Jeg plejer at sige at jeg ikke drømmer, og så siger folk, det er fordi du ikke kan huske dem om morgenen, for alle drømmer.
I nat har jeg drømt utroligt meget, så meget at jeg nærmest ikke turde lægge mig til at sove igen.
Først drømte jeg en drøm, hvor jeg var ude at gå i et naturområde, det var barsk og øde, men der mødte jeg Ellen og hele hendes familie (i min drøm kunne de nemlig godt holde efterårsferie sammen). Anna ville hele tiden omfavne mig og hendes mor og mormor prøvede at hindre hende i det, fordi det må man jo ikke i de her tider. Pludselig var jeg faret vild, jeg var alene med børnene og jeg kunne ikke finde vej og farer truede overalt, og jeg var jo ansvarlig for at få dem sikkert hjem. Så vågnede jeg heldigvis, og jeg havde slet ikke lyst til at sove igen, overvejede kort at stå op og se serier, men i stedet for forsøgte jeg at bearbejde drømmen i håb om, at hvis jeg røg ind i drømmen, så kunne jeg styre den i en god retning.
Jeg følte, jeg lå længe uden at sove, men jeg tror, det skyldtes, at jeg drømte igen. Nu var jeg i Italien, det var en kombination af motorcykelferie og faglig konference. Der var dårlig mad, korrupte forskere, familiekriser (ikke min, men en af forskerne), der var ting, der blev væk for mig og pludselig blev min mand og jeg overfaldet ved vores motorcykel, og jeg var på flugt igen for at finde hjælp til min mand. Jeg løb og løb og løb og til sidst gled jeg ned af en skrænt i håb om at gemme mig. Bedst som jeg troede det var lykkedes, brummede min mobil i lommen højlydt og insisterende. Det var så heldigvis, fordi det var morgen og jeg skulle op. Faktisk var der også noget med, at en af forskerne (som vist nok ikke var korrupt) takkede mig for vores artikel. Den havde været baggrund for deres forskning.
Jeg begiver mig ikke af med drømmetydning, men jeg havde i går aftes vist landmanden Ellens barnebarns video af Sort Sol på Salisbury Plain, så det kan være en af forklaringerne på, at de pludselig dukker op i min drøm. Mange af mine drømme handler om, at jeg ikke kan leve op til det ansvar, der forventes af mig (redde børnene ved at finde vej, redde min mand ved at finde hjælp osv), og det kan drømmetydere sikkert få meget ud af.
Jeg nøjes med at være glad for, at jeg har fri i dag, at der lige har været rengøring, at jeg skal være sammen med gode folk senere i dag og at jeg nu vil finde en skive knækbrød frem, lægge lækker ost på og nyde det sammen med en kop te. God torsdag til dig.
Sikke nogle voldsomme drømme - det er frygtelig ubehageligt. Ja, hvad kunne en drømmetyder dog få ud af dem :-)
SvarSletJeg er ikke god til at huske mine drømme, men man skal nok tænke dem igennem straks man vågner.
madame, min datter, som elsker at tyde drømme er allerede i gang :-)
SletJeg husker dem heller ikke, men det siges at man skal fokusere på dem så snart man vågner, så kan man lære at huske dem.
Det er ikke rart at drømme den slags voldsomme drømme, hvor man er bange for et eller andet. Stemningen fra drømmen kan sidde i kroppen langt op ad dagen, synes jeg.
SvarSletRandi, du har fuldstændig ret. Drømmene sad i min krop det meste af formiddagen.
SletUf, jeg kan ikke fordrage den slags drømme, for de kan virkelig sidde fast længe, og jeg er ked af, at jeg/min familie har været en medvirkende årsag. Det var ikke med vilje, men Anna er et meget kærligt barn, det kunne du åbenbart godt se i din drøm ;-)
SvarSletEllen, I var på ingen måde det uhyggelige, tværtimod. Og Anna havde det skønneste skælmske smil :-) Det uhyggelige var at jeg på en eller anden måde blev ansvarlig for at få dine børnebørn sikkert væk og jeg kunne ikke finde vej eller forsvare dem.
SletUha, sådan en drøm er rigtig ubehagelig. Jeg kan oftest ikke huske, jeg har drømt. Men sommetider, hvis jeg har været vågen sidst på natten og så falder i en let søvn, så kan jeg huske noget.
SvarSletBetty, normalt har jeg det som dig, at det kun er hvis jeg falder i en let søvn sidst på natten, at jeg kan huske drømme.
Slet