Verrückt, fou, gek eller vanvittig?

Så fik du lige et kursus i tysk, fransk og hollandsk. Vi har nok været lidt skøre, vanvittige er vi dog ikke ( i hvert fald hvis vi selv skal bedømme det).

Problem: vi ville gerne på motorcykelferie, men kunne kun få hundene passet fra fredag kl 9 til næste fredag kl 16. Det er lige lidt nok, når man gerne vil ned i Europa.

Vi blev dog enige om at gøre det, Ardennerne i Belgien var målet, og jeg gik på jagt efter et bed and breakfast. Jeg havde lyst til at prøve noget andet end hotelværelser. Da vi kom ind i ugen, hvor vi skulle af sted fredag, havde vi endnu ikke lagt nogle ruter, vi havde ikke fået suppleret med tøj (det er en fast tradition, for ingen af os orker at shoppe uden anledning). Derudover viste det sig, at kartoflerne ikke var klar til at få hjælp til at beskytte sig mod skimmelsvampen før fredag. Ergo måtte vi udskyde turen til lørdag. Det fundne B&B havde ikke plads til os lørdag, men først søndag. Vi syntes, stedet lød så hyggeligt, så vi lavede ny plan om at køre tæt på byen, finde overnatning og så aflevere bagagen søndag morgen ved B&B og derefter køre på tur i Ardennerne.

Jeg fik købt bog om Belgien, jeg fandt hjemmesider om gode motorcykelruter, landmanden fandt andre sider om slaget ved Ardennerne december 1944, jeg tog mig sammen og besøgte ti butikker (en af dem to gange, fordi jeg glemte noget), fik købt t-shirts og undertøj til landmanden samt t-shirts, bukser og kjole til mig selv plus alt det andet vi manglede til turen.

Der var travlt i hjemmet, men fredag aften var alt vasket og jeg fik pakket det hele ned i de små sidetasker, den store taske til topboks, den gule taske til at sætte ovenpå topboksen og tanktasken. Madpakkerne var smurt, alt var klar til afgang. Da vi ikke skulle hele vejen ned til La Roche-en-Ardennes på en dag, valgte vi at tage den med ro og få en ordentlig nats søvn. Vi hoppede på motorcyklen kl. 8.30 sidste lørdag.

LØRDAG I UGE 27 - ved I hvilken dag det er ? Store rejsedag for nærmest alle! Kombiner det med utallige steder  med vejarbejde og silende regn hele dagen, så har du vores første feriedag. Vi var kolde og forfrosne, så i stedet for at hygge os på rastepladser med sol på næsen og madpakken hjemmefra, stod vi indenfor og drak te/varm kakao og spiste lun mad. Det værste sted for vejarbejde er ved Elb-tunnellen. Vi brugte 2½ time på at komme fra grænsen og gennem tunnellen. Landmandens hænder var godt forkrampede af hele tiden at holde koblingen og balancen på den store maskine, der var godt læsset med en landmandskone og bagage.

Vi indså ret hurtigt, at vi aldrig ville nå til Belgien den dag, så da klokken nærmede sig 19, begyndte vi at lede efter et logi for natten. Enten svarede hotellerne ikke eller også havde de alt optaget. Et sagde dog, at vi komme hen til dem, så ville de ringe rundt. Det ringen rundt begrænsede sig dog til et sted, hvor der også var optaget.

I samme by havde vi set noget i udkanten, der lignede et hotel, hvor der stod Zimmer frei. Vi kørte derhen, men det var ikke hotel mere. Hvad det lige var, fandt vi aldrig ud af. Værelser til udenlandske arbejdere? Mens vi stod der, godt forkomne , trætte og våde, kom en mand hen og spurgte, hvad vi ledte efter. Da vi havde fortalt historien, spurgte han, om vi havde hørt på Die Drei Kronen? Det vidste vi ikke, for den unge pige havde blot ringet et andet sted og sagt at alt var optaget. Han bad os vente, og kort efter kom han og hans hustru tilbage, de havde reserveret et dobbeltværelse til os på Die Drei Kronen og nu ville de køre i forvejen. Vi mente nu godt, at GPSen kunne lede os på vej, men de var hoppet i bilen, så vi satte efter dem. Tilbage til Tecklenburg, ind gennem små gader og kort efter stod vi ved Die Drei Kronen. Vi takkede så inderligt og priste os lykkelige for, at mennesker gider at gå det ekstra skridt for andre mennesker.

Resten af fortælling må du vente med til en anden dag, jeg skal først have billederne fra kameraet overført. Derudover er jeg fuldstændig og aldeles træt. Vi valgte i går at lave om på planen, tog derfor turen fra La Roche-en-Ardennes til Vildmosen (1131 km) på 13½ time med fem pitstop. Motorcyklen blev parkeret klokken 22 i går aftes, alt blev båret ind og så faldt vi omkuld med hver sin skærm at kigge på. I dag vasker jeg tøj, rydder op, handler ind og luger ukrudt. Landmanden har hentet hundene og skal tilbringe resten af dagen/aften i markerne sammen med kartoflerne, og vi skal have nyopgravede kartofler til aftensmad, de første af slagsen, det er altid en ganske særlig dag.

Vi har nydt vores tur, vi gider godt komme til Belgien igen. Ardennerne var hele turen derned og hjem igen værd. Vi er dog også enige om, at vi skal have fundet en anden måde at holde ferie på, som tilgodeser trangen til motorcykelkørsel i bjerge og en mere skånsom måde at komme dertil på, når vi nu ofte kun har 8 -9 dage, i år altså kun seks dage. På de seks dage kørte vi lidt over 3000 km.
Måske er vi lidt vanvittige, måske tror vi bare, at vi er yngre, end vi er. Vi har dog haft en skøn tur og det er det vigtigste.