LØRDAGSTANKER

Dagen i går strøg hurtigt af sted, vi var få på arbejde, og patienttyngden har ændret sig, nu er der mange, der har brug for hjælp til alt, og få, der kan klare sig selv.

Min hjerne blev udfordret,  jeg var praktisk, jeg var undervisende, havde en medicinstuderende med som fast vagt, som var ny hos den ene patient, jeg var undersøgende i forhold til problemstillinger, der vedrørte andre specialer, jeg var informerende, jeg var i gang hele tiden, jeg havde ikke overskud til at være kollega, til gengæld havde mine kolleger, som også havde travlt, overskud til at sige, nu skal du have noget at spise, Lene.

Jeg var brugt, da arbejdsdagen sluttede en halv time senere end beregnet. Og hjernen holder ikke op med at beskæftige sig med arbejdsdagen, selvom jeg nu har 4 fridage.

Jeg har ringet til mine kolleger i dag med en oplysning, som ret beset nok ikke var nødvendig for dem, men for mig var det nødvendigt, at de fik det at vide.

Solen skinner lystigt udenfor, landmanden og Istvan er taget til deres første hundetræning, Laika og jeg vil gå en tur, det trænger vi begge til. Min krop skriger efter motion, den er en modvillig samarbejdspartner lige for tiden, det skal der gøres noget ved.

Bagefter står resten af dagen på indkøb og bagning. Landmanden og en MCkammerat står for et arrangement næste uge, hvor de har lovet hjemmebag til kaffen, så jeg skal stå for kringle til 70 personer samt 35 boller og 4 lagkager.

I morgen drager jeg til København på en miniferie, jeg har tilladt mig den luksus at bestille plads på 1.klasse (der var et godt tilbud), 90 kr kostede det ekstra, men så er der gratis te, vand og frugt, og med DSB priser kunne jeg nemt bruge lige så mange penge på det samme på standard klasse. Lykken er et tog i en stillekupe med strikketøj, bøger, blade og ro.

Hjemturen bliver med fly, det var det billigste på det tidspunkt.

Jeg glæder mig.

Ha en god lørdag.