søndag, juni 24, 2018

Rapport fra en sofa

De havde jo ret, mine kolleger, men jeg havde godt nok svært ved at acceptere det og lige nu er det det, der fylder allermest - at jeg måtte efterlade dem med en kollega mindre end i går. Og i går havde vi lige så travlt og hårdt, som alle weekender efterhånden er på mit afsnit.

Jeg vågnede kort før uret ringede i morges, havde sovet over 8 timer, og følte mig dejligt udhvilet.  Da jeg svingede benene ud over sengekanten og satte mig hurtigt op, måtte jeg hurtigt lægge mig igen. Hele verden drejede rundt om mig. Jeg lå nogle minutter og tænkte, åh nej, ikke godartet stillingsbetinget svimmelhed igen (også kaldet øresten). Hvordan skal mine kolleger klare sig uden mig. Endnu en gang satte jeg mig op, endnu en gang måtte jeg ned igen, Det var, som om verden blev flænset i to stykker, som jeg så forskudt. Herefter blev jeg liggende i fem minutter, nu kunne jeg fint sætte mig op og herefter blev alt foretaget i et langsomt tempo uden hurtige stillingsskift.

Klokken seks kørte jeg hjemmefra, det gik fint, jeg kunne godt mærke en latent utilpashed, men ikke noget, der betød noget. Jeg havde lovet at købe brød til formiddagspausen (som i går blev til middagspause), og da jeg steg ud af bilen ved bageren, var jeg ledsaget af en vag svimmelhed og en lettere kvalme. Jeg kom dog ind på sygehuset, kom i uniformen og op på afdelingen. Her fik jeg fortalt, at jeg nok måtte tage den med ro pga svimmelheden.

Men da vi skulle fordele opgaver og høre rapport fra nattevagten, kunne jeg godt mærke, at det her vist ikke gik, men jeg kunne simpelthen ikke sige det. De andre fornemmede det dog hurtigt og så blev beslutningen taget af dem. Min bil står stadig på sygehuset, min nattevagtkollega, som bor i nærheden af mig, kørte mig hjem.

Og nu ligger jeg så her, i min sofa. Svimmelheden kommer og går, og jeg tilretter mig, men sofaen er mit holdepunkt. Og hele tiden har jeg helt ondt i maven over det pres, mine kolleger er under lige nu. I går blev vores to trombolysesygeplejersker konstant kaldt til behandling, så de kunne ikke hjælpe så meget med plejen. Jeg håber så inderligt, at trombolysetelefonen er tavs i dag, så de får lov at være med i plejen. Det andet scenarium kan jeg ikke holde ud at tænke på.

Til gengæld har jeg så haft tid til at høre om, hvor dygtig Ayla er og hvor mange roser hun fik til bedømmelse og prøver. Lige nu slapper både hundetræneren og hans hunde af, det er søndag, solen skinner og døren ud til står åben. Det er sommer i Danmark.

Street art Aalborg

18 kommentarer:

  1. Åh nej da, Lene. Man kan udføre sit arbejde med mange forskellige sygdomme, men svimmelhed og kvalme er det eneste, der bare ikke lader sig forene med det at lave noget. Hvor er det noget skidt. Jeg håber, du kommer hurtigt over det. Er det noget at gøre ved det, andet end at ligge stille?
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mette. Det går bedre, men jeg skal ikke lave hurtige stillingsskift, så sejler verdenen :-) Og nej der er ikke noget at gøre, jeg satser på at det er hurtigt over. Man kan godt, hvis det er diagnosticeret af en ørelæge, lave nogle øvelser, men det afholder jeg mig fra. Har jo selv stillet diagnosen.

      Slet
  2. Træls, men det var da godt, at dine kollegaer kunne tage affære. God bedring og elsk din divaneser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Eric, og ja jeg er også taknemlig for deres klare udmelding.

      Slet
  3. Godt at gode kollegaer sørgede for, at du kom hjem, og at landmanden og hundene passer på dig og underholder dig. Rigtig god bedring, det lyder ikke rart, du må prøve at få det beste ud af det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marianne, jeg får da slappet af og prøver så lidt aktivitet indimellem. Sofaligning kan jo også være skadeligt :-)

      Slet
  4. Årh øv :-( Godt, at dine kolleger kunne finde ud af at få dig fragtet hjem til sofaen, når du nu ikke selv kunne hitte ud af at sige fra på trods af ret så meget utilpashed. Rigtig god bedring :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Fruen i midten, jeg er også taknemlig for at de virkede så overbevisende om at de nok skulle klare sig, selv om jeg ved at de må have haft en utrolig hård dag i dag.

      Slet
  5. I er et godt team af kolleger, har vi nu fået bevist, igen. Jeg håber da, din svimmelhed er noget, der går over snarest. Kunne det betale sig at få en ørelæge til at diagnosticere det, så du kunne få de gode øvelser - eller er det noget, der "bare" bliver ved med at komme, øvelser eller ej?

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det er vi, og tak. I betragtning af at det er tre år siden sidste og første gang, så tror jeg, at jeg afventer om ikke det er helt forsvundet i morgen.

      Slet
  6. Åh din stakkel. Jeg håber det er hurtigt overstået. God bedring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Kisser, det er bedre, så jeg håber også det snart er over.

      Slet
  7. Åh, det er synd for dig. Godt du blev hjulpet hjem. Svimmelhed kan virkelig sætte én ud af spillet.
    Hvordan kan det være, du ikke vil gøre de øvelser, der kan flytte øresten? Eller gå til en læge, der kan gøre det på dig? Jeg håber, du hurtigt slipper af med det igen. God bedring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, tak. jeg havde et tilfælde for tre år siden og det gik væk i løbet af to dage, derfor afventer jeg og ser, om det samme gør sig gældende nu. Ellers må jeg til læge. Øvelserne kan ikke altid afhjælpe, nogle gange forværrer de svimmelheden, i følge hjemmesiderne.

      Slet
  8. Jeg håber, du hurtigt er på benene igen. Det er helt forståeligt, at du tænker på dine kolleger (og patienter), men man skal nu ikke arbejde, når man er syg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Eva, jeg er på benene, men hver gang jeg skifter hurtigt stilling, så skal jeg lige bruge tid på at korrigere mig selv. Lidt ligesom når man lige kommer ud fra en karruseltur eller rutsjebane.

      Slet
  9. Åhha kære Lene det der kender jeg! Pas godt på dig selv og prøv at "glemme" din dårlige samvittighed over for kollegerne - det bliver det ikke bedre af - siger min erfaring mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym, tak, jeg passer på mig selv og tager den med ro :-)

      Slet