu har energien ikke været der.


Bordet i stuen er fyldt med kort og rejsebøger, teen står ved siden af, jeg går lidt fra og til, der er forskellige ting, der skal undersøges på nettet.


Ved computeren står kop og glas, sofaen bærer præg af, at jeg faldt omkuld, da jeg kom hjem. Ni timers arbejdsdag og efterfølgende tur gennem gågaden på jagt efter mere detaljerede rejsekort krævede en powernap.


Udenfor skinner aftensolen smukt, den lokker, så jeg tager en tur rundt om gården. Syrenerne kan stadig udsende dufte, regnspoven med sin karakteristiske lyd flyver henover mit hoved, solen laver smukke lysindfald mellem træerne.


På væggen dannes der smukke mønstre, og jeg tænker på Anna Anchers fascination af solens skyggeleg på vægge. Æbletræet bagved gården har sat masser af små æbler.


Livet er dejligt, også på en træt hverdag.

WEEKEND FORBI

Den lakker mod enden, og egentlig skulle jeg jo ligge i min seng nu, hvis de 7 timers nattesøvn skal overholdes. Jeg er lige kommet hjem fra min far, og weekenden er nydt så meget, at det er først nu, at løn og regninger er dukket op på min indre to-do liste, så nattesøvnen må vente lidt endnu.

Mens det har regnet og tornet i mosen, har min far og jeg gået i solskin og plukket en markbuket til min mors gravsted, og sluttede af med at spise jordbær med fløde ude på terrassen til lyden af børn, der hyggede sig i friluftsbadet. Min far mindedes, da det var vi børn, der smuttede over vejen og tilbragte timer i vandet. Jeg elskede det friluftsbad, her var der rig mulighed for at ”hænge ud” med vennerne, spise is og slik og solbade, og blive kølet af i vandet. Jeg husker stadig, når man (jeg) skulle blære sig lidt med et spring fra 3 meter vippen, eller dengang da der ved et uheld kom for meget klor i vandet, så det halve af landsbyen skulle indlægges til observation.

Sådan kan en lille tur hjem sætter gang i minderne, men nu er det fremtiden, den nærmeste, der må sættes fokus på.

HER GÅR DET GODT

Her går det godt, fru kammerherreinde!


Det går så godt, det går så godt!

DAG BLEV TIL AFTEN

mens jeg sov.

Du trængte vist, var landmandens kærlige kommentar. Aftensmaden blev kinaruller fra fryseren med en fyldig salat.

Endnu sidder søvnen i kroppen, og hjernen er heller ikke kommet helt op i omdrejninger, men hvad gør det? Jeg har fri nu i to dage. Nogle gange tænker jeg, om mennesker, der altid har fri hver weekend, skønner på den på samme måde, som vi der af og til må have weekendarbejde.

(og nu fandt jeg lige ud af, hvornår jeg skal bruge nogle og ikke nogen )

Forude venter to dage med praktisk arbejde ved sommerhuset, middagsinvitation og besøg hos min far. I aften tror jeg, at turen går til Norge skal med hen i sofaen. Nu er det vist på tide, at jeg går lidt mere i dybden, så vi kan få planlagt, hvad vi gerne vil nå.

Landmanden har haft gang i de tyske gloser for at bestille en bagageholder til topboksen, vi skal have travestøvlerne med, og de fylder godt. Da vi kørte i Østrig sidste år, længtes jeg efter traveture i alperne, så i år vil jeg ud og trave i de norske fjelde.


Datteren drager til Paris og senere rejser hun Europa rundt, og sønnen skal til New York, der bliver noget at fortælle om, når vi kan samles igen i august. Til den tid er det også afgjort, om de unge mennesker kan starte på de uddannelser, de har ønsket, det håber jeg.

POLITI OG LOMMETYVE

Sidstnævnte opdagede vi ikke på gårsdagens aftentur, men jeg vil æde min gamle hat på, at vi så civilbetjente på inspektion, det foregik dog meget diskret og før koncerten. Men ingen almindelige værtshusgæster går vel rundt og kaster søgende blikke bag enarmede tyveknægte og studerer hele værtshuset fra top til tå.

