En slatten klud

Det har været lummert at være på arbejde i denne weekend. Når man så kombinerer det med uniformer, som ikke er gode at have på i varmen og en familiær tendens til, at svedudbrud under arbejde stiger med alderen (og nej dette er ikke forårsaget af overgangsalder, den er jeg forbi - min far døjede meget med svedudbrud efter anstrengelser de sidste år, hvor han kunne gå rundt), så blev slutresultatet den følelse overskriften beskriver.

Jeg har følt mig småglinsende hele weekenden, og indimellem måtte jeg også have fat i papirstykker for at tørre sveden af min pande. Godt jeg ikke havde patienter, som jeg skulle hjælpe med det store brusebad. I de tilfælde må jeg hente håndklæde og sætte mig ind på kontoret for at dampe af, for det er alt for pinligt at stå sveddryppende overfor patienter og pårørende, som om jeg lige har gennemført en halvmaraton.

Mit udsyn udover andet end sygeplejen er nærmest ikke-eksisterende. Jeg har nok at gøre med at holde overblik over ugens opgaver. Dog har jeg da fundet ud af, at vi endnu ikke har en regering. Forleden læste jeg et indlæg hos en ung blogger med arbejde i departementerne og som helt sikker stemmer rødt. Jeg kunne faktisk godt følge hendes tanker omkring det uheldige i, at vi vælgere ikke kender til ordet kompromis og dermed vender vi ryggen til dem, vi har stemt på efter valget og siger, de giver køb på deres valgløfter. Men så længe et parti ikke har flertallet, må man nødvendigvis lave kompromisser. Det er vel også det, vi gør i ethvert ægteskab. Jeg tvivler på, at man der er 100 % enig i alt.

Landmanden har hygget sig med træning af sine hunde hele weekenden, Nu er han kørt ud i marken for at hyppe kartofler (lægge jord op omkring kartoffelkammene) Det sker med en maskine, ellers ville han nok være som en slatten klud, hvis det skulle ske manuelt på alle 100 tønder land med kartofler.

Der er gået mange skridt i dag, så jeg hoppede over LOOP og gåtur. I går aftes tog jeg mig dog sammen til at gå fire kilometer med en lydbog i mine ører. Det sidste gør jeg ellers aldrig, for jeg vil kunne høre naturen. Men hvis jeg skal nå at blive færdig med bogen, inden lånet udløber, er det ikke nok med køreturen til og fra arbejde. Jeg forsøgte mig med at lytte, mens jeg ryddede op i arbejdspapirbunken. Det kunne jeg ikke, for jeg kunne ikke koncentrere mig om at tage stilling til, om papir skulle kasseres eller arkiveres og samtidig lytte til historien.

Håber du har haft en god weekend.