søndag, juni 07, 2009

KNOPPER

Lige nu er der ikke så meget jeg kan hente ind i vaser, rhododendronbuskene er ved at afblomstre, og de ægte syrener strutter heller ikke så meget mere, men rundt om i haven lover små knopper om snarlig nye blomster.

Jasminbuskene står fyldte med små spæde knopper, som giver løfte om et hvidt skue.

Rosenknopper vidner også om, at de vil beære os med røde og koralfarvede blomster.

Den vilde rose som har taget magten fra den podede rose breder sig, så jeg overvejer at grave den op, men jeg vil så gerne se, hvilken farve blomst den byder ind med.

Mine dahliaknolde har jeg glemt at få i jorden, men mon ikke jeg kan nå det endnu?

Landmanden synes ikke æbletræet har blomstret, men den må have gjort det i det skjulte, for der er masser af spæde æbleknopper, så mon ikke der bliver nogle æbler at nyde både naturel og som most?


Dagen i dag byder på endnu en motorcykeltur, og så skal vi altså i gang med at læse om Norges sydlige del, så vi kan tage en beslutning om, hvad vi kan nå at se, og hvilke smukke ruter vi skal køre i vores ferie. Du må meget gerne byde ind med ruter og seværdigheder, som du synes, der er et must.

8 kommentarer:

  1. Du går smukke tider i møde :-)

    SvarSlet
  2. Dahliaknoldene kan du sagtens nå at få i jorden. Lad dem ligge et døgnstid i vand først. De er så smukke, men det er der jo også masser af andre blomster, som der er, at vi kan glæde os over

    SvarSlet
  3. Hej med dig.

    Ja jeg tror også at du kan nå dahlierne endnu. Mine egne er allerede ved at skyde med store knopper. Det er tidligt, men vi har jo en utroligt læfyldt og varm altan.

    Jeg bekymrer mig faktisk lige nu mest for, om hvordan mine planter skal overleve vores ferie i sommerhuset.. hmm

    Rigtig god søndag til dig.
    Venlig hilsen
    Henriette

    SvarSlet
  4. Trur ikkje det er for seint å få dahliaknollane i jorda.

    Det er mykje fint å sjå i Norge både langs kysten og i innlandet. Preikestolen i Lysefjorden i Rogaland er fantastisk for dei som ikkje har høgdeskrekk. Skudeneshavn er ein skjønn liten by lengst sør på Karmøy. "Flor og fjære" er ein fantastisk hage som ligg på ei lita øy ved Stavanger, her har dei mange tropiske planter i tillegg til masse flotte sommarblommar. Leit på nettet :)

    Så er det jo Heimdalhagen også da, hehe. Neida, berre tulla eg :)
    Men om de køyrer forbi så stikk gjerne innom :) Skriv i så fall i kommentarfeltet mitt så skal du få epostadressa mi :)

    Ha ein fin dag :)

    SvarSlet
  5. Miri, smukke tider synes jeg finder hele året rundt, men jeg fryder mig :-)

    Tak Manna, det råd vil jeg prøve :-)

    Henriette, det er jo lige netop problemet, når vi rejser væk, så jeg skal også i tænkeboksen over hvordan vi løser den udfordring:-)

    Marie, tak for de gode anvisninger, og hvem ved, når først vi når ned i detailplanlægningen, om et norsk landbrug kan nå at få et visit, tusind tak for invitationen :-)

    SvarSlet
  6. Vet jo ikke om dere har vært i Norge før, og hva dere eventuelt opplevde da. Men skal dere innom på østlandet så er det jo mye å se i Oslo, Hamar. Gjøvik og Lillehammer. Dere må gjerne ta en tur innom oss visst vi ikke er på ferie da. Vi bor ca 3 mil fra Gjøvik. Vi har overnattingsplass til dere visst det er av interesse.
    Send meg en kommentar.
    Dere er hjertelig velkommen.
    Ha ei flott uke :)

    SvarSlet
  7. Fjordheim, tusind tak for dit tilbud og nu får jeg lidt mere styr på mit Norges kort ved at klikke jeres bynavne ind :-) Vi når nok desværre ikke op omkring dit område, vi har hele tiden haft Hardangervidda, Prekestolen og vestkysten omrking Stavanger som nogle af vores mål, men hvem ved? Dejligt at høre om andre navne, for det bliver ikke sidste gang vi kommer til Norge, det ved jeg allerede nu :-) Vi har været på en tre dages MCtur til Vrådalen og Rjukan.

    SvarSlet
  8. Der venter masser af skønne billeder i de kommende uger fra jeres have kan jeg høre Lene - skønt.
    God søndag til jer :)

    SvarSlet