Sammen med alle de andre sygeplejersker i Danmark ejer jeg et hus i København. Der var megen snak, da Dansk Sygeplejeråd købte et hus tæt på Amalienborg og ud til vandet, var det nu fornuftigt, var det ikke at ødsle med pengene?
Den diskussion er over nu, og da chancen bød sig for at se Kvæsthuset sammen med Inge, var det bare med at finde et tidspunkt.
Havde det været sommer, kunne vi have siddet udenfor og nydt frokosten.
Havde det været sommer, kunne jeg nok slet ikke have gået i rask tempo over broen ved Nyhavn, der ville formentlig have været fyldt med turister.
Nu valgte jeg i stedet for en dag med bidende kulde, så jeg havde Nyhavn for mig selv .
Kvæsthuset ligger med udsigt til Operahuset og indsejlingen til København. Udefra er det måske ikke det mest prangende hus på kajen, men indenfor er der lyst, masser af grønne planter og selv om alle har åbne kontorlandskaber, så gør de mange niveauer i husene, for der er flere huse, at det ikke føles så åbent.
Min skridttæller vister 12000 skridt til aften, og mange af skridtene tog jeg inde i Kvæsthuset. Inge var en fantastisk rundviser, og selv inde på ledergangen kom vi, men min formand har travlt i disse dage med forhandlinger, så jeg nøjedes med at konstatere, at også formanden sidder i de åbne kontorlandskaber.
Nu ved jeg, at huset er åbent for mig, også selv om jeg ikke kendte Inge.
Første gang jeg skulle møde mennesker, jeg kendte fra bloggen, var jeg lidt nervøs, kunne vi nu tale sammen? Det er jeg ikke mere, for jeg ved, at vi ved at følge med i hinandens blogge har en basis, vi kan bygge samtalen på. Også denne gang gik snakken nemt, og Inge var dejligt selskab. Endnu en gang tak, Inge.
Turen tilbage til citybussen ved Nyhavn gik ad promenaden ved Skuespilhuset. De udvendige trappetrin på Vor Frelsers Kirke fik minder frem fra gymnasiet, hvor jeg måtte sige hej til min højdeskræk der på trapperne, men ikke kunne komme ind igen, fordi vi var så mange.
Buschaufføren uddelte roser i anledning af Valentinsdag og det viste sig, at han som mange andre københavnere var indvandret fra Jylland.
Hverdagen med arbejde er tilbage for fuld skrue, men snart byder weekenden sig til med fridage.
Og i morges gik det op for mig, at jeg er blevet vant til snekørsel, for jeg overvejede end ikke at snuppe landmandens 4hjulstrækker, selvom der lå et ordentlig lag sne. Det var bare med at holde tungen lige i munden, holde foden fast på speederen, så jeg ikke satte mig fast eller skred væk fra vejen. Hvor vejen sluttede og markerne, som ligger lavere end vejen, begyndte, kunne jeg ikke se. Jeg kørte bare.
Må torsdag aften være god ved dig.
Tak i lige måde. Og tak for turen til Nyhavn det er altid dejligt. Her nyder vi to søde børnebørn og slapper af efter en tur i biografen! Glæd dig til det bliver din tur!
SvarSletDejligt at du kunne få lov at se "dit hus" og Inge er en dejlig kvinde...Flotte billeder du har taget i Nyhavn...Kør nu forsigtigt, selvom du er vant til det...Og ja herligt at det snart er weekende igen..;-D
SvarSletSelv tak Lene, det var en fornøjelse at gå en tur i "jeres" hus sammen med dig. Og du har fuldstændig ret, huset er åbent og alle medlemmer er hjertelig velkomne, det er jo jer vi er er der for.. :-)
SvarSletLidt ærgeligt at Grete ikke var på sin pind, hun vil altid gerne hilse på og snakke med jer..
Dejlige billeder du har taget dernede, og sjovt at se dem gennem et andet kamera og øjne, end ens egne..
Hav en dejlig aften.
Tak - den gik med planlægnings arbejde af en kirkekonference, vi er værter for i Bededagsferien. Men i dag har vi også besluttet at bruge en del af vinterferien i Kbh. hos datterbarnet. Tak for inspirationen:-)
SvarSletDet lyder som et rigtigt dejligt besøg i hovedstaden med besøg hos børn og rundvisning med mere. Dejligt at høre om :-)
SvarSletMin mor er sygeplejeske, og jeg husker stadig med næsten ærefrygt sygeplejeskenes hus midt på Strøget.
SvarSletSom barn synes jeg huset med det store emblem, min mor også havde i et langt mindre format, og tanken om at være fælles med mange om et helt hus, var fantastisk og stort.
Jeg får altid glimt at barndommens følelser, når jeg passerer huset på Strøget, også selvom sygeplejerskene forlængst er flyttet.
Jeg vidste bare ikke hvor de var flyttet hen. Tak for turen :)
Dejligt indlæg.
SvarSletMan mærker tydeligt din glæde både over besøget i København, i 'dit' hus og samværet med Inge og med dine børn.
Det giver overskud, og det manifesterede sig åbenbart i din bilkørsel... jeg synes du er sej bare sådan at høvle gennem sneen ;-)
Fru koch, det lyder dejligt med bio og børnebørn, jeg vil glæde mig :-)
SvarSletTak Annemarie, ja Inge er en dejlig kvinde, det bliver vi to ikke uenige om :-)
Tak Inge, jeg har planer om at skrive og lægge billet ind på et formandsbesøg på min afdeling :-)
Selv tak Charlotte, god tur :-)
Tak Marianne, og nu er begge børn syge! Det skulle de jo være blevet mens jeg var der :-)
Selv tak Pernille, og jeg har aldrig været i huset, mens det lå på strøget, tak for din fortælling om minder med huset:-)
Tak Ellen, jeg roste mig selv hele vejen hen til hovedvejen :-)