Det har været en dejlig dag sammen med dejlige kolleger.
Det har været dejligt at komme hjem, hvor der var brygget te og tømt opvaskemaskine.
Det har været dejligt vejr udenfor med sol og ingen vind.
Jeg har lavet dejligt mad, nemt og lækkert.
Hvorfor i alverden har hjernen så besluttet sig for et andet tillægsord til min sindstilstand?
Måske handler det stadig om, at jeg skal acceptere, at jeg er i en ny fase. Jeg har ikke prøvet før at have så mange dage, hvor jeg på den ene side selv skal strukturere min dag og have overblik over kommende undervisningsemner og på den anden side ofte bliver afbrudt af spørgsmål og ting der skal tages stilling til lige nu.
Følelsen af ikke at have præsteret noget hænger over mit hoved i dag. Jeg kan med fornuften sige, at ting tager tid, at når to mennesker skal gennemlæse noget, tage stilling til forskellige ting, så går det ikke hurtigt. Jeg kan mærke, at jeg skal holde mig selv fast i, at jeg nu har fri, og så står jeg i det skisma, som jeg tænker andre måske også har stået i, at jeg ikke kan finde ro til at gøre det jeg har lyst til, eller at jeg faktisk ikke ved hvad jeg har lyst til, fordi jeg dybest set hellere vil forsætte med arbejdet.
Førhen kunne jeg jo ikke tage arbejdet med hjem, jo i tankerne, men jeg kunne ikke konkret arbejde med patienten. Nu kan jeg tjekke mail, arbejde med undervisning, kigge i mine forslag til faste undervisningsemner, tjekke kalendere etc., læse fagartikler på engelsk, som jeg ikke kan finde ro til på arbejdet, men jeg ved jo, at så holder jeg ikke til jobbet i længden.
Har du prøvet noget af det her? Og hvordan taklede du det?
Jeg har prøvet det rigtig meget, både som lærer, psykoterapeut, plejemor og nu som selvstændig. Selv om jeg har arbejdet meget med det kan jeg stadig synes at det er svært at lægge tingene helt fra mig, nogen gange. Andre gange går det så let som en leg.
SvarSletJeg tror ikke at der findes entydige svar eller enkle løsninger - jo, når man først har fundet ud af det, så er det enkelt. Men det er variationer over samme tema som er vidt forskellige fra individ til individ. For mig har det været godt at benytte analyserende og reflekterende samtaler med gode venner og kolleger, arbejde med nærværsmeditation og meditativt arbejde.
måske du bare skulle læse de mails, læse den engelske artikel, eller de andre ting du nævner..for at få ro? For måske er den energi du bruger på at fortælle dig selv at du har fri..mere trættende??
SvarSletOg når du så er blevet helt dus med din nye arbejdsfunktion, kan du måske bedre sige stop/fra når du tager hjem fra arbejde??..
Det må være svært Lene
Jeg skiftede fra at være laborant til at være sekretær for udviklingschefen - med et engelskstudie som forudsætning for den sidste stillingsbetegnelse.
SvarSletDet var næsten fra den ene yderlighed til den anden, og skiftet skete da også over en rum tid med glidende overgange.
Jeg nød det fra første øjeblik, jeg slap pipetterne, så jeg har ikke rigtig nogen gode råd; det var jo udsprunget af, at jeg ikke kunne se mig selv som 50-60-årig og stadig være laborant.
Så begyndte jeg at læse engelsk - sproginteresseret og ditto -pedant har jeg altid været...
Jeg har før i et indlæg været inde på, hvor meget jeg nyder de meget uskarpe overgange mellem fritid og arbejde og det, at jeg har mulighed for at arbejde hjemme. Hvis det ikke falder én naturligt, må man skulle arbejde meget med at få det til at gå op i en højere enhed.
Det, du nok skal være meget opmærksom på, er at du ikke skal arbejde hjemmefra UDOVER din fuldtid på arbejdspladsen. Det er dér, mange falder i vandet og pludselig føler, at det er arbejde alt sammen.
Jeg håber, du ser lyset :-)
Jeg tror, de fleste af os kan genkende det, du fortæller, Lene. For mig er havearbejde, traveture og mine katte gode måder at komme ned i gear på. Eller at snakke eller maile med veninder. Men jeg har tit overvejet massage - har dog kun prøvet zoneterapi, der var helt fantastisk.
SvarSletKlem og pas på dig selv ...
Jeg kan genkende det hele.
SvarSletJeg havde en stilling som administrationschef på et stort advokatkontor og senere blev jeg direktionsassistent i en pensionskasse. Derudover læste jeg ved siden af og i omkring 98 færdiguddannede jeg mig som psykoterapeut og startede egen undervisningsvirksomhed, der omfattede rejser og undervisning i hele Norden.
Men jeg fandt aldrig ind til et sted, hvor jeg ikke arbejdede hele tiden og derfor gik jeg ned med stress - paradoksalt nok, for det var blandt andet stresshåndtering, jeg underviste i.
Nu har jeg, som du ved, helt omlagt min tilværelse.
Det eneste jeg kan sige er, at det hele tiden handler om at holde fokus på dig selv og dine behov og se, hvor du ikke selv 'er herre/dame' i eget hus. Det er svært, men det kan lykkes.
Kærlige tanker fra engen ;-)
Velkommen til et liv som vidensarbejder ;-) Det er en svær balancegang, når arbejde og fritid nemt kan blandes sammen. Det er svært at give gode råd, jeg synes selv det kan være svært at balancere.
