Dagen i dag har været god, der har været tid til at snakke om mange ting på arbejdet. Vi har lavet en ny koordinatorrolle, og jeg skulle have den funktion samtidig med at jeg var ansvarshavende. Jeg har mange styrker og jeg har mange svagheder i mit virke som sygeplejerske. Og en af svaghederne er, at jeg ikke er så god til at koordinere andres arbejde. Jeg kan godt få mit eget til at hænge sammen. Jeg har kolleger, der er super gode til at skabe sig et overblik og sætte stuegangen i system, samtidig med at de tager mod besked om nye patienter. De leder og fordeler, så alle vi andre kan koncentrere os om arbejdet med patienterne i sikker forvisning om, at koordinatoren sørger for, at vi “kommer til orde” ved stuegangen. Vi har mangel på læger, så vores læger gør deres bedste for at være effektive, men på dage, hvor der er syv nye patienter fra dagen før, der skal gennemgås grundigt, og der er syv andre, der skal have endelig plan og svar og sendes videre, da kan tiden ikke altid slå til. Koordinatorens funktion er at prioritere patienterne sammen med lægerne og få det hele til at glide sikkert frem. Alle patienter bliver set taget vare på, men nogen gange må vagtholdet tage over, så stuegangen fortsætter hen på aftenen. Alle andre faggrupper er glad for den funktion, det er vi også. Jeg bryder mig bare ikke om at have den funktion. I dag havde jeg den, hvor der var stille og roligt med få patienter. Så nu fik jeg tid til at øve mig lidt.
Herhjemme er jeg nødt til at holde mig i gang, for jeg er træt, og øjnene falder i, så snart jeg sidder stille. Aftensmaden er lavet og er klar, når landmanden er klar. Vi skal have koldskål, eller det vil sige, det troede jeg, men da jeg blandede ymer og kærnemælk sammen, opdagede jeg, at det grønne karton ikke var kærnemælk, men økologisk ymer. Jeg siger ingenting, der er puttet æggeblommer, vanillevaniljestang og vanillevaniljesukker i sammen med citronsaft (suk, nu er min stavemåde af vanille blevet uofficiel). Så mon ikke landmanden spiser det uden bemærkninger, når jeg siger, at det er en ny variation, jeg har prøvet? Der er købt mysli med godt med frugt og nødder i, og så skærer jeg lidt frugt ud, der kan komme på som topping. Det er alt andet lige mindre fed end kammerjunkere.
Havde jeg nu lært at bruge panoramafunktionen i mit kamera, havde jeg ikke haft brug for to billeder for at vise et stykke moderne kunst fra Nice.
Jeg forbeholder mig ret til at skrive VANILLE :)
SvarSletRigtig spændende med nye udfordringer på arbejde, - specielt når det ikke er alt for mange på én gang, når de afprøves i ro og mag, og er indført på baggrund af analyse og viden om, hvad der virker. Nu er der jo en kommende folkeskolereform.....
Eva, hold du bare fast i vanille :-) Og puha ja det er en stor og spændende/skræmmende proces I står midt i.
SletGodt, at der bare en gang imellem er tid til også at få talt ordentligt om tingene - det andet er for utilfredsstillende i længden.
SvarSletDet er altså selvforklarende, hvis du indstiller kameraet på panorama-funktionen :-)
Ellen, det er nemlig godt at have de dage, før det hele vender på en tallerken. Jeg har prøvet flere gange at gøre som kameraet siger, men jeg får ingen panoramabillede ud af det. Højst sandsynlig en fejl 40 :-)
SletEr det et TZ20? Så skal du klistre billederne sammen bagefter i fx Windows Libe Photo. Hvis kameraet selv skal gøre det, behøver du en nyere version af kameraet. Du må købe et TZ60 som mit. Det er også bedre til at zoome ;-)
SletEllen, det er et TZ20 og hvorfor skriver de så ikke , at der skal et fotobehandlingsprogram til ;-) Jeg bliver nødt til at købe nyt kamera :-)
SletJa, ja og the eller te? Jeg er blevet så gammel, at jeg staver, som jeg har lyst, når det kommer til den slags. Der skal naturligvis ikke "d" i gjort - men vanille eller vanilje? Pyt. Når man kan lave koldskål af tykmælk med tykmælk:-)
SvarSletCharlotte, gamle mennesker bliver noget stædige og egenrådige ;-) Men koldskålen var da en kold skål, og det smagte godt :-)
SletDin koldskål lyder lækker og jeg synes også, man kan skrive venille, ligesom jeg konsekvent skriver linie, selvom jeg godt ved, at det ikke hedder sådan længere.
SvarSletHanne, det smagte også godt :-) Linie vil jeg også helst skrive, vi er svære at ændre på.
Slet