mandag, september 07, 2015

Når man gør noget andet end det vanlige

Det kunne være godt, hvis jeg kunne have fortalt om en tur ud i det blå på cykel eller en lang travetur i en skov, men det var det ikke.

I stedet for læste jeg avis og så fjernsynsprogram, vi holder ikke avis og jeg nærmest kun serier på min computer og følger ikke programfladen på tv-stationerne. I går læste jeg om Pixars nye film Inderst inde, og om selskabets succes med computeranimerede film, som rammer både børn og voksne. Jeg har kun set Toy Story, men den elskede jeg at se sammen med mine børn, og ja den blev set mange gange, fordi vi også fik den som video. Og en film, som prøver at skildre følelserne inden i en 11 årig pige, som flytter og skal lære nye mennesker at kende, det lyder som en spændende ide. Charlotte har set den og giver den sin anbefaling.

I aftes så jeg først et program om en fransk-australsk kok, som besøgte de franske alper og laver mad sammen med de mennesker, der bor der. Det var jo i “vores område”, han var. Bagefter så jeg Pilgaard og Leth i Frankrig og minsandten om de ikke kørte op på Mont Ventoux. Jeg fik helt lyst til at køre turen igen og jeg mangler faktisk at afslutte den, men det må vente. Jeg skal jo på arbejde, så jeg burde slet ikke sidde her og skrive. Du får dog lige et par billeder fra turen.

PS det sjove er, at både kokken og P&L i næste program skal ned til området ved Pont du Gard. Jeg må se, om jeg kan huske at se programmerne. God mandag til dig.

P1030500P1030501P1030503

12 kommentarer:

  1. Man nyder ekstra meget at se noget fra steder, man selv har besøgt - måske oven i købet at høre/lære noget, som man ikke fandt ud af, mens man var der. Du må endelig huske at se resten af udsendelserne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, nu må jeg huske at finde ud af om det kommer hver søndag aften :-)

      Slet
  2. Hvor hyggeligt, at der var "Fjernsyn for dig!" det er altid sjovt at se, de steder man har været indgå i film og programmer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, ja så dejligt og pudsigt :-)

      Slet
  3. Jeg behøver kun dine billeder til straks at få lyst til at rejse. Også god mandag til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. PS: Har lige læst lidt tilbage, og jeg synes altså også, at 'Solen er så rød mor' er sørgelig. Har derfor aldrig sunget den for Donnaen. 'Elefantens vuggevise' var et hit. Plus en hel masse andre, der ikke havde en pind med godnatviser at gøre :-)

      Slet
    2. Fruen i midten, tak og dejligt at du får rejselyst af billederne, det gør jeg også ;-)

      Slet
    3. Fruen i midten, hvor er det godt at høre at andre også læser/hører/fornemmer den sang som sørgelig.
      Altså hvad man af og til ikke har sunget for at få de kære poder til at lægge sig til ro :-)

      Slet
  4. Det er altid sjovt at se noget i TV fra steder man har været og kender til, og det giver tit lyst til at komme tilbage.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, lige nøjagtig, jeg var parat til at tage derned og gå på besøg hos alpebønder :-)

      Slet
  5. Hvor er det hyggeligt, at I kan gense noget jeres tur!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det var rigtig hyggeligt og som Inge skriver, man får lyst til at komme der igen :-)

      Slet