Sommer, stiv kuling, og supplerende varmekilde

Hele juni har der vel været varmere på Sjælland og øerne end her i Nordjylland. Vi har heldigvis aldrig været i nærheden af de 30 grader. I søndags var temperaturforskellen dog markant også hos os i løbet af få timer.

Landmanden og jeg byggede hundehus ved sommerhuset både lørdag og søndag Vi brokkede os højlydt over et firma, som havde splittet alle dele ned i endnu mindre dele for at gøre fragtkassen mindre. Det betød, at alt skulle samles igen, og de var ikke så gode som IKEA til at gøre det logisk forståeligt hverken på tegning eller i fremgangsmåde. Havde jeg ikke haft en tidligere håndværkere ved min side, så havde det set skidt ud. Der stod ikke noget om, at huset skulle stå på noget for at fungere, så landmanden måtte i tømmerhandel efter træ. Da der blæste kraftigt, skulle vi have været mindst seks mand for at stille det op i den rækkefølge, firmaet ønskede, ellers var aluminiumsstolperne knækket, før der stod et hus. Vi måtte tage stole og en anderledes fremgangsmåde i brug.

Søndag var der varmt klokken 11, vi tapdryppede af sved og havde væske og håndklæder tæt på os, det er svært at skrue noget sammen, når ens syn er blændet af salte sveddråber. Ved 14 tiden skiftede det, så jeg endte med at måtte tage en tyk trøje på, og alligevel var jeg gennemkold, da vi holdt klokken halv otte om aftenen. Men der stod et hundehus og slutresultatet blev godt.

Undervejs diskuterede vi, som vi altid gør. jeg læser brugsansvisninger, det gør landmanden ikke. Indimellem fik jeg ret, indimellem fik han ret, heldigvis kunne vi også grine af det. På et tidspunkt sagde jeg, shh vi er ikke hjemme, alle naboerne kan høre os. Da havde vi været meget uenige om en lille detalje. Vi er bare forskellige i vores tankegange og ret utålmodige med den andens evne til at forstå vores tankegang. Men vi er et godt makkerpar og er ret effektive, når vi arbejder sammen.

I går fik jeg malet terrasser. I dag skal jeg male havemøbler, de skal dog først vaskes ned og så tørre. Hvorfor siger jeg det og ikke bare, at de skal vaskes? Måske fordi de skal vaskes for at få alger og skidt fjernet, så jeg skal vaske ned til træet? Bagefter skal jeg ordne kontorarbejde, for til sidst at male møbler. Lige nu er det dog mere fristende at sidde her i stuen med udsigt til havemøblerne, jeg har et tæppe over mig og jeg har tændt op i pejsen, for udenfor rusker vinden kraftigt i alting. Lydbilledet herinde præges af vindens konstante og insisterende påmindelse om sig selv.

Jeg var til fysioterapeut i går, det er som altid tiltrængt og samtidig hyggeligt. Vi får snakket om mange ting. Blandt andet havde hun for lang tid siden nævnt Morten Albæks bog Et liv, en tid, et menneske. Og nu læser jeg om bogen rundt omkring og hører folk snakke om bogen, så jeg kunne fortælle hende forrige gang, at hun måtte have været first movers. I går havde hun bogen med til mig, fordi der er lang venteliste på biblioteket. Jeg glæder mig til at komme i gang med den. jeg snuste lidt til den i går og er optaget af hans tankegang om, at vi ikke skal dele vores liv op i arbejdsliv-fritidsliv-familieliv. Vi har et liv og det skal give mening, det vi fylder i det.

En kop te mere, et tryk på udgiv, måske et par linjer i bogen, men så vil jeg gå i gang med gøremål, som jeg vil huske at nyde undervejs. For det at kunne klare de ting, jeg gerne vil have gjort, er en gave. Jeg tager det som en selvfølge, men er jo på en arbejdsplads hvor jeg hver dag bliver mindet om, at fordi livet i dag er som det er,  er det ikke en selvfølge, at det også er sådan i morgen.

Lige nøjagtig her hvor jeg sidder i min sommerhussofa, sad min mor for 11 år siden en marts måned. Hun nød udsigten, hun havde netop sagt om morgenen, efter hun havde taget brusebad, åh hvor er jeg dog taknemlig for at jeg selv kan klare dette. Om eftermiddagen begyndte hun at blive syg. 3 uger senere døde hun af den kræftsygdom, som hun fik otte år forinden. I går kunne hun være blevet 85 år og jeg sendte min seje, dejlige mor en kærlig tanke. Hun og min far tog livet på sig i den skikkelse, den nu måtte byde sig til, så det smukke i hverdagen, søgte gode oplevelser og samvær med andre.

Det er da et godt udgangspunkt for en blæsende sommerfridag. Må du møde mennesker, som gør dig glad og ikke mindst som du gør glad. Ha en god tirsdag.