lørdag, maj 09, 2020

Tænker du da på det?

Landmanden så spørgende på mig. Ja måtte jeg svare, men kun i øjeblikke. Måske er det jer, der allerede er der, der forplanter tankerne i mit sind. Måske er det opgaver, som jeg gerne så krydset af og dermed ikke mere var mit bord. Måske er det, at jeg erkender, at der ikke er energi til meget andet, når jeg gerne vil arbejde på den måde, jeg arbejder på.

Men det er kun i få øjeblikke, at jeg overvejer, hvornår jeg skal stoppe med mit arbejde. For kort efter må jeg erkende, at mit arbejde er det der næst efter min familie giver mig allermest mening med livet. Og så længe jeg ikke har fundet noget andet at erstatte det med, så bliver beslutningen ikke taget.

Og grunden til at landmanden spurgte? Fordi jeg sagde, at jeg ikke kunne stoppe, før han var stoppet, for ellers ville jeg jo stadigvæk have al mit arbejde herhjemme og kunne ikke bare gøre, som jeg ville i hverdagen.



Jeg arbejder med artiklen, og den hænger mig helt ærligt langt ud af halsen. Jeg har læst artikler, skrevet resume af dem, fået nogle af dem koblet til artiklen, men jeg mangler gennembruddet. De linjer, som lige nøjagtig slår hovedet på sømmen og afslutter diskussionsafsnittet med inddragelse af pointer fra nye artikler.

Solen skinner, jeg sidder inde og kukkelurer. I aften går jeg mig en tur, det samme gjorde jeg i går aftes, og det var skønt. Længe leve lyse aftener i maj.


12 kommentarer:

  1. Hehe, jeg er spændt på, om jeg overhovedet når at opleve dig være pensionist ;-)
    Jeg har hørt, at det går mest gelinde, når et ægtepar ikke stopper samtidig, men med mellem et halvt og et helt år imellem. Jeg ved ikke, om den teori passer, men John og jeg havde godt seks måneder fra han stoppede til jeg gjorde, og det gik da rigtig godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, vi får se :-)
      Jeg tror Jørn skal have et år til at opdage, at han også kan være huslig ;-)

      Slet
  2. Så længe du brænder for dit arbejde og KAN arbejde, giver det ingen mening at stoppe. På et tidspunkt kan det begynde at knibe med kræfterne, men så er der måske mulighed for at gå på nedsat tid. Hvis man kan, skal man selvfølgelig gøre det, som gør en glad og tilfreds.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, tak for dine ord. Faktisk er jeg på 30 timer lige nu, men ofte inddrager jeg selv de ekstra fridage, hvis det passer ind i min plan.

      Slet
  3. Det er da klart, du tænker på det, når du altid bliver konfronteret med det. Og du er jo ret meget opmærksom på, at din krop siger fra, når du har travle dage på arbejdet. Men derfra og så til at du tager beslutningen om at gå, der kan da sagtens være langt. Jeg tror bare, du skal finde det rette leje og fortsætte der. Og jeg kender alt til det med at en artikel, der ikke falder ud eller modtages, som man forventer, trækker tænder ud. Og dræner energien. Og spiser al overskuddet. Men du får mig ikke til at sige, at det så er den del, du skal skære fra, fordi jeg ved også selv, hvor givende det er, når det lykkes :)
    Søndagsknus, Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, tak for dine ord. Og nej, jeg vil også have den artikel udgivet. Vi har desværre en tendens til på min afdeling med ikke at få skrevet de artikler. Jeg lovede min daværende overlæge at mit diplomafgangsprojekt skulle blive til en artikel. Det blev det aldrig. Min leder opgav at få skrevet en artikel om sin masteropgave, og en tidligere undervisningsansvarlig sygeplejerske fik aldrig sit projekt lavet om til en artikel. Alle gange fordi praksis sluger tiden, og man hele tiden kommer væk fra skriveprocessen. Så jeg håber vores vejleder holder, hvad hun lovede, nemlig at skrive med her til sidst.

      Slet
  4. Ja, længe leve lyse aftener i maj. Det er simpelthen sådan en dejlig måned.
    Jeg har lige som Ellen hørt, at det går mest gelinde, når et ægtepar ikke stopper samtidig :-) Der var ½ år mellem, at jeg og min mand stoppede, og det gik så fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, de aftener lever jeg højt på :-)
      Det giver også bedst mening, man skal hver især finde sin rytme i en ny tid, så det håber jeg også på sker her. Vi skal jo flytte, når min mand stopper. Det betyder også, at vi skal have ryddet op i 37 års ophoben af ting og sager på en stor gård samt have fundet det sted, vi gerne vil bo.

      Slet
  5. Det er sært med artikelskrivning. Der er så mange svære timer og dage, hvor det eneste man drømmer om er de hundredevis af overspringshandlinger som man nærmest er nødt til at lave, og alligevel gør vi det igen og igen. Når jeg sidder med det lover jeg mig selv at det skal være sidste gang, men når nogen fortæller mig om et projekt lyder det altid så spændende, at jeg selvfølgelig skal være med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, jeg vil så gerne have flere projekter i gang, men denne gang er det implementeringsprojekter efter vores studie. Jeg overvejer om vi kan finde ud af at skrive en artikel, men lige nu orker jeg ikke, for det kræver mere dokumentation end vi har. Held og lykke med dine projekter :-)

      Slet
  6. Jeg har som du tænkt meget over hvornår jeg skal trække stikket fra arbejdsmarkedet. Heldigvis for mig, er jeg jo på nedsat tid. Og jobbet er afmålt mit helbred.
    Jeg gik ledig en periode i 2018 og 2019, og her erfarede jeg at jeg gerne vil have et arbejde så længe som muligt.
    Altid dejligt med en travetur og nu hvor de lyse nætter er kommet, så er det altid skønt med en tur i aftenskumringen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, tak fordi du deler dine tanker om stop for arbejdslivet. Aftenture er noget særligt

      Slet