søndag, juni 28, 2009

JEG BOR HER I STENHØJ

i et skævt lille hus ……..

Vi så nu ikke det skæve hus ej heller rotter og mus, men Stenhøj fik besøg af 10 motorcykler på vej til Skagen. I dag var nemlig dagen, hvor vi skulle stå for en heldagstur til Skagen.


Det gik rigtig godt, vejret var høj sol og varme, så vi skulle ikke stå for stille for længe i motorcykeltøjet, førend at sveden piblede frem.


Jeg er ikke blevet færdig med Anna og Michael Anchers museum endnu, næste gang vil jeg have guide på, for jeg faldt i snak med en af dem over ved særudstillingen med Anna Anchers pasteller, og alt det spændende hun kunne fortælle vækkede min lyst til at vide mere om menneskerne bag alle de malerier, der var i huset.

Bl.a. var der et maleri af to kvinder på en strand, som lignede Krøyers, men det var Michael Ancher, der havde malet det. Datteren Helga har fortalt, at da M.A. så Krøyers maleri, havde han sagt, det kan jeg male lige så godt, og så malede han det til at hænge i huset.


Turen sluttede på en rasteplads ved Serritslev, hvor vi havde lokket sønnen til at komme med kaffe og te og mit hjemmebag, det vakte stor lykke.

Trods te, væske og is kan jeg mærke nu, at jeg har fået alt for lidt væske, så te og vand er linet op ved siden af computeren. Man kan nemt komme i underskud i denne tid, det er med at passe på.

7 kommentarer:

  1. Frå Stavanger til Bergen må du nok køyre E 39 iallefall deler av vegen.

    Det er mykje fint å sjå frå E 39 også. Hadde vore kjekt å helse på deg :) Eg har fri jobb på tirsdag om de fer forbi her då. Om du har lyst på kontakt så skriv nokre ord til; marie-el@online.no

    SvarSlet
  2. Da jeg var i Skagen; var de ved at gøre klar til særudstillingen om Anna Ancher.
    Jeg fik slet ikke nok af museet, vi havde så kort tid, og en så stramt tidsplan, at der slet ikke var tid til at kigge nærmere på ret meget.
    Jeg vil helt sikkert også gerne tilbage og se mere :)

    SvarSlet
  3. Hej Marie, jeg har sendt en mail til dig :-)

    Pernille, var det Skagens museum eller Anchers hus? For Skagens museum har også en særudstilling om Anna Ancher,som jeg gerne vil se, men jeg håber den går længe nok til at jeg når den med :-)

    SvarSlet
  4. Jamen... jeg troede, I var på vej til Norge?
    I stedet farer I mere eller mindre dehydrerede rundt i Jyllands land?

    SvarSlet
  5. Ellen, i morgen aften drager vi af sted, vi havde lovet at stå for denne tur og så er der nogle kartofler, der lige skal beskyttes mod skimmel :-)

    SvarSlet
  6. Skøn tur i har haft,håber jeg kan nå til Skagen inden udstillingen med Anne Ancher slutter( Poul skal jo have ryggen operret inden vi kan)

    SvarSlet
  7. håber også I kommer derop Conny. Håber at Poul kommer hurtigt over rygoperationen

    SvarSlet