fredag, maj 16, 2014

BANKEN ER I UNDERSKUD

Det blev en god og travl dag på arbejdet og efterfølgende fik jeg også travlt. Korkoncert stod på programmet, så aftensmaden til landmanden var heldigvis sikret, da han ikke havde spist alt fra fryseren, mens jeg havde været væk. Koncerten gik rigtig godt, desværre fandt jeg ud af, at vores korleder rejser til København efter sommerferien, så nu står vi uden korleder. ØV. Vi havde tre af hendes egne sange med i går, lige som hun selv sang solo og vi sang en sang med korarrangement af vores korleder. Vi kommer til at savne denne unge livlige og inspirerende kvinde. Jeg var så heldig, at en svoger og svigerinde kom for at høre os, og at de tog med hjem i mosen for at få lune hveder. Det blev en dejlig aften med masser af snak (og fodbold, for landmanden skulle jo se det lokale hold vinde pokalfinalen) Min svigerinde er sygeplejerske som mig, så vi fik også drøftet faglige problemstillinger. Hun er leder og har valgt at blive ved, selv om dåbsattesten snart indikerer pensionsalder, det samme har hendes mand valgt i en anden branche. Det synes jeg er sejt og skønt, for efterhånden var det blevet sådan, at man da nærmest pr. automatik skulle stoppe som 60 årig. Der er jeg jo om tre år, og lige nu har jeg mere lyst til at udvikle sygeplejen, måske endda læse videre end at tænke på pensionstilværelsen. Desværre er der ikke penge til, at sygehuset kan betale alle dem, der vil læse videre, og jeg har jo også unge kolleger, som jeg gerne vil have kørt i stilling til at overtage mit job. Nytter uddannelse noget, skal sygeplejersker i plejen uddannes på master og kandidatniveau? Hvis du spørger mig, så ja. Jeg mener selv, at jeg er med til at højne sygeplejeniveauet på afsnittet, og jeg mener også, at det er vigtigt, at man er forankret i praksis, når man vil udvikle og være med til at ændre sygeplejen. Alt for mange er alt for langt væk fra sygeplejen. Nogle er nødt til at være det, de, der forsker, kan tidsmæssigt ikke være begge steder. Det tager tid at søge ny viden, det tager tid at lave studier, det tager tid at analysere, det tager tid at få det formidlet ud i verdenen. Men alle vi andre, der gerne vil være en del af den forskning, skal have rod i praksis efter min mening. Dermed bliver det problemstillinger i praksis, man undersøger, og dermed kan den nye viden komme tilbage til praksis og gøre gavn.

P1080969

Hvad der er viden om, og ikke blot erfaringsbaseret viden, men viden baseret på studier, er at ved at holde sig aktiv, giver man sig selv mere energi og man sætter ind på bankkontoen til dårlige dage, hvor sygdom rammer. Jeg har vist skrevet om det før, alle kan blive ramt af sygdom, hvor man bliver svært handicappet eller dør af det. Men hvis grundformen er god (bankkontoen er fyldt), så har man i alle de andre tilfælde mere at byde ind med. I dag har jeg det, som om jeg har jetlag. Jeg ved, hvad der er godt for mig, jeg ved, at bankkontoen trænger til at blive fyldt op, og derfor har jeg også hele morgenen gået rundt i træningstøjet. Om lidt kører jeg i LOOP, og så skal resten af fridagen bruges på regnskabsføring. Weekenden står i aftenvagtens tegn, så denne dag skal udnyttes. Her skinner solen herligt, det er også med til at fylde energikontoen op, jeg skal helt sikkert ud og nyde mine nymalede gamle havemøbler i pauserne. God Store Bededag til dig.

P1080970

12 kommentarer:

  1. Næh, du er bestemt ikke moden til at stoppe endnu - det fremgår særdeles tydeligt :-)
    Det er også dejligt og skønt, at du her lyst til det. Der bliver alt for rigeligt af os gamle i de næste mange år, så lad endelig jer fortsætte, der gider og som brænder for arbejdet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, og så lader jeg dig om at værne om det danske sprog :-)

      Slet
  2. Som altid skriver du mange kloge ord - tak :) Du er ikke gammel om hverken 3 eller 5 år, så det må vist komme an på dig, hvor længe du bliver ved. Min svigerinde er lige stoppet som lærer - og hun fylder snart 69 - men hun kunne ikke forestille sig et liv uden sit arbejde. Nu er solen på vej, så den kan varme mine kolde tæer - jeg nægter at tage strømper på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, tak :-) Forskellen i dag er nok, at vi kan vælge. Det kan eksempelvis min søster på 48 år ikke. Hun SKAL blive ved som lærer til hun er 68. Det gør en forskel.

      Slet
  3. Det er rigtig trist med jeres korleder, for det lyder, som om det kan blive virkelig svært at finde en efterfølger - forhåbentlig blive følgen ikke, at koret opløses.

    "... efterhånden var det blevet sådan, at man da nærmest pr. automatik skulle stoppe som 60 årig." Ja, og det et forfærdeligt spild af ressourcer! Hvor længe kan du få lov at blive?

    SvarSlet
    Svar
    1. Rasmine, koret hører til musikskolen, så jeg tror vi får en ny korleder, men det bliver svært at følge efter. Selv om det tænkte vi også, da vi fik ny korleder for to år siden :-)
      Jeg kan først holde som 63 årig, jeg kender ikke til en øvre grænse.

      Slet
    2. Den øvre grænse er der jo nok alligevel. 70 år, for eksempel? Jeg tror ikke, jeg har hørt om nogen, der ikke blev smidt ud, når de nåede den alder, men jeg kender heller ingen inden for dit fag ...

      Slet
    3. Rasmine, jeg kender ingen, der har valgt at blive der så længe. Jeg tror trods alt at faget er så hårdt fysisk, at det bliver kroppen, der siger stop til sidst :-)

      Slet
  4. Jeg synes også det er fedt at man som i dit tilfælde, selv kan vælge pensionstidspunktet efter det fyldte 60 år og ikke som det er nu, hvor alderen ER fastlagt. Der er ingen der skal bestemme over min pensionsalder, derfor er vi også i gang med selv at spare op, så vi har friheden til selv at bestemme... Det må og er for mig den bedste motivationfaktor "Friheden"...

    Jeg er enig i at uddannelse som kæder sig til praksis, vil få en synergieffekt på både organisationen og den studerende indblik i det praksisnære set i et fagligt perspektiv...

    Fortsat god weekend Lene!
    Kram fra OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Tina. Jeg er så også fastlagt, men kan dog stoppe som 63, så heldig er mine yngre søstre ikke. Det er godt at have friheden til at vælge. Det kan være svært at forklare de unge mennesker, som synes der er en evighed til de bliver gammel.
      Jeg er glad for at du som leder også synes, at uddannelse kombineret med praksis gør en forskel ikke blot for den studerende men også for hele organisationen :-)

      Slet
  5. Men nu kan man vel ikke slutte som 60-årig længere (med mindre man er fyldt 60 nu). Jeg mener, at vi kan gå på efterløn med 63 og pension med 67. Så vi har 10 år endnu, Lene :-)
    Og jeg synes bestemt, man skal have lov til (uantastet) at fortsætte, til man selv er klar til at slutte (med mindre man ikke selv kan indse, at man er klar til at slutte).

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, næh sådanne unge kvinder som os må vente til vi er 63 :-)

      Slet