Mens regnen udenfor stille drypper, tjekker vi DMIs hjemmesider – jeg for at finde ud af hvornår løbeturen i dag skal ligge, landmanden for at se hvordan dagenes program skal planlægges. Det ser lovende ud, og jeg glæder mig til sol og bare tæer i sandaler.
Efter første dag på konference i Nice var det tid til at gå aftentur og finde et sted at spise. Fra Museet for moderne kunst og ned til Promenade des Anglais var der en park midt mellem to trafikerede veje. Den valgte vi denne aften, vi kunne også have gået ned gennem den gamle bydel, men aftensolen kunne bedre nå vores næser i parken. Der var et herligt leben af mennesker, børn, der legede, turister, der fotograferede og mennesker, der bare nød aftenvejret.
Place de Massena er i følge turistbogen der, hvor alle demonstrationer starter. Dem var der nu ingen af, men derimod smukke huse og specielle lygtepæle. Længere nede i parken var en del lukket af, man var ved at gøre klar til sommerens udendørs koncerter, som åbenbart skulle holdes her.
Lige meget på hvilket tidspunkt man kom på Promenade des Anglais, så var der altid mennesker, der løb eller cyklede. Promenaden har fået sit navn, fordi englændere, der kom til byen for at rekreere sig ved vandet, betalte for at få promenaden bygget. Nices indbyggere så vandet som noget, der tilhørte fiskerne, vandet og stranden var ikke noget, der tiltrak. Det har så ændret sig i dag.
Aftensmaden denne dag blev indtaget på Coeur Saleya, der hvor blomstermarkedet holder til om formiddagen. Om aftenen rykker alle restauranterne ud under de samme baldakiner, som boderne stod under. Vi ville have Frozen Yoghurt til dessert, men ikke om vi kunne finde den gade, hvor vi havde set det om formiddagen. Vi måtte sande, hvad rejsebogen sagde, at det er nemt at fare vild i den gamle bydel, men også at man ofte havner i de samme gader igen.
Så vi endte med at tage turen hjem til hotellet gennem parken midt i gaden igen. Det var godt, for så fik vi held til at opleve springvandet.
Nice er en by, der på en eller anden måde går i blodet. Jeg skal helt sikkert tilbage igen. Men lige nu må jeg vist hellere vende næsen mod regnskabet, der skal ordnes. God mandag til dig.
Dette er en del af min beretning om en tur til Nice for at deltage i den Europæiske apopleksikonference 2014. Du kan læse mere om mine oplevelser ved at trykke på Nice 2014 under gruppen Etiketter.
Ønsket om et gensyn har jo nok også noget med at gøre, at tiden var så kort. Vi havde en eftermiddag i Nice, så vi vil også gerne se den igen, da vi lige som manglede en del at se endnu. Vi spiste ikke engang aftensmad i Nice, fordi vi havde meget langt hjem til campingpladsen i Castellane.
SvarSletEllen, måske, men jeg har en søster, som vender tilbage til Nice og som stadig snakker om byen :-)
SletSandaler og bare tæer..??? i dag.. bliver det virkelig så varmt. Jeg tog af sted i morges i gummistøvlerne.. :-)
SvarSletDet er efterhånden nogle år siden sidst var i Nice, den by kunne sagtens tåle et gensyn.
Inge, nej ikke i dag, men senere på ugen :-)
SletDer ser også dejligt ud i Nice :) God fornøjelse med regnskaberne, eller hvad man nu siger ;) og vi krydser fingre for, at regnen snart forsvinder.
SvarSletTak Helle, jeg laver overspringshandlinger så som bloglæsning ;-) Solen skinner fint her i vandpytterne
SletSjovt at læse om din tur. Du har virkelig fået meget med. Og Nice ser ud til at være en dejlig by - med nogle spektakulære kunstværker. Kan godt forstå, du gerne vil tilbage og kigge lidt nærmere på det hele. Er der lavprisfly til Nice? Det vejr er godt nok ret så omskifteligt, med sol og voldsomme byger i spredt fægtning. Jeg håber, din landmand kan finde hullerne til at komme i marken :-)
SvarSletFruen i midten, jeg ved faktisk ikke om der er lavprisfly, jeg bookede ikke selv fly. Jeg håber at motorcyklen et år kan køre forbi :-) I dag skulle de heldigvis sortere og det lysner med vejrudsigten.
SletSmukke fotos, Lene. Jeg håber, du får dit ønske om bare tæer opfyldt. Her på Samsø veksler det mellem byger og sol, og den grønne farve alle vegne intensiveres efter regnen.
SvarSletTak Ilse, i dag har det været trøjevejr udenfor, men inden for har det været bare tæer og sandaler :-)
SletHvor ser der hyggeligt og smukt ud i Nice. Og sikke en stemning, du formidler!
SvarSletTak Conny, det var rigtig hyggeligt :-)
SletWow, sikke et springvand. Det var dejligt at få en lille guidet tur i Nice.
SvarSletEva, det springvand tiltrak både børn og voksne :-)
SletSikke da en skøn tur Lene og meget fine billeder du har fået med hjem, sjovt med ham statuen og fuglen som sad på hans hovede :-)Smukt springvand og dejligt stille ved havet, der er fuld af stemning og livsglade billeder af en smuk by. Ha´ en fin tirsdag - kram fra OddStyle
SvarSletTak Tina, fuglen havde valgt et godt sted at holde hvil :-)
SletSikke nogle flotte billeder af det spektakulære springvan, sådan et har jeg aldrig før set.
SvarSletJeg googlede lige: Man kan komme til Nice med fly for 499,- kr. - I må da snart af sted begge to, når nu byen er så skøn, som man kan se på dine flotte billeder.
Tak Hanne, jeg har heller aldrig set det før. Vi skal helt sikkert se Nice, men det må vente, der er kartofler, der skal i jorden :-)
Slet