AFTENTUR

Flere kolleger spurgte, om ikke vi tog fri fra konferencen undervejs for at se lidt på Nice. Nu skulle mine kolleger jo rejse hjem allerede torsdag eftermiddag, og det har typisk været der, at man tog en frieftermiddag. Men det blev heller ikke nødvendigt, da vi boede midt i centrum og da kongrescenteret også lå i centrum. Man kan nå at se meget om aftenen. Onsdag aften efter den første lange dag med indlæg fra morgen til aften, havde vi forspist os i franske kager til eftermiddagspausen. Der var mindst seks slags kager rundt i udstillerrummet, der hvor alle firmaer havde stande, og hvor der også blev serveret kaffe/te og juice. Heldigvis havde vi smagt nogle af dem dagen før, men jeg fik mindst fire kager. Så der var basis for en lang gåtur, før aftenens restaurant skulle findes.

På vej til kongrescenteret lå denne bar, vi kom aldrig derind, men et billede måtte vi have. Hvorfor? Fordi hos os kalder vi ultralydsscanning af halskar for Duplex (opkaldt efter metoden man tidligere brugte)

Vi valgte at gå ind i den gamle bydel et nyt sted. Det var sjovt at vælge de allermest smalle stræder, her hang der vasketøj ned fra vinduer og altaner. Og som i så mange andre gamle bydele rundt i verdenen, så er de jo også beboelse for ganske almindelige mennesker og ikke blot beregnet for turisterne.

At bydelen læner sig op af et bjerg sås tydeligt, vi fik gået op og ned af trapper på vores vej ned til vandet. Og restauranter var der masser af, og allerede her først i maj var der fyldt med turister. For hver smal vej vi tog, åbnede der sig altid en lille plads foran os.

Til sidst nåede vi ned til det skønne blå Middelhav. Vi tog en tur langs promenaden, vores mål var at komme rundt om klippen i det fjerne, for der lå lystbådehavnen.

Inden da beundrede vi udsigtstårnet på klippen, og vi blev hurtigt enige om, at kagerne trængte til et modspil, så det var bare med at komme op af trapperne.

Det fortrød vi ikke, blæsten var frisk, solen skinnede herligt og en lille selfie blev det også til.

Omme bag klippen åbenbarede sig et monument for faldne i de to verdenskrige. Nu har jeg kørt både i Normandiet, i Pyrenæerne, i Loiredalen og langs Napoleonsruten, og nærmest enhver lille by har sit monument for de to verdenskrige og byens afdøde unge mænd. Det er tydeligt, at de store slag er foregået i Frankrig.

Efter den gode gåtur fandt vi en restaurant i den gamle bydel. Denne gang gik vi efter et sted, hvor der sad mange mennesker og med en god stemning. Vi tog ikke fejl, vi sad tæt, menukortet var på fransk, og tjenerne levede op til vores forforståelse af franske tjenere (arrogante men med en hurtig replik på læben) Vi fik rigtig lækker mad og god vin, og vi fik hygget os efter en lang dag. Jeg glæder mig allerede til motorcykelferien til sommer, for der når vi også at se meget om aftenen af den by, vi har valgt at overnatte i den dag. I aften står den på arbejde, men først skal der handles ind og slikkes sol. God lørdag til dig.

Dette er en del af min beretning om en tur til Nice for at deltage i den Europæiske apopleksikonference 2014. Du kan læse mere om mine oplevelser ved at trykke på Nice 2014 under gruppen Etiketter.