Vi hyggede os og bandet var rigtig gode, jeg nød at se sønnen give los og blive et med sin bas. Og alle gæsterne var begejstrede. Jeg kan godt lide, at der er spillesteder, der lader de unge håbefulde bands komme til, et af diskotekerne i Aalborg gør det samme, men det giver så også dem en god fortjeneste på en søvnig torsdag aften.

Ørerne er holdt op med at summe her til morgen, nu er der bare træthed tilbage, den skal arbejdes væk. I dag får vi studiebesøg af 30 plejepersonale fra et andet sygehus, som skal høre lidt om hvordan vi lever op til referenceprogrammet for apopleksi. Det glæder jeg mig til.

FEDTEBRØDET

Vi er inviteret i byen i aften, sønnens band skal give koncert på et af de små listige steder i Aalborg.

Nu har jeg googlet stedet og det bliver da noget af en oplevelse:

Aalborgs svar på Christiania.

Hippiekultur med interessante mennesker.

Værtshus lukket af politiet pga. narkofund.

Landmanden overvejer at tage jakkesættet på ;-) jeg tror nu bare, vi kommer som os selv. Sønnen insisterer på, at vi skal komme, selvom vi nok bliver de ældste i aften.

En arbejdsdag venter i morgen, og det tidspunkt, de unge mennesker går på scenen på, plejer at være min sengetid, så der skal vist en powernap til, men så er vi også klar;-)

PAUSER ØNSKES

Dagen i morgen behøver ikke at ligne dagen i dag.

Fra jeg stod op kl.5.15 til jeg satte mig ved aftensmaden har jeg ikke haft 5 minutters ro til at tænke.

Godt nok har jeg da holdt formiddagspause, mens jeg diskuterede fremtidsplaner med chefen.

Godt nok spiste jeg frokost, mens jeg snakkede rettelser i dokumenter, jeg har lavet, med chefen.

Godt nok har jeg siddet til møde i eftermiddag, men jeg var ordstyrer og havde tilplastret dagsordenen med punkter, jeg stod for og som skulle godkendes.

Sådan blev dagen i dag, men der har været smil, hjælpsomhed og effektivitet over hele linjen.

Men i morgen må det gerne gå lidt roligere.

Nu er der ryddet op efter aftensmaden, teen er brygget og jeg har lånt bøger på biblioteket, så jeg tror, jeg kryber ned i sofaen med en bog.


Ha en god aften.

GOD MORGENSTART

Morgenmad der fylder og smager.

Bad der frisker op.

Hurtigt tjek af tasken.

Jeg er klar til arbejdsdagen.


Må du få en herlig dag med gode oplevelser.

BETTE MOR

Jeg er en, som ikke kan lade være med at blande mig, hvis jeg tror, folk har brug for hjælp. Dette har været en kilde til stor irritation hos mine børn gennem tiden.

Hvis jeg overhører en diskussion på gaden, om det er den eller den vej man skal gå og jeg kender svaret, så skal jeg virkelig tage mig selv i nakken for ikke at bryde ind og svare ;-)

I dag skulle datteren med toget hjem til København, vi satte os over på perron 2 ved spor 4, sådan som skærmene meddelte os. Vi hyggede os med at kigge i et motorblad, som jeg havde købt til landmanden, og læse deres anmeldelse af vores nye motorcykel.

Ind på spor 3 kører et tog, men på skærmene skriver de stadig, at der kører intercitytoget fra og fra spor 4 lyntoget, så vi bliver siddende. Min opmærksomhed er som vanligt dog skærpet på alt og alle omkring os, så jeg hører lidt af en samtale mellem togkonduktøren og en rejsende. Det er faktisk lyntoget, der holder på spor 3, så vi skynder os derover, men mange rejsende står stadig ved spor 4.

