søndag, oktober 01, 2017

Nå men

det lange indlæg jeg har skrevet på i tankerne i de ni timer, jeg sorterede kartofler i dag, må blive i mine tanker. Der er andre ting, jeg skal nå i aften.

Søndag skulle have været en dag sammen med Laura i Musikkens hus, sådan spillede klaveret så ikke. Landmanden og to medarbejdere skulle sortere kartofler i dag, det skyldtes det skønne, at vi fik seks gode dage med kartoffeloptagning, og så holder man ikke stille for at sortere kartofler. Og da kartoflerne skulle være klar i morgen formiddag, ja så var der kun i dag tilbage. Klokken seks meldte den ene medarbejder sig syg, og så vidste jeg godt, hvad klokken var slået. Landmanden og hans medarbejdere knokler løs hver dag, og når de andre går hjem klokken 18, så fortsætter landmanden flere timer efter, så alt er klar til næste dag. Han skulle ikke sidde alene og sortere kartofler, det ville tage alt for lang tid. Jeg aflyste min aftale og så satte vi os ved siden af hinanden, sådan som vi i elleve år gjorde dag ud og dag ind fra august til maj.

IMG_20171001_123028_234

Det var hyggeligt at prøve en enkelt dag, men hvor er jeg dog glad for, at nogen troede på, at landmandskonen godt kunne finde sin indre sygeplejerske frem igen, og gav mig chancen for at vende tilbage som sygeplejerske.

DSC_4618

Og sygeplejersken må hellere se at komme i bad og så finde analysepapirerne frem, så jeg er forberedt på to dages intensive projektdage . God søndag aften til dig.

14 kommentarer:

  1. Godt klaret, sygeplejerske :) Sammen er man stærkest.
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mette, vi er et stærkt team :-)

      Slet
  2. Godt at du er fri for sorteringen til daglig. Vi, der bare køber en pose i supermarkedet, tænker ikke på og har ingen anelse om, hvilket arbejde, der er lagt i at fylde posen med skrælleklare kartofler.
    Tak Lene & landmand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Eric. Ja der er meget vi ikke ved om de produkter, vi køber i butikkerne.

      Slet
  3. Jeg kommer altid til at grine og mindes min mors morbror Jørgen, en landmand, som i lokalsamfundet gik for at være lidt af en original, stædig som bare pokker og måske også lidt til den nærige side.
    En gang havde han hyret 3 landarbejdere i nogle dage til det hårde markarbejde, der skulle køres møg ud, det skulle spredes og pløjes ned.
    De 3 unge mennesker besluttede at give Jørgen en lærestreg - han skule fylde de tog vogne med møg hjemme ved stalden og så kørte de 3 frem og tilbage. De 3 unge arbejdede alt hvad de kunne og Jørgen tabte aldrig i tempo og da de 3 om aftenen sad på kroen morede de sig kosteligt over, at nu havde de endelig kørt ham den gamle træt.
    Næste morgen blev de mødt af Jørgen idøren til stuehuset, spurgte de, hvad de nu skulle gå iga g med og han svarede, at de jo kunne begynde med at pløje møget fra igår ned.
    Så spurgte den ene: det skal vel spredes først?
    Det ER spredt, sagde Jørgen, og gik ind og smækkede døren bag sig.
    Det har alle dage været hårdt arbejde at være landmand. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, de er ikke til at køre trætte, først når arbejdet er gjort, kommer trætheden :-)

      Slet
  4. Altså når jeg læser om din flittige landmand, skulle der have stået.. :-)

    SvarSlet
  5. Ærgerligt med det aflyste arrangement, men nogle gange er det nødvendigt. Og hvor er det fantastisk, at I kan hjælpe hinanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er dejligt at kunne hjælpe. Der er så meget jeg ikke kan, men sortere kartofler kan jeg :-)

      Slet
  6. Lidt surt for dig, men man er nødt til at være der for hinanden, når der er problemer.
    men som Henriette også siger, så er livet ikke altid lutter lagkage, når man er landmand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er man. Og lagkagen er svær at få øje på i disse regntider. Nu kan vi godt regne med en uges pause igen, før vi kan tage op, suk. Men på et tidspunkt er vi igennem og så bliver det et år vi kan snakke om :-)

      Slet
  7. Det er vist lige så meget livsstil som livsgerning at være landmand. Håber I får det sidste i hus i god behold.
    Vi har tømt vores regnmåler og snakket om, at vi heldigvis ikke skal leve af vores lille ager!
    Som bybo må jeg spørge, hvad der sorteres? Troede, at det meste var automatiseret!
    Uvidenhed🤔😳😔

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, det er vist i høj grad også en livsstil.
      Kartoflerne bliver sorteret i størrelse af maskinen, men kvaliteten sorteres af os. Så alle kartofler kører hen over et rullebånd, hvorved der sidder to personer og sorterer dårlige, rådne, grønne og ødelagte kartofler fra. :-)

      Slet