EN HYLDEST TIL SÅDAN NOGEN SOM MORTEN

Da jeg gennemså billederne til gårsdagens indlæg, kom jeg til at mindes noget af det, vi snakkede om den skønne aften i Nice. Jeg fortalte om, hvor svært det var at finde gaver til landmanden. Dels fordi han aldrig ønskede sig noget, dels fordi når han så ønskede sig noget, så købte han det bare, også selv om der var to uger til jul eller fødselsdag. Jeg har vist før fortalt, hvordan jeg i irritation en gang pakkede et Weber peber/saltbøssesæt ind til ham, som han selv havde købt to uger før sin fødselsdag, og gav ham på fødselsdagen.

Min og mine børns redning er mange gange Morten. Morten overtog som ganske ung en forretning inde midt i Aalborg, en jagt – og lystfiskeriforretning. Det var modigt, der var mange store butikker rundt om Aalborg, som handlede med disse varer. Landmanden besluttede at ville støtte Morten, som vi kendte i forvejen. Det er en forretning med kundeservice, her er kompetente medarbejdere, her er altid tid til råd og vejledning og der er altid tid til et smil og et velkommen. Ved juletid bliver man budt på gløgg.

Jeg fortalte mine kolleger om, hvordan jeg helst ville handle med Morten, for han vidste lige nøjagtig, hvad landmanden ønskede sig. Og jeg var ikke den eneste, der kom adskillige kvinder ind, som spurgte efter Morten, fordi de vidste, at det var ham, deres mænd snakkede med, når de var i forretningen. Jeg er gået ind og har sagt, landmanden ønsker sig en fleecetrøje. Morten havde ikke snakket med landmanden om det, men resolut finder han en lækker uldtrøje frem og siger, Lene det skal være den her, den bliver han glad for. Og ganske rigtig, landmanden går nærmest ikke i andet, når han holder fri. Landmanden ønskede sig en jagtkniv, det var ved juletid, Morten var travlt beskæftiget, så jeg handlede med en af hans medarbejdere, Morten kommer forbi og hilser, og da han hører ønsket, peger han resolut på en af de knive, medarbejderen har fundet frem. Behøver jeg at sige, at landmanden er så glad for den kniv. Jeg nævner i samme seance, at landmanden mangler en jagttermokande. resolut hiver Morten en frem og siger, det skal være den her. Det er den bedste termokande, vi nogensinde har haft. Den holder teen varm i nærmest et døgn, også selv om den er halvfyldt. Nu bruger jeg den kande, når jeg laver te, hvor jeg ved, at der går timer, før landmanden kommer ind.

Det sjove var, at mine to kolleger også kendte Morten og hans forretning, de havde været/er gift med henholdsvis en jæger og en lystfisker. Og som en af dem sagde, det er utroligt, at Morten kan skelne den ene kunde fra den anden, men det kan han. Det er ikke så sært, at den unge mand, som stadig er ung, men nærmer sig de 40, fik succes med sin forretning. Vi skal have nogle flere som Morten, de gør det til en fornøjelse at handle.

Og nej dette indlæg er ikke sponsoreret, men kan jeg lokke bare en til at gå ind i Mortens forretning, så gør jeg det gerne, for han fortjener det.