Jeg laver lidt grin med min vane: jeg bekymrer mig for, om nu alle opdager, at toget holder et andet sted end annonceret på skærmen. Datteren kigger på mig, smiler og siger, mor! konduktøren er gået over og taler med folk. Fint nok, jeg skal nok lade være med at bekymre mig.

Knus og farvelkys, vi ses først om to måneder efter datteren har været i Paris og på Interrail, og vi har været i Norge!


Klokken er nu 1 minut i køretid, jeg har spottet to ældre damer over ved spor 4 med ryggen til lyntoget, som hygger sig. Hurtigt vinker jeg til datteren og går over til de to damer og spørger dem, om de skal med lyntoget? Min søster skal, siger den ene, og så fik de travlt. Hun nåede det, og jeg sendte en sms til datteren om min lille hjælpegerning.

”det var godt bette mor :-)!”

HJÆLP ELLER FÆNGSEL

Jeg sidder og zapper rundt i dagens nyheder og falder over det her.

Læser det og er egentlig på vej videre, da det så først endelig når op til de højere hjernelag, hvor der reflekteres over ordene.

Burde den tidligere partner ikke have taget kvinden med til en instans, som kunne hjælpe hende?

Burde politiet ikke være gået til hende og forsøgt at hjælpe hende i stedet for at lave en fælde for kvinden?

Jeg kender ikke hele historien, men umiddelbart så synes jeg, den kvinde havde mere brug for hjælp til at hjælpe sig selv og datteren til at bearbejde det hændte end til at komme i fængsel.

FAGRE NYE VERDEN 2 ELLER UPS!

Måske tænkte du det, da du læste mit forrige indlæg.

Jeg tænkte det først, da jeg sad på arbejde og sendte dokumenter til min hjemmemail. Jeg kunne jo hjemme have åbnet arbejdsmail, trykket på sendt post og så fundet mailen med alle dokumenterne der ;-)

Skidt pyt, datteren blev afleveret, jeg gik på handel i Reberbansgade.

Nu er der købt lækker grøn te fra Kusmi med jordbærsmag og hvid te med tranebær hos fru Ronne. Ved siden af ligger lille Penny Lane, her købte jeg lækre valnødde -og nødde boller til eftermiddagsteen.


Til sidst fik grønthandleren overfor sygehuset besøg, så nu er frugtkurvene fyldt op, og i 7eleven fristede et blad med bog, da jeg skulle hæve penge til grønthandlerbesøget.

Nu mangler jeg bare at få hjemmearbejdsdagen sat i gang.

FAGRE NYE VERDEN

Jeg troede, jeg kunne nå det på arbejde, men det kunne jeg ikke, så jeg havde taget beslutningen om at lave en halv hjemmearbejdsdag på en af mine fridage. Problemet var, at ikke alt kan hentes hjemmefra, så jeg satte mig efter arbejde og sendte mail til min hjemmeadresse med alle de dokumenter jeg skulle bruges.

HA, jeg havde skrevet forkert adresse, havde lige i træthedens navn fusioneret arbejds- og hjemmemailsadresse.

Så er det da godt at jeg skal køre datteren til Aalborg i dag, nu kan jeg så gå op og forsøge en gang til.


Udenfor venter mine agaver på nyt jord, så de kan få ny næring, og solen skinner herligt og giver energi på sådan en dagen – derpå – aftenvagtsdag.

BILLEDET JEG IKKE TOG

Nu står overskriften godt nok i bestemt ental, men det kunne lige så godt være bestemt flertal, for inde i min hjerne gemmer der sig mange billeder, jeg aldrig har fået taget. Enten fordi jeg ikke havde kameraet med eller jeg ikke var hurtig nok eller jeg ganske enkelt bestemte mig for at gemme det i hjernen i stedet for på harddisken.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at da jeg begyndte at fotografere til bloggen, så blev min opmærksomhed skærpet på de små ting i hverdagen, som jeg før hen ikke lagde mærke til.

Den bløde runding på mine polske søndagskopper, den lille humlebis ihærdige anstrengelser for at nå rundt til alle blomster, fuglen som højt oppe over mig sender sine toner ud til artsfæller og til mig som står nedenfor og nyder synet af en blå himmel og en lille fugl, de små detaljer i en ganske almindelig hverdag.

