lørdag, september 12, 2015

Høsten i hus

Høsten kom med møje og besvær i hus i går aftes sent, nu holder foderstoffirmaets lastbil udenfor mit vindue og skovler havren op. Det megen regn, der er varslet til i morgen, og lovning på regnvejr resten af ugen, gør at alle har travlt. Der er tre medarbejdere på arbejde i dag for at så mange kartofler som muligt kan tages op til næste uges levering.

P1030768

DSC_0184

Jeg har også haft travlt, selv om jeg først fik min skridttæller på klokken halv elleve i går formiddags (havde glemt den hos fysioterapeuten) rundede jeg over 20000 skridt blot ved at arbejde herhjemme. Nu er der ryddet op og gjort rent, alle kasser fra jul er sat på loftet (ja ja jeg ved det godt, de kunne lige så godt være blevet stående hernede, men nej, jeg får gæster i dag), der er plantet efterårskrukker, der er lavet æblegele og skåret røget dyrekølle ud, der er marineret dyresteg (hvorfor er jeg altid bange for, at der ikke er nok – nu stoler jeg på, at de 200 g. kød pr person er rigtig, ellers har jeg et problem), der er købt oste og islagkage og begge køleskabe er fyldt op, fordi der jo også er landmænd, der skal have mad.

P1030765

Nu skal jeg bare have smurt eftermiddagsmadpakker, hente rundstykker, dække bord, rette oste an, stryge kjole, sat hår og så er jeg klar til at få besøg af elleve elevkammerater. Vi startede i september 1977 på Viborg Sygeplejeskole sammen med en masse andre håbefulde unge mennesker, vi er nogle stykker, der er blevet ved at mødes, og jeg glæder mig. God dag til dig.

23 kommentarer:

  1. Det glæder mig i ikke blev ramt af al den regn vi har fået fra sidst på eftermiddagen i går og gennem natten, kan se der stadig er store vandpytter(søer) rundt omkring.
    Håber i får kartofler op til et stykke tid, og når i hus før regnen lander hos jer.
    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Abildjyde, det regner så nu, men de fik kartofler op :-)

      Slet
  2. Der er altid no´et at gøre for en husmor....
    Jeg elsker altså, at du lige har sat julekasserne på loftet. Bare at du ved det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, altid, åh ja nu har de stået gemt bag en sofa på et værelse i 9 måneder, og ville mine kolleger have set dem? Overhovedet ikke, men nu er de på loftet :-)

      Slet
  3. Godt I har fået høsten i hus - tillykke. Håber du får en dejlig dag med dine studiekammerater KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anette, vi havde en skøn dag .-)

      Slet
  4. Damerne plejer at spise mere salat end kød! Håber du får en rigtig hyggevarm dejlig dag med dine elevkammerater.
    Og ekstra dejligt at læse at høsten er i hus... Håber I får kartoflerne op i god stand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, det er så godt at høsten er i hus, og der var rigeligt med kød og hyggevarme samvær :-) Kartoflerne har det godt, men det er problematisk at få dem op.

      Slet
  5. Tillykke med høsten. Nu bliver det godt at hygge sammen med de "gamle" piger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Conny, vi er gamle, men hvor er vi dog fulde af livskraft :-)

      Slet
  6. Høsten i hus, så må der jubles :-)
    20000 skridt - så behøver du vist ikke tænke på LOOP :-)
    God fornøjelse med gæsterne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Kisser, der jubles både over høst og de mange skridt :-)

      Slet
  7. Det lyder dejligt at mødes med gamle medstuderende. I må have en skøn dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Pernille, vi havde en dejlig dag :-)

      Slet
  8. Til lykke med høsten! Og hav en rigtig hyggelig dag med elevkammeraterne. Kommer der en, jeg kender? I så fald må du hilse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Charlotte, vi havde en dejlig dag, desværre uden vores fælles bekendt, jeg håber hun har det godt, for jeg har slet ikke hørt fra hende.

      Slet
  9. Godt I fik høstet - det giver ro i sjælen :-) Vi nåede at få høstet og kørt halm ind inden vi tog på ferie i uge 36 (hvor det iøvrigt har regnet rigtig meget her). Lyder rigtig hyggeligt med komsammen med gamle elevkammerater, ... og hold op hvor du får din skridttæller på arbejde, godt gået ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Margrethe, og hvor blev jeg glad, da det gik op for mig, at det var dig, der er startet med at blogge igen. Du er fluks røget på læselisten :-)

      Slet
  10. Tillykke - og vejret ser jo fantastisk ud på dine dejlige billeder, men nu er det vist slut for denne gang med høj, blå himmel. Det er da imponerende, så meget der kan gås, på en hjemmearbejdsdag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Benedicte, desværre er det slut med solen, den nyeste vejrudsigt viser dog at om en uge skulle vi få tørre dage igen - det trænger vi til. Det måtte gerne holde tørvjer i en måned nu :-)

      Slet
  11. Tak, Hanne, der var rigeligt med kød :-)

    SvarSlet
  12. Det er noget særligt hvert år, når det sidste skår tages.
    Stort forsinket tillykke herfra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Farmer, det er noget ganske særligt og i år en lettelse, så vi kan koncentrere os om at få kartoflerne godt i hus også.

      Slet