Jeg har aldrig haft behov for at eje bøger, jeg har en masse bøger, fordi jeg har været så heldig at få bøger i gaver. Og dem er jeg rigtig glade for, for de minder mig om giveren. Men ellers blev jeg opdraget til at låne bøger på biblioteket, og jeg elskede den mulighed. Jeg elskede og elsker at gå rundt i biblioteket og lade titler tale til mig, gøre mig nysgerrig og læse lidt på en bagside eller to. Gudskelov bliver biblioteksbøger ikke indbundet mere, så man ikke kan læse bagsiden. Der er ikke meget farvekoordineret over en bibliotekshylde i dag.
Meget sigende for mig blev jeg færdig med den fysiske bog først, Læsekredsen. En rigtig god bog, som følger en læsekreds på fem kvinder med hver deres liv, problemer og glæder over et år. Bogen er delt op i måneder, og hver måned starter med månedens bogs bagsidefortælling om bogen og så kort om kredsens diskussioner om bogen. Derefter breder kapitlet sig ud og uddyber de enkeltes kvinders liv, og indimellem får man en forståelse af, hvorfor en bog frastøder eller vækker glæde hos de enkelte. For vi læser jo med vores liv og vores forståelse af vores liv og handlinger som referenceramme.
Lydbogen har været med i bilen, men så glemte jeg koblingsstikket mellem mobil og kablet i bilen. Så kunne jeg ikke koncentre mig. De sidste dage har jeg maratonlyttet, mens jeg har luget have, mens jeg har lagt tøj sammen, mens jeg har støvsuget og tørret støv af, mens jeg har slappet af i sofaen. Og i dag lod jeg dagen starte med, at mobilen fortalte mig god morgen historie, mens jeg vågnede langsomt, og mens jeg gjorde mig klar til dagens sommerhusarbejde. Til mine døtre er en skøn bog med fokus på fire døtre fra 16 til 39 år, de tre ældstes stedfar og den yngstes far, deres mænd og kærester og ikke mindst deres mors dagbogsnoter og breve til dem. For moderens død er rammen om fortælling, som strækker sig over det første år efter hendes død. Moderen får kræft og dør 60 år gammel, hun efterlader sig dagbogen til sine døtre og breve til dem alle. Og sorgen får dem vidt forskellige steder hen, de træffer dumme valg, de skændes, de bliver vrede på deres mor og på hinanden, men i sidste ende finder de ud af, at en familie er en familie på godt og ondt, som kan hjælpe hinanden til at finde livet igen.
At kunne have overskud til at skrive personlige breve til hver enkelt og tænke frem midt i en dødsproces er smukt. Det minder mig om filmen Stepmom, hvor moderen syr de personlige hilsener ind i henholdsvis et tæppe og en kappe til sine børn og finder styrke til at samle sin eksmand, hans kæreste og sine børn om sig i en familie, der kæmper, men som står sammen.
Ja, jeg er en sentimental kvinde, men også realist. Så nej, det går jo ikke altid sådan som bøgerne skriver, men håbet om at det kunne gå som bøgerne fortæller, vil jeg have lov til at have. God søndag til dig.
 |
| Sten fra mine forældres sommerhus, og som min yngste søster malede for 35 år siden (mindst) |
Til mine døtre lyder som en dejlig bog - den vil jeg skrive mig bag øret. Tak for anbefalingen.
SvarSletSelv tak, Randi
SletJeg synes også, at 'Til mine døtre' lyder som en rigtig god bog om moren, som efterlader sig en dagbog til sine døtre.
SvarSletJeg havde en bekendt, som skrev om sit liv til sine børn, da hun vidste, hun kun havde kort tid tilbage.
Madame, hvor er det godt at høre, at din bekendt havde overskud til at skrive om sit liv til sine børn.
SletDet er sådan en bog, der kan skrives forrygende godt eller drivende sentimentalt - eller måske begge dele på én gang, og derefter afhænger det så naturligvis af, hvad læseren foretrækker - jeg er ikke sentimentalt anlagt, bilder jeg mig selv ind, men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan læse en bog, der er det, hvis den ellers er godt skrevet.
SvarSletEllen, jeg synes ikke bogen var drivende sentimental, det er måske mere mig, der er det :-)
SletJeg har det fuldstændig som du, - jeg behøver ikke eje bøger (jeg læser dem jo kun én gang), og jeg elsker biblioteker.
SvarSletDen forfatter vil jeg lige skrive mig bag øret, - eller nok nærmere i en note på min telefon.
Eva, jeg læser dem også kun en gang :-)
SletJeg opdagede pludselig at det at eje en bog, ikke betyder så meget mere. For jeg har gennem de seneste år købt bøger der kun bliver læst 1. gang, perioden med krimier. Nu har jeg en bunke der ikke er plads til, og hvor skal jeg sælge dem, de er jo "gamle", og hvem vil købe dem? Om jeg så bare gerne vil have kr. 10,- pr. stk.
SvarSletJeg er begyndt at låne den type bøger jeg ved der kun læses 1 gang, så må jeg vente, har 1 bog hvor jeg står som nr. 69 til på reservationslisten.
Mht. lydbøger, hørte jeg danskerne kan lytte ca. 6 bøger i deres ferie. Je er ikke kommet rigtig i gang, har det på som en af mine små skridt øvelser, og håber det bliver en glæde for mig.
Karin, måske kan du aflevere dem i genbrugsbutikker, dog uden at få noget for det :-)
SletPøj pøj med lytning, jeg er også ved at øve mig.