Jeg har lige sendt landmanden og datter af sted på motorcykeltur, de skal prøvekøre den endelige rute til og fra Skagen, jeg håber de får en lige så dejlig tur, som vi havde forrige fredag. Om lidt skal jeg gøre mig klar til endnu en aftenvagt, den sidste inden ferien banker på døren om 14 dage. Tankerne vandrer, hviler lidt her og der og så tænker jeg på det dejlige syn, der mødte landmanden og jeg, da vi startede på turen.

Landmanden bankede lige let på mit ben, og så så jeg en rå med sit kid hoppe over vejen og ind i en kornmark. De standsede op og kiggede på os, begge havde ørerne rejst helt op, klar til flugt. Kiddet studerede os rigtig, øjnene fulgte motorcyklen, og da vi var forbi dem, hoppede de videre ned gennem kornmarken. Råen i høje spring, kiddet bagefter i dobbelt tempo og knap så høje spring. Et smukt syn.

Har du også billeder gemt ikke på computeren, men i dit indre? Billeder du aldrig fik taget.

SØNDAGSLÆSNING

Alene oppe er for mig en nydelse, jeg elsker at være sammen med mennesker, mit arbejde består af samvær med mennesker, jeg er et udpræget familiemenneske, som elsker når familien samles.

Men sådan en blæsende solfyldt søndag morgen med tid til at gå alene med tankerne, tid til at nyde solen mens jeg hænger vasketøj op, tid til at sidde med en kop te og læse mit fagblad, tid til ikke at være på, er energiopladning.


Mit fagblad er fyldt med gode artikler i denne uge, som jeg kan blive klog af, boganmeldelse, som giver lyst til at vide mere, bladet er skimmet igennem og så skal artiklerne nærstuderes senere hen.

Der er travlt på arbejde, men vi er et godt team, hvor latteren nemt kommer til udtryk. Vi er en blanding af gamle og unge i alder, gamle og unge i neurologisk erfaring, og vi kommer vidt omkring i vore samtaler om sygepleje på et apopleksiafsnit. I aften er sidste aftenvagt inden ferie, og egentlig skulle jeg først have haft de her vagter om 14 dage, men da går jeg fra til ferie, så den blev byttet til denne weekend.


Nu vil jeg se om terrassen stadig bringer læ for blæsten og så vil jeg forsætte min genlæsning af Nevil Shutes romaner, de er livsbekræftende, stille og rolige, ikke noget sindsoprivende, lige noget for mig i disse dage.

VI KU!!!

Solen skinner, vinden er i det rigtige hjørne, så der er dømt terrassenydning.

Varmen bager min ryg mens jeg prøver at gebærde mig rundt på datterens mac.


Fuglesang, lette vindpust, en enkelt flyvemaskine, Laikas puslen rundt på græsplænen.

Det er da lige til at holde til.

REGNVEJRSMUSIK

Vi fik kun få dråber regn i går, men i dag regner det.

Weekenden byder på aftenvagter, så datteren og jeg må nyde formiddagene sammen. Der er nu også mange veninder, der vil have besøg af ”københavneren”, så miniferien er godt besat.

Vi fik lyst til hjemmelavede burgere til middag, hvor vi er samlet alle fire, så en indkøbstur til byen måtte der til.

Man snakker så godt i en bil, og i dag var baggrundsmusikken P2 med klassisk musik, og så kom minderne! Begge har vi hjemme hos mine forældre hørt Peter og Ulven, og vi havde inde i hovedet alle de små lydstumper, som til sidst bliver samlet til en symfoni med fuglen, anden, jægeren, ulven, bedstefar og Peter.

Du kan høre nogle stumper af musikken her.

Er den historie/symfoni også en del af din barndom?

ISTID

Det er muligt, at det er for koldt til at gå med bare tæer langs vandet.


Men en isvaffel smager stadig himmelsk, selvom man har en tyk trøje og et par travesko på.

