Vandret blogging og noget om alder

Min mobil og jeg er ikke gode venner, når det gælder at skrive blogindlæg. Men jeg øver mig, også med at skrive med to fingre. Så lige nu ligger jeg ned og skriver indlæg.*

Jeg har fri i flere dage og jeg trænger til det. Jeg kan klare det samme, men jeg er mere træt bagefter. Det kunne min søster og jeg som begge er 60+ hurtigt blive enige om, da vi talte sammen i går. Vi har fået en hyggelig tradition, som egentlig startede, fordi jeg netop var så træt, når jeg kørte hjem og havde brug for nogen at snakke med (bare rolig, begge hænder er på rattet og øjnene på vejen) Det sker 1 gang om ugen, når jeg kører hjem. Min søster får tidligere fri i slutningen af ugen, så hun er nået hjem, når jeg når ud til min bil og får startet den lange tur gennem byen med kø und alles. De andre dage får jeg energi fra min termokande med te og min lille æske med mandler. Nogle gange flotter jeg mig og køber 10 gram mørk chokolade i sygehusets cafe. Og er trætheden helt gal, køber jeg vand, banan og en lille bitte Ritter Sport med mørk chokolade og marcipan. Skulle jeg følge min indre barnesmag, så købte jeg mælkechokolade, men det smager af mere. Jeg bryder mig ikke om mørk chokolade, men 10 gram slukker sukkertrangen og mætter faktisk også sammen med mandlerne. Så jeg har lært at holde af den mørke chokolade, men helst med orange smag.

Pause på en lang arbejdsdag, skulle undervise patienter og pårørende

I går havde endnu en af mine unge kolleger købt hus. Hun var stjerneglad, hun fortalte og i fortællingen indgik, at sælgeren var en ældre dame på 65 år. Hvorefter hun stoppede op og så helt forkert ud og sagde undskyld til min tidligere leder og mig. Vi skreg bare af grin og sagde, hun havde ret, vi er jo ældre damer, men vi er ikke affældige.

Jeg er vel på vej til at blive en af de grå hjelme med solid aftegning af, hvor underbukserne sidder, som Majse Njor beskriver os.

Til gengæld har vi fået en ung regering. Det er dog tankevækkende at se på deres uddannelsesniveau. Ud af hele flokken er der kun tre, der ikke har en længere videreuddannelse fra universitetet. De er nærmest gået direkte fra studierne ind i politik. Og det gælder også for mange af de unge fra de andre partier. Der er ikke mange af os med uddannelser, hvor vi har arbejdet, siden vi var 20, for slet ikke at tale om dem, der har håndværks eller landmandsuddannelse (eller noget lignende), som startede arbejdslivet, da de gik ud af folkeskolen. Gad vide, om det gør noget i forhold til den måde, man ser os andre og Danmark på?

Skal jeg holde mit løfte og tage trappen

Nok om det, det er ikke min alder, der gør, at jeg sidder her ved en computer, når jeg i stedet for burde være ude og luge bede. Det er ganske enkelt fordi fridage for mig er sofa med bøger og lidt lækkerier, men hey, jeg er voksen, så jeg må hellere tage min del af ansvaret at holde alt vedlige. For når tøjvask, bede, rengøring og kontorarbejde er færdig, tager jeg i sommerhuset og maler terrasse.

Apropros voksen, så brugte jeg meget lang tid på at lave litteratursøgning før mødet i Regionshuset, så jeg var forberedt. Pludselig var det gået op for mig, at i den gruppe var jeg den med den praktiske erfaring, de andre havde teoretisk organisatorisk erfaring, så jeg fik behov for at vide, at jeg stod på et solidt grundlag. Jeg følte, jeg skulle være den voksen = den, der vidste noget og havde en ide om hvor vi skulle hen. Fakta var, at de alle sagde, de hellere ville læne sig op af vores forskningsprojekt end alle de internationale studier. Det lunede.

jeg tager faktisk trappen hver dag, endda flere gange om dagen (pudser lige glorien)

God weekend til dig, om du er gammel eller ung, om du er voksen eller ej i dit sind, om du er til mørk eller lys chokolade, om du er til sofalæsning eller havearbejde (hovsa,jeg har jo en lydbog, gad vide om jeg kan kombinere bøger og lugning?)

Aftentur til havet sammen med datteren i mandags

* det holdt nu ikke længe, så sad jeg op, og til sidst redigerede jeg ved en computer, dagen derpå ;-)