Sedlen hang så fint på døren, da jeg kom ud fra møde. ”hej Lene, blodbanken har ringet, de mangler dit blod :-) de har åbent til kl. 19”
I mange år var jeg stoppet med at være bloddonor, jeg havde alle mulige undskyldninger, men sandheden er, at jeg syntes, det gjorde så forbistret ondt at blive stukket.
I forbindelse med at jeg begyndte på dette bloglæsning, var der en dejlig kvinde, som udstillede sine malerier i blodbanken. Det satte skub i mig, for dem ville jeg se, og så måtte jeg jo melde mig under bloddonorfanen igen. Billederne var det værd, og enten er jeg blevet mindre ømskindet eller også er nålene blevet bedre, Nu mærker jeg det ikke.
På min opslagstavle har der i lang tid hængt to henvendelser fra blodbanken om at komme til tapning, og tiden gik, og så tog de andre metoder i brug, så i dag fik de mit blod. Al lager af den mest brugte blodtype var blevet tømt i weekenden, så nu skulle der fyldes op.
Jeg arbejdede før på samme sygehus som blodbanken inde i byen, men nu er vi genhuset længere ude på det andet sygehus, og der er en trafik uden lige hver eftermiddag, så tanken om at komme ind til blodbanken efter arbejde var ikke til at klare. Og når jeg har fri, er der altid så meget andet, så der kommer jeg heller ikke til Aalborg. Nu fandt jeg ud af, at de havde tre specielle p-pladser til bloddonor, så næste gang skal jeg komme tjept, så de ikke behøver at ringe efter mig, pinligt.
Sådan en sygeplejerske, hun ved da, at der er behov for bloddonorer.
Jeg var også bloddoner i en del år, men de sidste par gange jeg var afsted fik jeg det simpelthen så skidt bagefter, så jeg stoppede. Men havde det rigtig godt med at donere mit blod dengang. Det er noget med at man skal veje over 50 kg og det gør jeg ikke længere, så jeg kan ikke engang melde mig til igen, selvom jeg har lyst...
SvarSletUha hvis det har noget med vægten at gøre så kan jeg da vist levere blod til hele Jylland og lidt af Fyn! Nåh ik'? go aften alligevel;-)
SvarSletjeg ville så gerne være donor, men havde leverbetændelse som barn, så de vil ikke have mig. Med mindre der er lavet om på den regel, ved du det? mandagspigen.blogspot.com
SvarSletVh. Anne, der i campingvognen ikke kan logge på?????????
Altså mht. vægten kunne jeg sagtens være donor - har ikke vejet under 50 siden jeg kom i puberteten :-)
SvarSletMen man skal helst være helt medicinfri, og det kan jeg vist ikke skrive under på - eftersom jeg får forebyggende medicin mod blærebetændelse (som ellers kommer igen og igen og igen og igen og...)
Men i mange år gav jeg blod. Syntes ikke det gjorde ondt, men jeg har også nogle store, fine årer at stikke i...
Godt du kom afsted, det er en god fornemmelse at kunne bidrage, synes jeg - jeg savner det, men sender husbonden afsted i stedet!
Jeg har det nok lidt som dig, Lene.
SvarSletJeg er bloddonor. På trods af at jeg ikke er vild med at blive stukket og at det af og til gør ondt.
Hvor meget af smerten der så er psykisk ... at man spænder eller noget i den stil.
Jeg er nogle enkelte gange blevet dårlig, men de sidste par gange er det gået fint.
Jeg vælger så også at sige nej til en tapning, hvis jeg føler mig stresset eller presset. Så må de vente til jeg har mere overskud.
Jane, og jeg synes også, de gør meget ud af, om man har det godt før tapning. Så man skal jo netop hvis ens krop kan klare det, og deraf nok vægtgrænsen, for jo mindre man vejer, jo nemmere er man at vælte.
SvarSletfru koch, næh sådan virker logikken ikke ;-) men de vil gerne ha dig :-)
Anne, jeg tror satdig, det er sådan, men helt sikker er jeg ikke, og det er jo også derfor de har brug for mange, for der vælges hårdt fra. Jeg havde f.eks et lille udslet på et tidspunkt, da måtte jeg ikke komme.
Lizelotte, næh de er skrappe. jeg har det faktisk også godt med at være donor, så nu håber jeg ikke, de skal vente på mig mere ;-)
Fru green, jeg tror også det er vigtigt at sige fra.
Ahemmm... det er bare aar og dage siden jeg har givet blod. Jeg har ellers soelvmedalje i blodgivning, saa det er da ikke fordi jeg ikke ved hvordan man goer!
SvarSletMonstro man skulle aflaegge vampyren et besoeg? Tak for tippet!
velbekomme Tina, gad vide hvor mange gange der skal til, før man får sølvmedalje? :-) Jeg kunne godt høre, at nogle af dem der kom ind i blodbanken, de var kendte af personalet.
SvarSletJeg er ikke bloddonor, men registreret som knoglemarvsdonor - det taeller da lidt goer det ikke?
SvarSletDet faar mig forresten til at taenke paa at jeg da skal have fortalt dem at jeg er flyttet og hvordan de kan faa fat paa mig hvis nu der skulle blive brug for mig.
Soelvmedaljen faar man naar man har givet 25 gange...
SvarSletSusan - alt tæller :-) kan man være knoglemarvsdonor i danmark monstro?
SvarSletTina, så er der lang vej igen for mig :-) godt gået