Koppen foran mig minder mig om, at det var et godt skift, jeg gjorde. I mange år var jeg ikke bloddonor, men ligesom blogland har inspireret mig til at genopstarte strikning og få læst bøger, så fik det mig også til at melde mig under fanerne som bloddonor. Jeg havde blot et problem, min blodprocent havde det med at ligge i den lave ende, hvor jeg ikke måtte tappes. Og det irriterede mig, det var spild af min og donorsygeplejerskens tid, at jeg hver anden gang ikke måtte tappes. En dag spurgte hun mig, om jeg kunne tænke mig at blive plasmadonor, det påvirkede nemlig ikke blodprocenten, og derfor var der ikke den grænse for tapning. Siden da har jeg kunnet blive tappet og endda hver måned mod hver 3. måned. Dog er der stadig andre grænser og dem har jeg det med at glemme. Så som da jeg var forkølet og først på dagen kom i tanke om, at det vist gav karantæne, korrekt, eller da jeg fik en steroidcremebehandling for et hudproblem, det var først da jeg sad i stolen hos sygeplejersken og gennemgik medicin, at det slog mig, at det måske også gav karantæne, korrekt. Ca. 40 minutter varer det, og jeg slapper af, læser i en bog, et blad eller på mobilen, alt imens jeg drikker solbærsaft og te. Indimellem bliver jeg budt på chokolade, så det er ren hygge for mig.
Bloddonor.dk skriver om dette at være plamadonor:
Blodplasma bruges direkte i patientbehandling. F.eks. bruges det til patienter, som ikke har en eller flere af størkningsfaktorerne i blodet. Forarbejdet plasma anvendes også i diverse lægemidler. Mange danskere har en sygdom, hvor deres immunsystem er brudt ned. For dem er det livsnødvendigt at få lægemidler i form af immunglobulin. Andre lider af blødersygdomme eller har fået svære forbrændinger. De har brug for lægemidlet albumin. Disse lægemidler er fremstillet af plasma.
I Danmark stræber vi efter selv at kunne levere den nødvendige mængde plasma til fremstilling af lægemidler. De danske donorers antistoffer passer nemlig bedre til danske patienter. Det skyldes, at vi til daglig bliver udsat for de samme mikroorganismer.
Når blodet er tappet, bliver det ført over i en maskine, som ved en centrifugeringsproces opdeler blodet i plasma, røde blodlegemer og blodplader (trombocytter). Herefter koncentreres plasmaet og samles i en pose. Det resterende blod føres tilbage til donoren gennem den samme slange, som blev brugt til tapningen. En plasmatapning tager typisk omkring 45 minutter. Det er meget vigtigt, at donorerne husker at drikke rigeligt med væske både før og under tapningen.
Det kræver et lidt større blodvolumen og lidt stærkere vener at være plasmadonor i forhold til at være almindelig fuldblodsdonor. Blodbankens personale vil derfor foretage en individuel vurdering af, om du kan blive plasmadonor.
Sidste gang havde jeg jubilæum, det var 25. gang, at jeg var blevet tappet. Og den fine kop fra Langes Keramik er nu en af mine mange tekopper. God torsdag til dig