Nu står overskriften godt nok i bestemt ental, men det kunne lige så godt være bestemt flertal, for inde i min hjerne gemmer der sig mange billeder, jeg aldrig har fået taget. Enten fordi jeg ikke havde kameraet med eller jeg ikke var hurtig nok eller jeg ganske enkelt bestemte mig for at gemme det i hjernen i stedet for på harddisken.
Jeg er dog ikke i tvivl om, at da jeg begyndte at fotografere til bloggen, så blev min opmærksomhed skærpet på de små ting i hverdagen, som jeg før hen ikke lagde mærke til.
Den bløde runding på mine polske søndagskopper, den lille humlebis ihærdige anstrengelser for at nå rundt til alle blomster, fuglen som højt oppe over mig sender sine toner ud til artsfæller og til mig som står nedenfor og nyder synet af en blå himmel og en lille fugl, de små detaljer i en ganske almindelig hverdag.
Jeg har lige sendt landmanden og datter af sted på motorcykeltur, de skal prøvekøre den endelige rute til og fra Skagen, jeg håber de får en lige så dejlig tur, som vi havde forrige fredag. Om lidt skal jeg gøre mig klar til endnu en aftenvagt, den sidste inden ferien banker på døren om 14 dage. Tankerne vandrer, hviler lidt her og der og så tænker jeg på det dejlige syn, der mødte landmanden og jeg, da vi startede på turen.
Landmanden bankede lige let på mit ben, og så så jeg en rå med sit kid hoppe over vejen og ind i en kornmark. De standsede op og kiggede på os, begge havde ørerne rejst helt op, klar til flugt. Kiddet studerede os rigtig, øjnene fulgte motorcyklen, og da vi var forbi dem, hoppede de videre ned gennem kornmarken. Råen i høje spring, kiddet bagefter i dobbelt tempo og knap så høje spring. Et smukt syn.
Har du også billeder gemt ikke på computeren, men i dit indre? Billeder du aldrig fik taget.
Du kan tro at jeg har rigtig mange billeder gemt i mit indre. I mange år har jeg slet ikke taget billeder. Nu har jeg fået mit kamera og jeg elsker at tage med det, men det er ikke blevet en vane for mig endnu. Jeg har ikke engang rigtig fået sat mig ind i hvad det kan :) det er godt det snart er sommerferie så kan det være at der bliver tid til det .
SvarSletKnus og dejlig dag
Der er ingen tvivl om at efter jeg startede med at blogge er mit syn på det at tage billeder ændret, jeg ser motiver, jeg ikke så før - og tager mange flere billeder end tidligere.
SvarSletSom Pernille på 1. skriver er det heller ikke for mig blevet en vane, og der er mange billeder jeg ikke får taget, men gerne ville have haft.
Og så er der de billeder der ikke skal lagres andre steder end i hjernen, eller hjertet. De billeder og stemninger, dufte og minder der aldig vil kunne gengives andre steder end i min erindring.
Dem har jeg mange af :)
Det kan du lige tro, at jeg har. Mest fra da børnene var små. Jeg skulle have fotograferet meget meget mere. Heldigvis har jeg en god hukommelse og gode minder, der er arkiveret i mig.
SvarSletKnus fra engen ;-)
Ja noen bilder går det ikke ann å gjengi på et foto heller.
SvarSletFarger og inntrykk, de kan bare være i vårt hode og sinn.
Flott når en får oppleve slike øyeblikk.
Ønsker deg ei flott uke:)
Åh ja bestemt, Lene, i hundredvis, men de er ikke lige til at fiske op, før man har sine tanker ved noget, der tricker dem. Men så kommer billederne også for fuld fart, lige fra de tidligste minder fra barndommen :O)
SvarSletPernile på1. Tak, håber også du får en god dag,og sådan et kamera kan garanteret meget mere end jeg har opdaget ;-)
SvarSletPernille, der er nemlig ting som aldrig kan tages med kamera så det det giver det fulde billede, de må gemmes på anden vis :-)
Jeannette, min mors aversion var meget folk der skulle filme og fotografere gennem begivenheder, eks, barnedåb og bryllup, hun mente, man glemte at være til stede, og det vil jeg give hende lidt ret i. For vi kan jo godt huske det alligevel, måske ikke i detaljer, men alt det der betyder noget husker vi :-)
Fjordheim, sådan er det nemlig :-) Også en god uge til dig :-)
Madame, du har ret, der skal ofte noget til for at vi får hentet de indre billeder, men så er de der :-)
Masser, masser, men jeg kan sagtens genkende det, du siger med at tænke mere i fotobaner efter at være begyndt at blogge.
SvarSletMen jeg bliver aldrig blot tilnærmelsesvis så god som John, der har set verden gennem en linse i alle de år, jeg har kendt ham. Og mange år før det ;-)
Billeder sidder der, inde i hovedet, men der skal f.eks. et duftindtryk til at kalde dem frem.
Eller noget...
Ellen, du nævner dufte og det har andre også tidligere gjort. Hos mig er der ikke mange dufte forbundet med minder, men mere hændelser eller ting, der fremkalder minder frem. Hvis jeg er i byen tænker jeg aldrig i billeder, glemmer at bruge kameraet,men min svoger har det som din John, hvor de sagtens kan være en del af samværet og have øje for små motiver :-)
SvarSletJo det har jeg, men det er nogle som jeg gerne ville have taget :) Jeg gemmer sjældent i hjernens harddisk med vilje - jeg kan li' at få mine billeder på skærmen og se dem igen og igen. :)
SvarSlet