mandag, november 01, 2010

STILHED

Her er stille i huset.

Nogle gange tæller jeg højt for at huske, hvor langt jeg er kommet, så kommer der lidt lyde i huset. Nu er jeg stoppet, opskriften og jeg har kommunikationsproblemer, hækletøjet får lov at ligge lidt, så dæmrer det måske.

En bog er fundet frem, et vedhæng til et dameblad. Den er trykt med en skrift, som gør den svær at læse, så der skal masser af lys til.

IMGP1967

Tæppet og sofaen var god, en middagslur er det også blevet til.

IMGP1969

Ude fra køkkenet dufter det af kanel, godt nok skal vi leve sundt i hverdagen, men jeg trængte sådan. Æbleskrælleren fik lov at tage sig af æblerne af egen avl, jeg er vild med den maskine. Smuldredej ovenpå som modvægt til det sunde æble, ind i ovnen og græsk yougurt med vanillesukker står klar til at give æblekagen modspil, mon ikke landmanden bliver glad.

Jeg øver mig i at sige, at det er helt i orden at tage en stilledag.

12 kommentarer:

  1. Haha, sådan en indretning har jeg da aldrig set før... hvor festligt - hvad er kapaciteten? Det er vel kun æbleskifteren, der sætter begrænsningen? Skal du selv dreje den, eller trykker du bare på en knap?
    Du kan nok se, at jeg er dybt fascineret...

    Din stilledag lyder i øvrigt helt perfekt.

    SvarSlet
  2. Jeg har læst bogen - jeg kan godt li' ham Michael Katz krefeld :)
    Sådan en æbleskræller må min mand vist have - han har æbleskrælletjansen her i huset :)

    SvarSlet
  3. Ellen, kapaciteten har jeg ikke regnet ud, men det er langt hurtigere end at skulle håndskrælle 8 æbler :-)
    Jeg sætter æblet fast, drejer på et håndtag og så bliver æblet skrællet, skåret i skiver og kernehuset udhulet. Herefter skal jeg tage æblet af og skære det over, så har jeg masser af tynde halve skiver æbler. Jeg så den på Liselottes blog(slagt en hellig ko) og søgte nettet rundt for at finde den, jeg elsker den :-)

    Helle, jeg har også forsøgt at lokke landmanden til at prøve udstyret, det er endnu ikke lykkedes ;-)
    Og bogen tegner godt :-)

    SvarSlet
  4. wauuu en imponerende æble-skrælle-skive maskine.. :-)
    En skøn dag, hvor stilheden kun brydes af ens egen stemme.. med tid til både bøger og en "morfar" det er en lise for sjælen.. Godt at have disse dage ind i mellem.

    SvarSlet
  5. En stilledag er ok! Håber du har nydt den - bliver temmelig lækker sulten af at høre om din øblekage med smuldredej, det må vi vist have i denne uge også - mums :-)

    SvarSlet
  6. Sikken dejlig stilledag, godt at skålen blev fyldt med garn og litteratur.
    Dit æblekage-initiativ lokker. Jeg sidder her og er SÅ lækkersulten. Men også en lille smule doven, så det bliver vist kun til æble on the rocks.

    SvarSlet
  7. Åh, det lyder dejligt med en stille-dag (og lidt sødt til kaffen).

    SvarSlet
  8. Inge, den er genial, min maskine :-)

    Betina, I må have æblekage :-)

    Hanne, din version er også sundere :-)

    Eva, forær dig selv en stille-dag, alle mine to-do lister blev skrottet i dag :-)

    SvarSlet
  9. Uhm, her dufter næsten også af kanel, når jeg har læst dit indlæg.
    Vil du anbefale os at læse Michael Katz Krefeld? Han bliver jo hypet lidt i TV2-reklamerne, tror jeg, det er.

    SvarSlet
  10. Uhada, det er allerede blevet en 'must have'-ting. I stedet for at jeg googler højt og lavt, kan du så ikke bare lige skrive hvor du købte din?
    Please. Tak :-)

    SvarSlet
  11. Vi bruger tilsvarende maskine næsten dagligt.
    Dens største fordel er, at den øger æbleforbruget i den yngste generation.

    SvarSlet
  12. Conny, jeg kunne godt lide MKKsbog, Før stormen, den er læst på en dag :-)

    Ellen, her har jeg købt min:
    http://www.havmaagen.dk/shop/aebleskraeller-326p.html
    God fornøjelse :-)

    Farmer, jeg vil gerne tro, at det tiltaler de unge menneskers hang til smarte maskiner :-)

    SvarSlet