Til konferencer er der typisk to måder, man kan formidle sine studier/projekter på. Man kan søge om at fremlægge det mundtligt eller om at formidle det på skrift på en plakat. Til andre konferencer, hvor jeg har været, har denne plakat været fysisk. Alle plakaterne har været hængt op i store åbne områder, hvor man så kunne gå forbi, blive fanget af en plakat og gå hen og studere den nærmere. Som dengang i 2011, da jeg og en kollega havde denne med i Hamburg til den Europæiske apopleksikonference.
I år havde man ændret konceptet, plakaten var nu elektronisk. Det var svært hjemmefra at forestille sig, hvordan det foregik. Og nu hvor jeg har oplevet det, kan jeg se både fordele og ulemper ved dette. Det at man ikke fysisk kan blive fanget af en plakat, gør måske, at man ikke får øje på den. Godt nok foreligger alle abstrakts i en e-book og titlerne står i den fysiske bog, man får udleveret ved ankomsten. Men hvis andre er som mig, så får man ikke kigget alt igennem. Det gjorde jeg nu heller ikke, da posterudstillingen var fysisk til stede. Og for hvert år bliver der flere og flere. Det, der var rigtig godt, var, at man ved en stander kunne gennemse alle posters, og at man, hvis forfatteren havde tilladt det, kunne få en poster sendt til sin e-mail. Det var der så rigtig mange, der ikke havde, så jeg måtte ty til det gamle middel med at fotografere. I Hamburg var vi også blevet bedt om at forberede os på en kort præsentation af projektet, der kom bare aldrig nogen forbi det område, hvor sygeplejersker, terapeuter og talepædagoger holdt til. Denne gang var der præsentation for hvert område, så alle forfattere, der var til stede, kom til at præsentere deres projekt. Det var tydeligt, hvilken skærm, vi skulle være ved, og der var mikrofon, så alle kunne høre det.
Jeg ved nu, at en hvid overskrift ikke dur, så det vil jeg melde tilbage til Foto AV, e-poster er også nyt for dem. Jeg ved også nu, at mit posternummer skal på næste gang, det var nemlig en stor hjælp, når man scrollede på iPaden efter en bestemt poster i en gruppe.
Og så var det først efter denne fotosession, at det gik op for os, at man kunne se alle posters på alle skærme, så vi kunne have valgt et andet sted uden så meget modlys.
Det jeg nu mangler at finde ud af, og som jeg vil skrive til de ansvarlige for e-posters, er om der overhovedet er nogen, der har bedt om at få tilsendt min poster. Den fornemmelse har jeg ikke haft mulighed for at erfare. På den gammeldags måde stod jeg i pauserne mellem foredragene ved min poster, så folk kunne spørge, og jeg havde også små kopier med, som folk kunne tage. Det var ikke en mulighed her, idet folk jo kunne se posteren på to etager på utallige skærme.
PS Og er du som mig, så har du helt sikkert siddet og sammenlignet Lene anno 2011 og 2014, og ja, jeg kan godt se de tre års spor på mig ;-) God søndag til dig.
Dette er en del af min beretning om en tur til Nice for at deltage i den Europæiske apopleksikonference 2014. Du kan læse mere om mine oplevelser ved at trykke på Nice 2014 under gruppen Etiketter.
Velkommen hjem :)
SvarSletJeg kan ikke helt læse mellem linjerne, om du synes om den nye poster-form. Jeg er ikke sikker på, at jeg gør. Men jeg kan se fornuften i IKKE at skulle gennem diverse lufthavne med et langt rør, der ligner noget, man ikke bør ha' med i en lufthavn. Og jeg kan også se det smarte i at de ligger elektronisk, så man kan bladre og udvælge. Sidst, jeg var til en poster-session, fandt jeg ikke de to, jeg havde udvalgt at se på og tale med.
Mette
Tak Mette :-) Jeg kunne faktisk godt lide måden, og næste år er alle klogere på formen. Jeg synes informationen om formen kunne have været bedre. Og ideen med at man kan få det tilsendt er rigtig god. Man kunne også zoome ind på detaljer i posteren, hvilket nogle af de præsentationer, jeg så, udnyttede. Det betød at skemaerne fremstod tydeligere, mens forfatterne forklarede deres studie.
SletJeg synes, det ser spændende ud med den nye udstillingsform, og selvfølgelig måtte den dag komme, hvor posters blev elektroniske. Det må være godt nu at have fået erfaring med formen, og fx næste gang vide, at bogstaverne ikke skal være hvide, og at du ikke skal stå ved et vindue.
SvarSletHanne, vi får noget erfaring og jeg skal også have skrevet til arrangøren med mine kommentarer :-)
SletDet er vejen frem, hvad enten man vil eller ej ... og du er allerede blevet meget klogere til næste gang.
SvarSletJeg kan ikke se nogen forskel på de to Lener, men du har har jo også sørget for at mørklægge 2014-udgaven ret kraftigt ;-)
Ellen, det er vejen frem :-) Der er vist lidt flere rynker og lidt mere mave, men ellers så har 2014 versionen det godt :-)
SletOg jeg må sige til dig som jeg siger til mine 2 piger (årg. 52 og 58) Nyd det nu for det bliver aldrig bedre, jeg synes, at I har en skøn alder, og jeg husker hvor dejligt jeg selv havde det. Kh Marianne
SvarSletTak Marianne, du skal vide at du fik mig til at smile og så savne min mor på samme tid. Dine døtre er så heldige at de har dig, og at du kan minde dem om livets skønne faser. Jeg nyder mit liv, der er ting, der ikke er, som jeg gerne vil have det, men det ødelægger ikke glæden ved livet. Men ja jeg føler også at mange ting forener sig til en skøn buket af livets glæder lige nu :-)
Slet