lørdag, maj 16, 2020

Inden jeg står op

Klokken er fem, da jeg vågner, jeg prøver at strække den lidt, gik først i seng efter 22, så ville gerne sove lidt længere på denne gråvejrslørdag. Var kortvarigt vågen, da landmanden stod op ved 3 tiden. Det er jo d. 16/5 i dag, dagen hvor bukkejagten starter, Akademikeren ville komme med boller, som hans hustru havde bagt og landmanden ville sørge for kaffe og te, og hans frue havde sørget for at bordet var dækket i mandskabsrummet samt at juice, mælk, smør, ost og pålæg stod klar i køleskabet i samme rum. Jeg vendte mig om og sov videre på det tidspunkt, men det lykkedes ikke klokken fem.


Vi har som mange andre fået hvert sit soveværelse for at se, om det hjalp på min søvn, og det gjorde det. Jeg har langt færre nætter med dårlig søvnkvalitet. Mit værelse bærer præg af mit indsovningsmønster med krydsord og sudoku.


Jeg læser artikler i det nye Liv. I dette nummer er der flere artikler med kvinder omkring min alder og jeg nærstuderer dem, husker mig selv på, at de er blevet stylet til billederne, men tager mig alligevel i at tænke, om min stil kunne trænge til et løft.

Til sidst giver jeg op, står op klokken seks og går ud på badeværelset, kigger mig selv i spejlet, smiler og siger god morgen. Og så tænker jeg, du ser da dejlig ud, Lene, selv med morgenhår og søvn i øjnene. Hjernen ser ud til at fungere, du bliver stadig brugt som sparringspartner af mange yngre kolleger og selv om du ikke laver internationale film som Lone Scherfig, film som du ikke har set, så er du stadig en kvinde, fuld af liv, så gå nu ud og mød denne lørdag med gåpåmod og lyst til livet.




12 kommentarer:

  1. Jeg gad vide, om alle vi, der er mere end 50-60 år, har søvnproblemer, Lene? Jeg kender så mange, der har det sådan. Men det er dejligt, at du sover bedre nu. Jeg har haft problemet, siden jeg var cirka 40. Nu hvor jeg ikke arbejder mere, føles det ikke så slemt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, mit søvnproblem startede da jeg gik i overgangsalderen. Jeg havde ikke voldsomme hedeture med derimod svært ved at falde i søvn og at vågne midt om natten og ikke kunne sove mere. Jeg har brugt al min viden om gode søvnvaner og de hjælper mig, for det meste.
      Jeg kunne godt forestille mig, at det er nemmere at komme overens med, når man ikke arbejder mere.

      Slet
  2. Jeg vågner også klokken 5 når de lyse nætter ankommer og jeg elsker det. Jeg omfavner det bare og står op og nyder stilheden og at iagttage verden vågne. Jeg er nemlig så heldig, at jeg sagtens kan fungere og ikke løber træt i løbet af dagen, så sommerhalvåret starter hver tidligt for mig. Om vinteren kryber jeg i flyverskjul og er ikke nem at få ud af dynerne :-) og så synes jeg jo, at du ser SKØN ud, Lene. Ungdommelig og frisk, smuk og naturlig og det er jeg altså vild med :-) God lørdag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Liselotte, det er dejligt at få sådan en lys morgenstund foræret. Og tak, søde Liselotte :-)

      Slet
  3. God eftermiddag hvordan har du det? Jeg er brasiliansk og leder efter nye følgere til min blog, og nye venner er også velkomne.

    https://viagenspelobrasilerio.blogspot.com/?m=1

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Louis, jeg har det godt. Håber det samme i Brasilien.

      Slet
  4. Selv om det er lidt kedeligt, så tror jeg det er rigtig godt at have hver sit soveværelse, men John hader den tanke, så længere end til at dele sengene når vi nok ikke, men når jeg fx er forkølet og/eller hoster meget og sover på gæsteværelset, sover jeg meget bedre - og John vil ikke indrømme, at det gør han også :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, som en engang sagde, vil man hinanden noget, så kan man jo altid finde det andet værelse :-)

      Slet
  5. Dejligt du er begyndt at sove bedre, trods i nu har hvert jeres soveværelse. Den rigtige søvn og længden er meget vigtigt for de vågne timer. Vi er forskellige, og derfor er det ikke alle der skal have 7 - 8 timers nattesøvn, det ved jeg, men underskud på søvn er så opslidende.
    Hvor er der mange skønne sten med gode tekster, dejlige tegninger og hilsner fra alle børn, unge, voksne. Det er en nydelse.
    God søndag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, det er netop meget individuelt hvad vi ar brug for af søvn. Tak og ja, der er mange skønne sten rundt omkring.

      Slet
  6. Jeg vågner og står op, når Lasse skal op klokken 5, og jeg ville aldrig ikke sove ved siden af ham, jeg skal kunne mærke ham. Godt, at du har fundet ud af, at det virker for dig. Hos os er det katten, som er ved at tage livet af mig, den vækker mig 3-4-5 gange, når den vil ind af vinduet i soveværelset, i weekenden står hunden op klokken 5, fordi det plejer vi, så jeg må sørge for at komme tidligt i seng - selv om det er de mange vækninger, der plager mig mest. Hvis jeg en enkelt gang sover og kun bliver vækket en gang - det ER sket en eller to gange det seneste år - så føler jeg mig som et nyt og bedre menneske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, i forvejen tilbragte vi ikke mange timer i sengen sammen ;-), jeg går i seng senest 21.30 og står op kl 5. Gemalen går i seng 0.30 og står op 6.30.
      Og den følelse af at være udhvilet får jeg også sjældent, som regel søndag, hvor jeg kan sove længe. Til gengæld kan jeg så ikke sove natten til mandag, suk.

      Slet