En pause fra hverdagen og hjertet faldt til ro

Landmanden er blevet efterladt i mosen med det sidste forårsarbejde. I skrivende stund sidder jeg på Frederiksberg efter en god nats søvn. I går morges fik jeg alt fra hånden,  ikke alt, men det jeg ville nyde var gjort, når jeg søndag vender hjem igen. Egentlig ville jeg tage færgen, men det at være afhængig af at skulle nå en færge til et bestemt tidspunkt, gjorde, at jeg i stedet for satte mig i bilen klokken 10 og bare kørte. Jeg havde te, vand, klapsammen boller med ost, frugt skåret i mundrette skiver og mandler med mig. En god lydbog og tid og stilhed til at tænke førte mig ned gennem Jylland, over Fyn og til hovedstaden.

4 timer og 45 minutter tog det mig fra Store Vildmose til Nørrebro. Datterens loppefund i sommerhusområdet samt kartofler og æg fra barndomshjemmet mod nord blev båret op i hendes lejlighed og så agerede jeg ellers chauffør. Vi skulle købe planter til hendes altan i Vallensbæk og forskellige småting i Ikea i Høje Tåstrup. Det gik fint, alle holdt afstand, man blev lukket ind i hold i Ikea. Men hold nu op hvor er der mange cyklister på Nørrebro og Frederiksberg. Det er ikke sært, at datteren følte sig fuldstændig udbombet, da hun vendte hjem fra en måned i stilhed og ro i naturen til det kaotiske Nørrebro.

På vejen samlede vi sønnen op, han var den primære årsag til mit Københavnerbesøg. Jeg trængte til at se ham, og det gjorde godt at kunne kramme ham igen. Vi spiste sammen hos datteren, fiskerestauranten Hooked fik lov til at servere aftensmaden. Jeg hentede den, trængte til at få lidt frisk luft og kunne ved samme lejlighed konstatere, at en meters afstand åbenbart ikke er det samme alle steder. På fiskerestauranten overholdt de kravene, og der var styr på udlevering. Maden smagte lækker, men aftenen var ikke gammel, førend vi vendte hjem til sønnen, hvor jeg skal bo i disse dage.

Vi var begge trætte efter en lang dag, men nåede at sidde ude på altanen med et lydtæppe af en fest i en blok længere henne. Trods støvregn var der lunt og vi nød at sidde ude med udsigt til syrener og en smuk baghave. Jeg holder meget af den måde, hvorpå man har åbnet de gamle baghaver og omskabt dem til små oaser af grønt ved at slå dem sammen.

Sønnen sover stadig, jeg har nået en gåtur ned til den gode bager og Netto. Så når han vågner, kan vi spise morgenmad sammen. Der er ro i min sjæl. Jeg ved, at mine børn er voksne, de klarer sig fint uden deres mors indblanding, jeg har bare brug for at se dem en gang imellem. Og så er mine børn meget forskellige, min datter og jeg kan fint vende alle mulige emner i telefonen. Det kan min søn og jeg ikke, det kommer først, når vi ses.

Jeg har ingen hast med at komme hjem, jeg skal blot være hjemme søndag på et eller andet tidspunkt. Kristi Himmelfartsdag var min arbejdsdag, og det udløste så en erstatningssøgnehelligdagsfridag fredag, og da jeg plejer at holde fri om torsdagen, er den fridag flyttet til mandag, voila fire fridage i træk, og jeg nyder dem.

God weekend til dig.