SvarSletHej Anne Moloney, velkommen her og tak for dit input, jeg tror også at det at snakke om det, være bevidst om det, kan hjælpe til at finde grænsen mellem fritid og arbejde.
SvarSletAnne,tak for din kommentar, Jeg tror også at jeg skal gøre det, men i går kunne jeg slet ikke slappe af hverken med arbejde eller fritid. Det handler nok også om at finde mig selv i det nye arbejde.
Tak for indsparket Ellen, jeg nyder også at have fået mere tid væk fra plejen, men samtidig kan jeg godt savne det tætte samarbejde med patienten ;-) Hvad angår hjemmearbejde, så arbejder jeg jo de 30 timer/uge på afdelingen, så det jeg laver herhjemme er i min fritid, så jeg skal lære at give slip,eller fortælle min chef, at jeg har haft timer herhjemme med forberedelser.
Tak for din kommentar Madame, jeg tror at jeg skal sparke mig selv ud i naturen, for det ved både du og jeg, at det heler og giver ro :-) Det at jeg skriver om tingene er netop min måde at passe på mig selv, det gør mig bevidst om at jeg ubevidst tænker, at jeg burde kunne nå mere på arbejde og derfor begynder at inddrage min fritid.
Tak Jeannette for din historie. Den viser jo, at det ikke er så nemt at være dame i eget hus ;-) og at jeg må finde ud af om mine egne forventninger stemmer overens med afdelingens og timetallet :-)
Tak Pollyanna, og du har ret, jeg havde dog slet ikke tænkt på at det ville blive aktuelt, men jeg er blevet klogere, men som sagt er jeg glad for at jeg skrev det her i går, det og jeres kommentarer har gjort at jeg får vendt tingene og tænkt over hvad jeg vil og skal.
Hej Lene
SvarSletPuhh... du tager et emne op, som jeg bruger rigtig meget tid på at snakke igennem med en anden nyuddannet og nyansat spl. på afdelingen. Jeg har EKSTREM svært ved at slippe pt'erne og deres problemstillinger, når jeg kommer hjem. Dvs. jeg grubler længe over, om jeg nu nåede det hele, om jeg nu fik reageret på det lave Kalium, om jeg gjorde det rette vedr. en pt ... og så kunne jeg godt blive så fikseret på det, at jeg kunne sætte mig hen om aftenen, når børnene er lagt, og læse på det, hvad der sker ved for lavt kalium. Når jeg så læser om alle de skrækkelige ting, der kan ske (og vores pt'er er jo hunde-dårlige!!), så kan jeg næææsten ikke dy mig for at ringe ind til afdelingen og spørge, om de nu også har set dit, dut og dat ?? Dette jeg tit og ofte vendt med min kollega, og hun er nemlig rigtig god til at sige til sig selv, at NU er hun hjemme, og NU skal hun være nærværende med sine børn, og hun BESTEMMER sig for, at hun ikke vil tænke på arbejdet og pt'erne.... Hun programmerer nærmest hjernen til at slappe af, så hun kan gøre de ting, som hun har LYST til og være nærværende med de ting, hun gør..... Apropos nærværende så øver vi os også begge i at være nærværende hos pt'erne og i de ting, vi gør, og så må den nærmere planlægning vedr. dagens forløb vente lidt....
Så jow, jeg oplever det hver dag, og jeg skal virkelig øve mig ikke at tage arbejdet med hjem (altså ikke det praktiske, men mere problemstillingerne). Men hvis du har LYST til at sidde og udfærdige undervisningsmaterialer, så er det vel også okay? Eller hvad?
Men jow, vi skal passe på os selv, så vi ikke bliver udbrændte for tidligt....
Mange knus fra Ditte, der har haft en dejlig dag - gået stuegang med en sød læge, hvor vi har haft travlt men samtidigt grinet og snakket.
Kære Ditte, og tro mig du vil blive bedre og bedre til at kunne lægge det fra dig, og det er rigtig godt at I er to, der snakker om det. Jeg har tre unge sygeplejersker, hvoraf den ene har så svært ved at strukturere sin dag,hun er dygtig og vil det bedste for sine patienter, men hun har konstant 1-1½ times overarbejde hver dag, og jeg spekulerer hvordan jeg kan hjælpe hende bedst, for det bliver alt for hårdt for hende i længden.
SvarSletPøj pøj med den gode samvittighed :-) og det er så dejligt at høre fra dig :-)
Hej Lene
SvarSletJeg har også haft en del overarbejde i starten, fordi jeg er så pligtopfyldende og gerne vil overlevere pt'er til aftenvagterne, hvor det hele er gjort og taget hånd om, MEN min kollega har klogt sagt til mig, at nogle gange er det altså ikke muligt at nå det hele, det er jo mennesker vi har med at gøre, og heldigvis kommer der et hold kompetente og dygtige kolleger efter mig, der kan tage over, hvor jeg slap.
Dét har jeg også skulle arbejde med mig selv, og jeg vil stadig helst have færdiggjort alle tingene og stiler mod det, men nogle gange lader det sig bare ikke gøre - færdig bum :O)
- Og så er det jo også en kunst at kunne uddelegere tingene og stole på, at tingene bliver gjort ;o)Det har jeg også måtte lære....
Ha' en rigtig god aften!!
Jeg elsker at læse din blog - det er bare ikke altid, jeg har overskud til at tænde computeren om aftenen....
Knus fra Ditte
Kære Ditte, overskuddet skal da også gå til din familie, computeren kommer langt ned på listen :-) Knus Lene
SvarSlet