Efter en god søvn havde jeg mod på endnu en dag i hurtigløberens tegn. Solen skinnede dejligt, da jeg kørte på arbejde ved syvtiden, det er en saga blot, når jeg skal møde klokken syv.
Bentøjet blev godt brugt, for når jeg har travlt, så glemmer jeg også at få alt med på stuen. Min studerende er nu ved at få taget på at udføre et sengebad. I dag havde vi to, hvor hun styrede det ene, og jeg det andet, som var lidt mere kompliceret. Hun havde også sørget for at hjælpe en patient med et brusebad, inden jeg kom.
Hun fik set både forbindsskift og forsøg på sondenedlæggelse, derudover havde jeg udskrivningssamtale med en patient og pårørende sammen med en læge.
Normalt på sådan en travl dag som i dag ville jeg nok have valgt, at lægen måtte klare det alene, men denne læge kan sommetider være svær at forstå, hvis man er nervøs. Så jeg prioriterede at være med ved denne samtale, og så tog lægen selv en orienterende samtale med pårørende til en anden patient. Vi har mange dygtige udenlandske læger, men sproget kan indimellem blive en barriere, som gør det svært for ængstelige pårørende og patienter at bryde.
Pausernes længde blev i dag svarende til den tid, det tager at spise sit brød og drikke en kop vand. Jeg skulle nemlig til møde kl. 13.30, så alt var nødt til at være færdig inden da. Mødet gik godt, men vi skal til at starte med at have tværfaglige konferencer hver dag før stuegang, vi glæder os alle til at prøve det. Det skulle gerne give et løft til det tværfaglige arbejde, og stuegang skulle gerne blive kortere, og beslutninger skulle gerne kunne tages hurtigere, så patienter ikke bliver på den akutte afdeling længere tid end nødvendigt. Når jeg er lidt tøvende lige nu, er det ganske enkelt, fordi jeg i dag ikke kan overskue, hvordan jeg og min kollega får vore kolleger introduceret til de ændringer, der følger med, sådan at alle er klar til om 14 dage.
Den sidste time foregik på afdeling, hvor en akut patient kom, en anden ringede ind fra hjemmebesøg og skulle have lavet aftaler om, en tredje patient kom tilbage fra røntgen undersøgelse, så jeg endte med en halv times overarbejde. Jeg havde ondt af mine kolleger i aftenvagten, for endnu en patient skulle komme, og der var nok at se til i forvejen.
Der blev lige tid til at vende hjem og få lidt at spise, før datteren skulle hentes fra arbejde, og så tog vi sammen til kor. Her skulle vi øve til musikgudstjeneste, så det var stående i to timer uden pause, så nu er de gode ben ved at være trætte.
Sov godt.
Pyha Lene, man bliver helt forpustet af at skulle følge med dig. Genkender alt for godt det med de dygtige læger og sproget, samt den manglende tid til instruktion om noget nyt. Håber du har fået en god nats søvn.
SvarSletJette, jeg har heldigvis fri i dag, så lige nu sidder jeg med teen og nyder stilheden :-)
SvarSletJa, det kræver søreme gode ben, Lene, og et jernhelbred og -psyke. Det må have været en hård dag. Når du fortæller om, at jeres arbejdsrutiner skal ændres, kan jeg fortælle, at det skal de også på min arbejdsplads. Man bliver lidt usikker, når alt det vante pludselig ændres.
SvarSletAndrea og Sifka pønser på et bloggertræf - se evt. deres sider i dag.
Madame, og vores ændring er jo kun en mindre i forhold til jeres, det må være så svært for jer. Vi har ikke fyringer, men får en del nye sygeplejersker, og det gør så, at vi gamle både skal ha overblik og oplære samtidig med at nye rutiner skal indføres.
SvarSletSå det godt hos Sifka i går, har sendt dig en mail :-)
Spændende at læse om din dag. Jeg tror da også, at de udenlandske læger er dygtige, men når de ikke taler dansk, så bliver det svært. Jeg har lige været indlagt, hvor en af lægerne var fra Rusland, hun hed i hverfald Olga ;-) og jeg kunne forstå måske 40% af det hun sagde, jeg bad så sygeplejersken oversætte bagefter, men nogle samtaler var vi alene, og så blev det svært. Sidste år var jeg indlagt med min søn med mistanke om blindtarmsbetændelse, der mødte vi 2 læger fra Polen, som var meget dårlige til dansk - det betød, at Viktor gik lidt i baglås og jeg måtte være katalysator. Jeg kan sammenligne det med en anden læge jeg mødte på neurologisk afd. han hed Boris og "noget meget svært" til efternavn, han talte næsten perfekt dansk - og så er det jo ligegyldigt, hvor man er født.
SvarSletSå ja, det er vigtigt, at sproget er i orden.
Helle, velkommen til min afdeling :-) den sidste læge er fra Tyskland, men det hører man overhovedet ikke. Talte med en anden udenlandsk læge i går, som fortalte, at når hun var stresset og fortravlet, hvad man jo tit bliver, så taler hun hurtigere, spænder musklerne mere, og så bliver sproget mindre forståeligt, og sådan er det jo, det gør vi andre også, men det høres ikke så tydeligt.
SvarSletHovsa - jeg havde ikke lige forstået, at det var "din afdeling" jeg havde besøgt... så vil jeg lige fortælle, at alle jeg mødte - både læger og sygeplejersker - var søde og kvalificerede (så vidt jeg kunne bedømme), så det hele blev en god oplevelse på trods af alvoren.
SvarSletSelvfølgelig bliver de påvirkede, jeg kan blive svedt ved tanken om, at skulle klare en svær samtale på tysk. Jeg tror bare, at det er vigtigt at være bevidste om besværlighederne, som jeg kan høre du er, patienterne har ikke altid overskud til at få tingene gentaget, eller spørge om de må få en sygeplejerske med.
det er lige nøjagtig det Helle, hvordan skulle man ha overskud, når man enten selv er syg eller er pårørende, man har så meget andet at tumle med.
SvarSletJeg var inde på din hjemmeside i går og så billederne fra Aalborg, så derfor var jeg sporet ind på, at du nok kendte mit regi :-)