Højtlæsning har altid været en favorit for mig. Og alle forskellige kloge hoveder har heldigvis været enige i, at det fremmer sprogudvikling og alt mulig andet positivt. Så det var med god samvittighed, at jeg lod rengøring være rengøring, når mine børn ønskede at få læst bøger højt ;-)
Det at fortælle en historie uden brug af bøger eller billeder har jeg ikke været så velbevandret i, før jeg blev FDF leder. Her hørte med, at man læste historier om Jesus, og min medleder og jeg fik lyst til at arbejde med fortællingen. Jeg læste eks. en historie i flere udgave af Bibelen, og så sad jeg ude ved kartoffelsorterbordet og sorterede kartofler og planlagde fortællingen.
Jo bedre jeg blev, jo sjovere blev det selvfølgelig, og en sommerlejr havde vi et fast punkt, som hed: ønsk en bibelhistorie til lejrbålet. Vi havde skrabet alle mulige forskellige udgaver af Bibelen sammen, og så lå de på et bord sammen med papir og blyant og en flot æske, hvori man puttede sit ønske. Jeg udvalgte så nogle, og fortalte/dramatiserede dem ved lejrbålet. Børnene kunne lide det, og jeg fik så mange input ved at skulle tage kommentarer fra dem og få dem ind i sammenhæng med historien.
Fortællinger bruger jeg ikke i det daglige, men det er velkendt, at fortællingen om et forløb giver en anden måde at reflektere på. Nu skal jeg snart til at undervise nye sygeplejersker, elever og studerende igen, og jeg har bestemt, at mit undervisningsmateriale skal fornys, så jeg overvejer om sygeplejefortællinger skal indgå. Jeg har lyst, men en fortælling tager tid, så det skal overvejes, om jeg får alt det med, jeg gerne vil. Omvendt husker man bedre, når teori bliver sat ind i kendt praksis, så lige nu overvejer jeg for og imod.
Hold op hvor lyder det spændende Lene. Jeg elsker også fortællingerne mere end at læse op. Jeg har i forbindelse med mit arbejde tjansen med at "læse" for en børnehaveklasse hver tirsdag mens de spiser det sidste af madpakken inden de går ind til os i SFO'en. Og da har jeg nogle gange brugt fortællingens kunst i stedet for at læse højt. Min fornemmelse er at de synes det er rigtig, rigtig spændende. Og genfortæller egentlig bare historier som jeg har fået læst højt som barn, eller som jeg har læst for mine børn. Man kan give historien meget mere liv, så jeg tror at du fanger fleres interesse ved fortællingen. Tak for et indlæg der fik mig til at tænke over hvad jeg egentlig bidrager med til børnenes hverdag!
SvarSletDu bidrager med meget, fru koch, det er jeg slet ikke i tvivl om, og stemmen får altså en anden klang, lige så kroppen, og man kan se på børnene, mens man fortæller. Jeg er desværre så dårlig til at huske fortællingerne, hvis jeg ikke bruger dem, så jeg synes det er flot, at du kan huske dem.
SvarSletDet lyder spændende at undervise med brug af historier. Det har jeg ikke tænkt på, at man kan - men selvfølgelig. Min mand husker som noget af det bedste fra sin skoletid en lærer, der fortalte eleverne de mest spændende historier, som han fandt på lige på stedet. De handlede om Den sorte Mand. Jeg har hørt historien mange gange, og lærerens fortællegaver fik os til for et par år siden at opsøge ham igen. Og han var præcis som i gamle dage. Tænk hvad historiefortælling kan føre med sig.
SvarSletMadame,sådan er det bare :-) Inde på Hjernemadsens hjemmeside er en historie om søhesten og mandelkernen, og den hjælper mig til at huske, at mandelkernen(amygdala) er den der reagerer ved fare, tænker sig ikke om, hvorimod søhesten(hippocampus) er grundigheden selv, kontroller hvad der er gemt i biblioteket(hukommelsen) før den handler.
SvarSletSå se, selv en skreven historie gør det nemmere ;-)
Må man til inspiration for fortælleren anbefale?
SvarSletBob Hartman h.h.v.
Det vrimler med engle ISBN 8775173700 og
Det vrimler med skurke ISBN 8775175150
Begge bruger jeg flittigt i mit FDF arbejde
E. tak for tippet :-)
SvarSletDer er ingen tvivl om, at en fortælling vil krydre undervisningen og gøre den mere levende.
SvarSletMen du har ret i, at det skal overvejes nøje mht indhold og relevans, for undervisningstiden er jo altid knap, og du har sikkert, som jeg også kender det, en mængde stof, som bare skal med. God vind med projektet!
Tak skal du have, Nina, og du skriver så præcist, hvad der taler imod at inddrage fortællingen som et element.
SvarSlet