ONKELTESTEN

Man kan nemt få fjernet fokus. Man kan nemt komme til at se det hele fra alt andet end patientens og pårørendes side.

Når man hele tiden har travlt, når man bliver rykket i fra alle sider, når man egentlig synes, man knokler, og alle alligevel er utilfredse.

Min og kollegers metode til at finde fokus igen er at spørge, hvad nu hvis det var din mor/mormor, som lå i sengen, ville du så synes, at den sygepleje, du udfører, er i orden?

Første gang jeg hørte en anden fagprofession bruge samme billede, var en læge med stor viden om palliativ behandling, altså lindrende behandling. Den gang handlede det om, at på sygehuse drejer det sig om at behandle og gøre rask, men det kan man ikke altid, og nogle gange gør behandlingen lidelsen værre. Lægen sagde så, hvad nu hvis det var din mor, ville du så udsætte hende for det, eller ville du i stedet for prøve at lindre og gøre den sidste tid god og med plads til at forlige sig med livet og leve livet, til døden kommer?

Da jeg tog grundmodulet på sundhedsfaglig diplomuddannelse, stødte jeg på begrebet under etiske retningslinjer. Her kaldte man det onkeltesten. Når man skulle i gang med forsøg i forbindelse med forskning og udvikling af ny behandling eller stod i et etisk dilemma, så anbefalede forfatteren, at man sagde, ville jeg synes, det var i orden, at min onkel blev udsat for dette?

Så noget jeg tænkte på som noget hjemmestrikket etik, blev pludselig ophøjet til at være noget vi som sundhedspersonale kunne bruge som rettesnor i de mange etiske dilemmaer, vi konstant møder.

Testen harmonerer godt med det råd, en kollega gav elever og studerende,om at kigge sig en sidste gang rundt,  før de gik ud fra patientstuen, se om de syntes, at de som pårørende ville kunne lide det, de så, eller om skægstubbe, ufriseret hår,tandproteser eller en stabel bleer på sengebordet ville give indtryk af mangelfuld sygepleje, selvom vi syntes, vi havde knoklet.

En lille test, men nem og effektiv.