torsdag, maj 22, 2014

ET SPEJDERFIF

“Jeg sidder her klokken alt for tidligt, dette er en af de nætter, hvor søvnen forlader mig efter 4 timer. Efterhånden er jeg blevet god til at trække på skulderne og blot nyde den stille tid midt om natten“  Sådan har jeg lige her i morgengryet skrevet til mine søskende. Jeg benytter tiden til at skrive mail og nu altså et indlæg. I går valgte jeg at stille op i Feminas løb i Aalborg i stedet for at tage med mit kor til koncert. Jeg kunne mærke, at jeg havde mere lyst til at være aktiv end passiv lyttende. Det blev en god oplevelse. Jeg nød at være omgivet af 2500 kvinder, samtidig med at jeg var nervøs for, hvordan det ville gå i den varme aften med mit mål. Målet var at løbe hele tiden, det har jeg endnu ikke gjort til et officielt løb. Og denne rute er ret krævende, den starter med en stejl bakke og midtvejs igen en stejl stigning. Jeg sørgede for at holde mit eget tempo, men indeni måtte jeg mange gange gentage, det handler om at løbe hele tiden og ikke om at forbedre tiden. På et tidspunkt var der krise, mange andre løber med musik i ørerne til at sætte tempoet og dermed ignorere kriserne. Andre havde løbekammerater med til at støtte hinanden i kriserne. Jeg havde jo kun mig selv, så jeg hev et gammelt fif frem fra gemmerne. Jeg elskede at trave som spejder, men også der kommer der kriser på de lange ture, så en måde at overkomme dem på var at tælle. Jeg satte rytme på skridtene og talte 1-2-3-4. Først hver anden gang venstre fod ramte jorden, så på hver gang venstre fod rørte jorden og til sidst på alle skridt. Det kørte helt automatisk inde i hovedet sammen med åndedraget, og jeg kom op af bakkerne, jeg fik mere fart nedad bakkerne og jeg kom i mål uden at have gået et eneste skridt, jeg løb hele vejen. OG jeg forbedrede endda min tid. Det var en meget svedende og meget træt Lene, der kørte hjem i går aftes, men med en rigtig god fornemmelse i kroppen. Det bliver den fornemmelse, der nu skal bære mig gennem arbejdsdagen. Må du bære en god fornemmelse med dig gennem dagen. God torsdag til dig.

P1080193

30 kommentarer:

  1. Hvor er du sej! Det er længe siden, jeg har løbet Kvindeløb, - men jeg husker tydeligt den stemning, der er, når mange løber sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, jeg har løbet/gået det for mange år siden, men det var fedt :-)

      Slet
  2. Du er bare for sej! Det er SÅ godt gået, Lene :-)

    Go' arbejdsdag til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Liselotte, jeg følte mig også sej :-) Tak og en god dag til dig også, håber armen snart makker ret

      Slet
  3. Godt kæmpet Lene. Som de forrige kvinder her siger: Du er sej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne, det bedste var at jeg løb hele vejen, om end der nok er nogen der vil snakke lidt om tempoet op ad bakken ;-)

      Slet
  4. Flot!! Godt løbet og oven i købet uden følgeskab af kendte. Dejligt, at det gamle spejdertrick stadig virker ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betty, det spejderfif har jeg godt nok tit brugt, og nu altså også til løb :-)

      Slet
  5. Først og fremmest er det fedt du bare mærker efter og gør det du føler for, det er jeg også selv blevet bedre til gennem årerne og erfaringen :-) Dernæst er det super godt løbet Lene og jeg er sikker på, at vi alle uanset form og alder har vores egne små systemer, som træder i kraft når vi er i krise :-)

    Men man kan blive helt høj og få energi, når man kan det man sætter sig for!
    Rigtig god dag til dig :-) kram fra OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina, jeg blev faktisk også glad over at kunne mærke mig selv og hvad jeg havde lyst til :-) Det er altid godt med en krisepakke, man kan trække frem.

      Slet
  6. Fantastisk gået, Lene ... eller løbet, selvfølgelig! Jeg brugte også at være min egen skridttæller da jeg løb dengang for længe siden. Jeg nåede dog aldrig længere end til at skifte mellem at gå og at løbe. Jeg er ret imponeret over dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, for tre år siden drømte jeg om det, så det er fedt at det lykkedes :-)

      Slet
  7. Sådan Lene - godt gået (løbet) - ha' en fantastisk dag - jeg havde en super dag i går og det tager jeg med på vejen i dag. KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, skønt at du havde en god dag i går. Det giver en anderledes start på næste dag :-)

      Slet
  8. Du er simpelthen for sej ! Tillykke !
    Du sætter dig et mål og arbejder du dig hen i mod det - stor respekt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Miri, faktisk er jeg blevet lidt stædig som gammel, før hen gav jeg op på halvvejen :-)

      Slet
  9. Som alle andre også siger: Du er sej! Men er det der nu også sundt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rasmine, ja det her er sundt. Maraton er ikke sundt, men det har jeg ikke planer om :-)

      Slet
  10. Sejt! - Både at du formår at løbe hele vejen, men også at du giver dig selv 'lov' til at vælge løb frem for koncert, når det er det, du føler for. Jeg nyder dine flotte billeder fra Nice :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Fruen i midten, det havde været sværere hvis det havde været en almindelig øvedag, men jeg tror jeg havde valgt det alligevel :-)

      Slet
  11. Ej - hvor flot! Til inspiration og efterfølgelse - endnu en gang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte og i lige måde :-)

      Slet
  12. Du er bare så sej Lene.. Godt løbet. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, og I er så dejlige at fortælle det til :-)

      Slet
  13. Hvor er du bare god. Tillykke med dit flotte løb; du kan da godt klappe dig selv på skulderen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, jeg er som en lille pige, der er stolt og glad over hvad hun har gjort, så mine kolleger har også fået det at vide :-)

      Slet
  14. Grrr - nu forsvandt min kommentar igenigen. Må de ikke være for lange, Lene? ;-)
    Jeg vil nøjes med at sige, at du er sej!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, der er en kommentar fra dig længere oppe :-) jeg har ingen regler for længden ;-) og tak :-)

      Slet
  15. Selvom dit løb nu er for længe siden, så må jeg alligevel lige lægge en kommentar: DU ER SÅ SEJ! Det handler nemlig om at finde sin egen vej til et godt løb. Jeg var med til Alt for Damernes løb i København, dog på walk-delen, selvom vi valgte at gå en tur uden for nummer. Endnu tør jeg ikke løbe. Men jeg er så imponeret over, at du har kæmpet dig frem til (næsten) at kunne lide at løbe og til at kunne sætte dig selv op til at GØRE DET!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, hvor er du sød :-) Lige nu overvejer jeg at melde mig til Alt for Damernes løb på onsdag :-)

      Slet