onsdag, juni 03, 2009

JEG FLYVER

Hvis du gerne vil læse brokindlæg, så stop nu.

Hvis du gerne vil læse om sure kolleger og træls arbejde, så stop nu.

Hvis du gerne vil læse om en afdeling, hvor man flygter fra pga. et dårligt arbejdsmiljø, så stop nu.


Du får det nemlig ikke her. Vi har i snart et år kørt en mentor ordning med tilkoblet personale til nyt personale og fastlagte samtaler 1, 3 og 6 måneder efter start.

Jeg har i går og i dag været med til 1 og 3 måneders samtaler for tre, og de sprudler af arbejdsglæde, siger vi er så dejlig en afdeling.

Her er fagligheden og ekspertisen i højsæde, her er ikke skyllerumssladder, det er så spændende et arbejde, man lærer nyt hele tiden. Alle ønsker at blive klogere på apopleksi, både teoretisk men også praktisk og etisk. Der er faglige snakke næsten hver dag til sygeplejekonferencen, det er ikke bare en rapport om patientens tilstand, men en nysgerrig søgen efter hvordan gør vi det her bedre, hvordan får vi hjulpet patienten på den bedst mulige måde?

Der er latter og grin, der er lækre nye lokaler, der er smuk glaskunst i patientdagligstuen, der er smukke Lene Højlund vaser ved receptionen, der er små søde glasfugle på kontoret, der er orkideer og blomster i smukke skjulere.

Der er unge kolleger, der er erfarne kolleger, der er ældre kolleger (ikke så mange, jeg tror, der er 3 ældre end mig ;-) og hver og en lærer jeg noget af .

Min afdelingssygeplejerske er et unikum, ganske enkelt, hun har en evne til at få andre til at blomstre med hver sit talent, hun evner at se det enkeltes menneskes styrke, og samtidig er hun god til at tydeliggøre, hvilke værdier afdelingen ønsker at lægge vægt på. Jeg lærer hver eneste dag af hende, og er så glad for at hun valgte at følge med apopleksidelen, da vi blev delt.


Lige nu husker jeg på den temadag vi havde, hvor en foredragsholder pointerede, at når alt bare går godt, så er det der, at alle får lyst til at gøre det bedre. Så vil der komme forslag om at ændre dette og dette og dette, og som leder og undervisningsansvarlig kan man nemt komme til at tænke, er de utilfredse?

Så skal det gentages igen, at når alt går godt, får man lyst til at gøre det endnu bedre. Mine kolleger er så seje, så engagerede, så dygtige, så fast besluttede på at gøre det bedst mulige for patienten og de pårørende, at jeg nærmest flyver lige nu.

Er du her endnu? Så hør her: Jeg er vild med at være sygeplejerske på et apopleksiafsnit!

22 kommentarer:

  1. Dejligt med arbejdsglæde :-)

    SvarSlet
  2. Nemlig Pollyanna :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det dog en glæde at læse :-) Det er ikke så ofte , jeg læser om en sådan arbejdsplads !

    SvarSlet
  4. Dejligt at læse om den, der virkelig er glad for sit arbejde og som har en daglig glæde ved at passe sit job.

    Det er desværre noget, som det ikke er alle forundt.

    Tillykke med det. :-)

    SvarSlet
  5. Kære Lene,
    gid der var flere sygeplejersker på de danske sygehuse der ville sige det samme.

    Lige nu må jeg nok nøjes med at læse om din glæde, men den gør mig faktisk også godt.

    Det danske sygehusvæsen bør være glade for at have dig og dine kollegaer.

    SvarSlet
  6. Miri, lige for tiden synes jeg at alt bare flasker sig :-)

    Tine, det er det desværre ikke, men når jeg snakker med folk rundt omkring er der faktisk mange som fortæller om arbejdsglæden, det bliver der bare aldrig skrevet om :-)

    Lise, der er den negative spiral og den positive spiral og begge to har jeg prøvet på denne afdeling, derfor vægter jeg også meget at sige højt når tingene går godt, så vi lægger den negative spiral til side. Men vi er også under pres, bruger for mange penge på vikarer og lignende. Indtil nu har vi dog kunnet argumentere for vores brug af vikarer.

