VED VINDUET

Så sidder jeg her ved vinduet.

Jeg nyder at iagttage storbyens liv. Faktisk er der netop her meget stille, der er udsyn og himmel, men træder jeg udenfor hoveddøren og går ned af gaden, står jeg ved Nørrebrogade. Her vrimler det med mennesker overalt, cykler drøner forbi, handlende åbner butikker med alskens mulig tingeltangel.

Tager jeg så 5A ind til byen, får jeg hver gang oplevelser, som får mig til at smile og endnu en gang til at konstatere, jeg elsker København.

I går aftes fulgte jeg med i en ung komponists forsøg på at skaffe udstyr til hans første job, og han havde en klar og tydelig stemme, som gjorde det umuligt for den halvdøve nordjyde at vende det døve øre til mobilsnakken ;-)

Ved stuevinduet har jeg udkig til andre boliger, og ved køkkenvinduet har jeg udkig til en kæmpegård med træer,boldbane, små haver og kælkebakke , dvs til daglig er det nu en lille bakke med et lille vandløb på skåle, men med sne på bliver den forvandlet. Dem, der fandt på at slå alle baggårdene sammen til et fælles areal, men stadig bibeholdt en lille have tæt op mod det enkelte hus, var kloge. Her er luft og himmel, og samtidig har beboerne i datterens hus lavet en lille hyggekrog med borde og stole samt krukker i deres lille hjørne.

Mens datteren gør sig klar til skolegang, nyder jeg en kop te og skriver indlæg. Jeg har en aftale med Inge om at se "mit" hus, Dansk Sygeplejeråds flotte domicil ved vandet, det glæder jeg mig til.

Må din mandag blive fyldt med lys og glæde.