fredag, juni 19, 2009

DAG BLEV TIL AFTEN

mens jeg sov.

Du trængte vist, var landmandens kærlige kommentar. Aftensmaden blev kinaruller fra fryseren med en fyldig salat.

Endnu sidder søvnen i kroppen, og hjernen er heller ikke kommet helt op i omdrejninger, men hvad gør det? Jeg har fri nu i to dage. Nogle gange tænker jeg, om mennesker, der altid har fri hver weekend, skønner på den på samme måde, som vi der af og til må have weekendarbejde.

(og nu fandt jeg lige ud af, hvornår jeg skal bruge nogle og ikke nogen )

Forude venter to dage med praktisk arbejde ved sommerhuset, middagsinvitation og besøg hos min far. I aften tror jeg, at turen går til Norge skal med hen i sofaen. Nu er det vist på tide, at jeg går lidt mere i dybden, så vi kan få planlagt, hvad vi gerne vil nå.

Landmanden har haft gang i de tyske gloser for at bestille en bagageholder til topboksen, vi skal have travestøvlerne med, og de fylder godt. Da vi kørte i Østrig sidste år, længtes jeg efter traveture i alperne, så i år vil jeg ud og trave i de norske fjelde.


Datteren drager til Paris og senere rejser hun Europa rundt, og sønnen skal til New York, der bliver noget at fortælle om, når vi kan samles igen i august. Til den tid er det også afgjort, om de unge mennesker kan starte på de uddannelser, de har ønsket, det håber jeg.

12 kommentarer:

  1. Hvor lyder det til at I har dejlige sommerplaner :-)

    SvarSlet
  2. Nyd din friweekend, den er velfortjent. Jeg stornyder stadig, at jeg nu (de sidste 2½ år) har fri hver weekend, efter at have arbejdet stort set hver anden weekend siden -77.... men, men det var altså også ok med weekend arbejde, da børnene var små, så var de jo sammen med far, og på mine hverdags-fridage, var de ALTID hjemme. :)
    Go' sommerhus-tur

    SvarSlet
  3. Anne, vi glæder os også, men jeg har svært ved at fatte at ferien er om 1 uge :-)

    Tak Jette, du har jo taget det lange seje træk i mange år, jeg kan godt forstå du nyder friweekenderne, det gør jeg også og nu er det jo kun hver 4. jeg skal arbejde :-)

    SvarSlet
  4. Lene - har du også spekuleret på det? Tusind tak for link, det bliver sendt videre til moster i Sæby, som var i tvivl. Et cetera har ellers været på banen og udøst sin viden om nogen og nogle (hos mig).

    God weekend og slap nu af.

    SvarSlet
  5. Godmorgen, Lene, ja hvor bliver det spændende, hvad I kan fortælle hinanden alle fire, når I mødes efter ferien.
    Jeg kan godt forstå, du nyder en friweekend ekstra meget - jeg gik selv i vagtskema i uhyggeligt mange år.

    Rigtig god weekend med 'Turen går til Norge'!

    SvarSlet
  6. Åh hvor har I alle fire meget at glæde jer til! Og jeg håber for jer at de unge får deres ønsker opfyldt! God week-end til jer herfra:o)

    SvarSlet
  7. Der er da lagt planer for enhver skal jeg love for. Jeg tror først at man skønner på at holde fri når man ikke tager det for giver, det ved jeg en del om :-)

    SvarSlet
  8. Rigtig god tur - du kan tro jeg forstår at du vil vandre, det er så dejligt og man er i den grad til stede i nuet, må koncentrere sig om hvert sted man sætter sin fod!!

    SvarSlet
  9. Skønne sommerplaner - det bliver spændende at høre og se mere :)

    Jeg har nu nydt det dengang jeg arbejde lørdag og søndag og holdt fri på en hverdag - sådan en frihverdag er dejlig - så er man helt alene :)

    SvarSlet
  10. Tak i lige måde Sister, så blev vi så kloge og jeg slapper af, jeg elsker at lave noget, når man er sammen om det :-)

    Også god weekend til dig Madame, nu ved jeg lidt mere om Norge :-)

    Fru koch, jeg håber også og krydser fingre :-)

    Marianne, det ved du meget om, og jeg håber I får slappet bare lidt af i denne weekend :-)

    Lavendel, jeg glæder mig til at sætte den ene fod foran den anden :-)

    Helle, hverdagsfri er guld :-)

    SvarSlet
  11. Du har da også vildt mange gøremål; så skal man da blive en smule træt...
    'En enkelt' her på matriklen har brugt den med det engelske 'some' og 'any' som god nogle/nogen-vejviser, men dit link er meget mere uddybende.

    Jeg vil ønske jer en rigtig god ferie i det norske. Jeg er helt sikker på, at det bliver pragtfuldt.

    SvarSlet
  12. Ellen, det hjalp i hvert fald mig :-)

    Og tak, jeg håber på godt vejr, nu begynder planlægningen for alvor :-)og dermed også glæden.

    SvarSlet