DET MØRKNER

Endnu er regnen ikke nået til vores matrikel, men udenfor bliver det mørkere og mørkere.

Stearinlys er blevet tændt, te er brygget, lidt hyggelæsestof er fundet frem.

Datteren tager sig en lille powernap, det må man godt, når man stod op kl.4 i morges efter en aftenvagt i går og så har siddet i tog hele formiddagen.


Vi nåede både frokost og eftermiddagste, inden landmanden og sønnen drog af gårde. Jeg nød det i fulde drag, der snakkes fremtidsplaner, fremtidsdrømme, hvad vil man, hvad drømmer man om. Begge vore børn er kreative, og det, hjertet banker for, er nok ikke den slagne vej. Nu får vi at se, vi kan kun lytte, og rådene skal vi vist holde os langt fra, fremtiden kan være svær at spå om.

Nogle mennesker går ud ad landevejen lige frem til målet, andre må omkring små veje, indimellem stier, måske virker vejen ufremkommelig, her gælder det så, om man virkelig vil nå målet. Måske skal man se sig om efter nye veje, der fører andre steder hen, men lige her og nu kan man ikke vide det, man må blot gå i gang.

Jeg måtte finde min vej, mine børn må også finde deres veje.

SOLFERIE

Der er ikke meget solbadning over de næste fem dages vejrudsigt for Nordjylland, så datteren, som lige nu er på vej tværs over landet, må vist ændre planer fra terrassenydning til indendørs hygge.


Lige nu skinner solen dog, himlen er blå og de spanske margueritter åbner sig velvilligt og viser deres smukke blomsterkjole.


Lidt morgenmad, kogebogslæsning og så en hurtig omgang rengøring, så er jeg klar til at nyde, at vi igen bliver fire på matriklen.

VI RYDDER OP TRALULALULALEJ

Som nybagt mor sluger man alle bøger, og når man så oven i købet var sygeplejerske på en børneafdeling, så havde man= jeg masser af meninger om hvordan mine børn skulle have det.

Et af emnerne var oprydning, det er vigtigt at børnene tidligt lærer at tage ansvar for oprydning, stod der så fint.

Det var de nu ikke meget for, de kære børn, så jeg lavede en oprydningssang, som virkede rigtig godt, når moderen var med;-)

Det er nu også hyggeligere at rydde op sammen end alene, så sønnen og jeg er gået i gang med at få sorteret i tøj og skolemateriale fra folkeskole og gymnasium nede på hans gamle værelse.

Jeg tier stille, når han smider ud med hård hånd, jeg har jo f.eks. læssevis af gamle rapporter og andet godt liggende på loftet, jeg har aldrig kigget i det, men min mor syntes ikke, man smed sådan noget væk! Jeg tier stille og nyder, at vi får arbejdet os igennem bunkerne.

Nu har jeg fundet de håndklæder til sommerhuset, som jeg troede, var pist borte.


Vi synger ikke, men inden i mig lyder den gamle sang, vi rydder op tralulalulalej, vi rydder op…….

LUFTFORANDRING

Dagen i dag blev en af dem, hvor omstillingsparatheden var en god evne ;-)


Jeg havde sagt ja til at hjælpe i plejen de første tre timer, men da jeg var gået fra til at opdatere instrukser, indså jeg hurtigt, at det ikke holdt, så jeg smuttede ud igen.


Jeg besluttede mig til at tage overarbejde i samråd med min chef, så jeg kunne få styr på mine andre opgaver inden mine fridage. Først havde jeg dog en times undervisning i modtagelse af en patient, hvor vi i øvrigt fandt ud af, at vi var to, der uafhængigt af hinanden havde fundet ud af de 3 T’er, der kræves af en apopleksipatient: Tid, Træning og Tålmodighed.


Derefter måtte jeg så igen skrinlægge mine planer, for en pårørende var i krise, og jeg var nødt til at tale med vedkommende. Jeg håber, det hjalp, men jeg er ikke sikker, vreden, som helt klart var et udtryk for en verden der var væltet, ulmede stadig i øjnene, da jeg gik hjem 1½ time senere.


