Lørdagsaktivitet

 Landmanden skulle på jagt  til morgen, så jeg stod op sammen med ham og hundene. Mens han pakkede grejet sammen, sørgede jeg for madpakke til ham og mad til hundene. Efter de alle tre var draget af gårde, slappede jeg af med et tændt lys og en serie, selvfølgelig også med en kop te.

Jeg havde også planer, så efter et brusebad drog jeg til sommerlandet, samlede datteren op og kørte til Blokhus, hvor min datter havde lokket mig til Yoga. Det blev en skøn time med tid til at mærke alle de steder, hvor jeg er spændt op og dermed fik ondt. Det måtte man ikke (få ondt), så instruktøren var god til, så snart hun så, at jeg prøvede at finde en anden stilling, at komme ned til mig og med hænderne guidede hun mig ind i en mere behagelig position. Aldrig kom hun tæt på mit ansigt, sørgede for at holde afstand og deltagerne havde også behørigt afstand til hinanden, så jeg følte mig tryg ved yogatimen.

Kartofler kan vokse i mange former, og at der ligger et stykke jern i jorden er ingen hindring.

Bagefter gik vi ned til Kunstcafeen, hvor jeg havde inviteret datteren på brunch/frokost. Og igen-igen glemte jeg mit mundbind i bilen, men heldigvis fik jeg et udleveret, så jeg på behørig og forsvarlig vis kunne komme til og fra siddepladsen. Det var som altid lækkert mad, jeg valgte brunch og min datter valgte en vegetarsandwich. 

Godt mætte kørte vi hjem til gården, datteren er nu i gang med sin produktion og jeg har fået handlet ind til aftensmaden. Om et par timer dukker landmanden op, højst sandsynligt godt træt og måske også forkommen. Der er i hvert fald koldt udenfor og det kombineret med den fysiske reaktion efter yogatimen gjorde, at datteren og jeg måtte pakke os ind i tæpper og trøjer og drikke varm te for at få varmen igen.

Hundene var også med til formiddagsteen i går i folkerummet. "hvorfor er Lene med? Hun plejer da aldrig at være her?"

Nu vil jeg trodse kulden, iføre mig varmt tøj og gå en god lang tur med en lydbog i ørerne. Normalt vil jeg helst blot have naturen som lydtæppe, men i disse dage giver bogen eller noget god musik mig motivation til lige at gå lidt længere end planlagt. Og det gør mig godt.

Selv magasinet Liv minder mig om, hvor gerne jeg vil rejse til Trondheim. Udover min søn og svigerdatter er der masser af skønne ting at opleve der.

I aften skal vi vist se Den Store Bagedyst sammen, jeg bagte en pebernødde-æblekage i går, så den er sammen med is det helt perfekte traktement til hyggeaftenen foran skærmen.