Tiden er mere værd end penge

Argumentet for overskriftens påstand leverer Morten Albæk i sin bog Ét liv, én tid, ét menneske på følgende måde. En forsker har undersøgt om livstilfredshed kan købes for penge. Det forskeren fandt var, at det at bruge penge på tidsbesparende ydelser, såsom rengøringshjælp eller havehjælp, omsattes til langt højere livstilfredshed end det at bruge penge på materielle goder. Det kan jeg godt genkende. Det siger mig ikke noget at købe ting, tøj eller indbo, hvorimod jeg glæder mig hver torsdag over at jeg har hyret et rengøringsselskab.

På mange måder har jeg tid nok, vi har ikke en stor omgangskreds, hvor man mødes tit. Vores familier ser vi, men ikke tit og meget sjældent på hverdage. Vores børn bor langt væk, så tid med dem er ikke noget, der fylder meget i kalenderen. Arbejdet og gården er der, hvor vi bruger tid. Men alligevel har jeg tid, hvor jeg læser, ser fjernsyn, surfer på nettet. Jeg kan dog godt føle, at det er spild af min tid, for jeg har jo kun dette liv og en vis mængde tid at gøre med. Tiden kommer ikke tilbage.

Når jeg arbejder som sygeplejerske, føler jeg, at jeg bruger min tid med noget, der giver mening. Når jeg laver regnskab for gården, føler jeg det samme. Når jeg smører madpakker til folkeholdet, føler jeg mig som en del af et team, som får gårdens cyklus til at fungere. Når jeg ikke laver noget af det, kan jeg godt føle, jeg spilder min tid, at jeg ikke dur, og måske handler det om, at meget af min identitet er koblet sammen med det at være sygeplejerske og landmandskone. Tidligere var jeg også meget mor; der er dem, der mener, at jeg stadig er meget mor (også for meget mor for alle, ikke bare for mine børn)

landmandens mad i løbet af dagen.

Men her i min sofa, hvor jeg træt (fordi nattesøvnen stoppede efter 5 gode timers søvn, og jeg åbenbart skal have syv for at føle mig nogenlunde udhvilet) kigger ud på de havemøbler, som jeg gerne vil give olie i dag, så tror jeg faktisk, at den sofatid er godt givet ud. Indimellem er det for meget, så er den en flugt fra dumme tanker eller problemstillinger, jeg ikke gider tumle med. Der øver jeg mig i at rejse mig og så gøre noget. Måske skulle jeg øve mig i ikke at gøre noget og blot tænke.

Så gik dagen og nu sidder jeg igen i sofaen, jeg har hygget mig med at se amatørkeramikere dyste mod hinanden, og jeg plejer en tå, som er hævet og gør ondt. Indimellem har jeg det med at komme lidt for hurtigt omkring ting/hjørner. Min tå ramte så en dør, døren tog ikke skade, men min tå gjorde.  Jeg nåede ikke alle havemøblerne, for jeg kunne se, da jeg havde olieret de første to stole, at jeg skulle have fat i en anden farve (og de stole er så TRÆLSE at male!). Bordene fik dog olie og blev fine. Det bliver så ikke i morgen, at stolene bliver færdige, for der står den på dagsregn hele dagen.

I går fik jeg gået en skøn tur, i aften tror jeg, at tåen skal have ro. Måske når jeg en regnvejrstur i morgen. Vi får se.