Nu har jeg været ude og gå en lille tur i den stille regn, og med kameraet indstillet til opdagelse af de små men smukke gaver, naturen beriger mig med, så er trætheden og tankemylderet forsvundet.

FRITID - ARBEJDE

Det har været en dejlig dag sammen med dejlige kolleger.

Det har været dejligt at komme hjem, hvor der var brygget te og tømt opvaskemaskine.

Det har været dejligt vejr udenfor med sol og ingen vind.

Jeg har lavet dejligt mad, nemt og lækkert.

Hvorfor i alverden har hjernen så besluttet sig for et andet tillægsord til min sindstilstand?

Måske handler det stadig om, at jeg skal acceptere, at jeg er i en ny fase. Jeg har ikke prøvet før at have så mange dage, hvor jeg på den ene side selv skal strukturere min dag og have overblik over kommende undervisningsemner og på den anden side ofte bliver afbrudt af spørgsmål og ting der skal tages stilling til lige nu.

Følelsen af ikke at have præsteret noget hænger over mit hoved i dag. Jeg kan med fornuften sige, at ting tager tid, at når to mennesker skal gennemlæse noget, tage stilling til forskellige ting, så går det ikke hurtigt. Jeg kan mærke, at jeg skal holde mig selv fast i, at jeg nu har fri, og så står jeg i det skisma, som jeg tænker andre måske også har stået i, at jeg ikke kan finde ro til at gøre det jeg har lyst til, eller at jeg faktisk ikke ved hvad jeg har lyst til, fordi jeg dybest set hellere vil forsætte med arbejdet.

Førhen kunne jeg jo ikke tage arbejdet med hjem, jo i tankerne, men jeg kunne ikke konkret arbejde med patienten. Nu kan jeg tjekke mail, arbejde med undervisning, kigge i mine forslag til faste undervisningsemner, tjekke kalendere etc., læse fagartikler på engelsk, som jeg ikke kan finde ro til på arbejdet, men jeg ved jo, at så holder jeg ikke til jobbet i længden.

Har du prøvet noget af det her? Og hvordan taklede du det?

MISSIONEN FULDFØRT

Valgkortene blev lagt i motorcykeljakken, og vi nåede at komme forbi, inden valgstederne lukkede. På det tidspunkt havde vores valgsted en deltagelse på omkring 51 %. Nu kan vi så sætte os og nyde en kop te, mens vi venter på resultatet.

Dagens motorcykeltur startede ved Hobro og skulle ende i Holstebro, jeg ville gerne ud at sejle og vores medkører kendte området mellem Hobro og Hvalpsund som sin egen lomme, så vi kom rigtig ud på de små veje.


Jeg følte mig tilbage i barndommens landbrugsland. Min fars familie kommer fra egnen omkring Fjelsø – Ålestrup, og de mange engdrag og marker i bakke og dale var mit land, i dag har jeg de store flade vidder i Vendsyssel som mit landbrugsland.


Når man kører ad snoede veje, skal man følges ad som en person, det nytter ikke noget, at jeg prøver at læne mig til den anden side, når landmanden lægger motorcyklen ned på den ene side. Efterhånden tænker jeg ikke over det, jeg følger helt automatisk motorcyklens drejninger og nyder køreturen.


Ved Alstrup kirke gjorde vi holdt for at se stenen med huller efter troldens fingre. Historien siger at trolden blev så vred over klokken i tårnet, at den kastede stenen efter kirken og ramte tårnet, først mange år efter turde landsbyens beboere sætte en ny klokke op.


Det betød så, at vi kom 2 minutter for sent til færgen, men så satte vi os da bare under palmerne og nød en kop te.


Nu var tiden knap, så vi tog den hurtigste veje gennem Salling og ned til Holstebro, hvor vi nåede at være med til kaffemødets højdepunkt, lagkagen ;-)


Og bagefter var der masser af snak, sparken dæk og studeren af de mange typer motorcykler indenfor samme mærke.