MORGENTANKER

En lille sansetur udenfor i den lidt kolde, friske luft gør godt.

Tankerne kredser om landbruget og sygeplejen, to faktorer der har stor indflydelse på mit liv.

I forgårs blev en kartoffelavler dræbt, kom i klemme i sin kartoffeloptager. Landbruget er en farlig arbejdsplads, og har man ikke respekt for maskiners kraft kan det nemt gå galt.

I vores landsblad har der været et interview med en enke efter en landmand, han døde efter at være faldet ned fra et tag, han var ved at reparere. Det, som interviewet beskrev, er den svære situation, man som enke og familie kommer i. Familiens hjem er jo også arbejdsplads for manden, så når han dør, står man med problemer med at få gården drevet videre, til man ved, om den skal sælges, og derefter må man flytte fra sit hjem. Vi, der er gift med en landmand, ved jo nok lidt om landbruget, men kan ikke drive det videre uden hjælp.

For nogle år siden døde en ung landmand herude efter en fritidsulykke. Her fik vi snakket sammen om handlemuligheder i sådan et tilfælde. Det var hårdt, men det var også godt, at vi sammen havde diskuteret dette.


Sister bonde refererer en undersøgelse, der har vist, at mange føler, deres arbejde er blevet en psykisk belastning, heraf mange af dem, der har med mennesker at gøre. Hvorfor er det blevet sådan? Jeg køber ikke lige den med, at hvis vi bare var flere, ville det blive bedre. Men vi har også mange ting, der tager tid fra det, vi er uddannet til, nemlig at varetage plejen af et sygt menneske, forebygge yderlig sygdom og fremme sundheden. I dagens Danmark kræver vi alle dokumentation for, at noget er rigtigt, vi forventer, at vi får den rigtige behandling og pleje. Myndighederne forventer, at vi til enhver tid kan dokumentere, at vi gør det, vi skal gøre. Det medfører en lind strøm af dokumentations papirer, og det tager tid.

I mit speciale ved man at tværfaglige teams forbedrer vilkårene for apopleksipatienter. Der er undersøgelser, der dokumenterer, at færre dør, færre kommer på plejehjem og færre får vidtrækkende handicap, hvis de kommer på specielle apopleksiafsnit. Men sådanne tværfaglige teams kræver, at man mødes, at man udveksler vurderinger af den enkelte patient, at man støtter og vejleder hinanden. DET tager tid.


Derudover er der plejepersonale, der arbejder på at forbedre viden og plejen af specielle patientkategorier, inkl. mig selv, vi bliver taget ud af plejen, for lidt synes vi selv, men det tager også tid.

Der er tillidsmænd, der er sikkerhedsfolk, der er kliniske vejledere til elever og studerende, der er udviklingssygeplejerske, der er uddannelsesansvarlige sygeplejerske, jeg kan blive ved. Jeg synes vi har brug for det alt sammen, men det tager tid!

Hvis du er med endnu, så tak for din tålmodighed, jeg skulle lige have tankerne ud af kroppen, så jeg kan koncentrere mig om trivielle gøremål som tøjvask, kontorarbejde, rengøring osv.

Ha en god dag.