    SvarSlet
  7. Hvor er det skønt, at du skriver om en god arbejdsplads - som du selv er inde på, er de mindre gode af en eller anden grund mere presseinteressante.
    Gode ledere hænger heller ikke på træerne (jeg har nu også én :-)
    Det er godt, at positivitet avler endnu mere positivitet, og en stor skam, at det negative er så fantastisk svært at vende - det kræver virkelig sin mand. Eller kvinde...
    Dejligt og livsbekræftende indlæg... der er vist overskud på kontoen nu? :-D

    SvarSlet
  8. Sikke dog et dejligt indlæg!

    Der hvor jeg arbejder, holder der et firma til, som hedder Projekt Arbejdsglæde - de har fantastisk meget at lave som konsulenter, men hos jer er der vist ikke brug for dem :-)

    SvarSlet
  9. hvor har du dog ret Lene..det er for nemt at tage den negative spiral...Det er så vigtigt at snuppe den anden og mere positive
    :-)
    Er man selv glad, smitter det jo af på andre ... :-)

    SvarSlet
  10. Super skønt indlæg. Det er da skønt være på en afdeling der i den grad giver arbejdsglæden et nyk opad. Way to go! Sådan!

    SvarSlet
  11. Herlig med et godt arbeidsmijø og flott kollegaer. Har stort sett vært heldig med det jeg også.
    Ønsker deg nok en flott arbidsdag når du skal på jobb igjen,. :)

    SvarSlet
  12. Det er et fantastisk indlæg at læse. Glæden og engagementet lyser ud af det og det er skønt at læse. Det betyder utrolig meget at der er mennesker som dig der er så engageret!

    SvarSlet
  13. Ellen, der er i den grad overskud på kontoen :-)

    Lotte jeg lagde godt mærke til dem ved din annonce for et arrangement, og lige nu er vi inde i den gode spiral, men det er jo vigtigt ikke at tage det som en selvfølge, så måske skulle vi når vinteren banker på have sådan et foredrag :-)

    Anne, det smitter, og jeg har en kollega med en herlig latter, jeg kommer til at smile blot ved at høre hendes latter :-)

    frk.bibo, det er rigtig godt :-)

    Tak i lige måde fjordheim :-)

    Anette vi løfter i flok, det er jo det der er så fedt :-) vi er sammen om at skabe denne positive spiral :-)

    SvarSlet
  14. Hvilken glæde at læse dette indlæg. Tak ;-)

    SvarSlet
  15. Det var bare så dejligt at læse, Lene :o)

    SvarSlet
  16. Jeg bliver da bare så glad. Jeg er så fyldt med at lytte til mennesker der er så trætte af deres arbejde, deres chefer, deres sure kolleger etc. Og så kommer man her forbi og læser at der findes sådan et sted!! Tusind tak Lene det var så godt at læse om. Klem fra vest....

    SvarSlet
  17. Og jeg er vild med at laese om din iver for dit fag. Jeg bliver saa glad naar jeg moeder positive mennesker og det er du. :)
    God torsdag til dig og dine.

    SvarSlet
  18. Tusind tak for dit positive indlæg...........

    Vil tage noget af dit overskud med mig i de kommende 5 aftenvagte - i en afdeling som er ny ... og meget er organiseret kaos :-)

    Og ja, det er fedt at være og arbejde som sygeplejerske.........

    Hvad skulle vi ellers lave?

    Jeg kan ikke se mig selv lave andet.

    SvarSlet
  19. Hvor er det dejligt at læse om sådan en arbejdsglæde og for patienterne må det jo sørme også betyde en masse at sygeplejerskerne er glade og i godt humør. Jeg er næsten sikker på man blir hurtigere rask, hvis man er indlagt sådan et sted :-))

    SvarSlet
  20. Selv tak Jeannette :-)

    Tak Madame :-)

    Selv tak fru koch, vi har det med ofte kun at få skrevet når det ikke fungerer, så boblerne i går skulle på skrift både her og på mail til min chef :-)

    Tak i lige måde Tina :-)

    Janne, dejligt at vi er flere :-)

    Jane, vi kan også mærke at patienterne nyder det gode humør :-) og velkommen her, jeg kan se at din blog skal jeg også fordybe mig lidt i :-)

    SvarSlet
  21. Lene hvor er det bare skønt at læse at du trives og er glad for dit arbejde, gid flere sygeplejersker havde det som dig.
    Knus

    SvarSlet
  22. Tak Pernille, det ville jeg også ønske :-)

    SvarSlet