torsdag, september 20, 2007

MORGENTANKER


En lille sansetur udenfor i den lidt kolde, friske luft gør godt.

Tankerne kredser om landbruget og sygeplejen, to faktorer der har stor indflydelse på mit liv.

I forgårs blev en kartoffelavler dræbt, kom i klemme i sin kartoffeloptager. Landbruget er en farlig arbejdsplads, og har man ikke respekt for maskiners kraft kan det nemt gå galt.

I vores landsblad har der været et interview med en enke efter en landmand, han døde efter at være faldet ned fra et tag, han var ved at reparere. Det, som interviewet beskrev, er den svære situation, man som enke og familie kommer i. Familiens hjem er jo også arbejdsplads for manden, så når han dør, står man med problemer med at få gården drevet videre, til man ved, om den skal sælges, og derefter må man flytte fra sit hjem. Vi, der er gift med en landmand, ved jo nok lidt om landbruget, men kan ikke drive det videre uden hjælp.

For nogle år siden døde en ung landmand herude efter en fritidsulykke. Her fik vi snakket sammen om handlemuligheder i sådan et tilfælde. Det var hårdt, men det var også godt, at vi sammen havde diskuteret dette.


Sister bonde refererer en undersøgelse, der har vist, at mange føler, deres arbejde er blevet en psykisk belastning, heraf mange af dem, der har med mennesker at gøre. Hvorfor er det blevet sådan? Jeg køber ikke lige den med, at hvis vi bare var flere, ville det blive bedre. Men vi har også mange ting, der tager tid fra det, vi er uddannet til, nemlig at varetage plejen af et sygt menneske, forebygge yderlig sygdom og fremme sundheden. I dagens Danmark kræver vi alle dokumentation for, at noget er rigtigt, vi forventer, at vi får den rigtige behandling og pleje. Myndighederne forventer, at vi til enhver tid kan dokumentere, at vi gør det, vi skal gøre. Det medfører en lind strøm af dokumentations papirer, og det tager tid.

I mit speciale ved man at tværfaglige teams forbedrer vilkårene for apopleksipatienter. Der er undersøgelser, der dokumenterer, at færre dør, færre kommer på plejehjem og færre får vidtrækkende handicap, hvis de kommer på specielle apopleksiafsnit. Men sådanne tværfaglige teams kræver, at man mødes, at man udveksler vurderinger af den enkelte patient, at man støtter og vejleder hinanden. DET tager tid.


Derudover er der plejepersonale, der arbejder på at forbedre viden og plejen af specielle patientkategorier, inkl. mig selv, vi bliver taget ud af plejen, for lidt synes vi selv, men det tager også tid.

Der er tillidsmænd, der er sikkerhedsfolk, der er kliniske vejledere til elever og studerende, der er udviklingssygeplejerske, der er uddannelsesansvarlige sygeplejerske, jeg kan blive ved. Jeg synes vi har brug for det alt sammen, men det tager tid!

Hvis du er med endnu, så tak for din tålmodighed, jeg skulle lige have tankerne ud af kroppen, så jeg kan koncentrere mig om trivielle gøremål som tøjvask, kontorarbejde, rengøring osv.

Ha en god dag.

21 kommentarer:

  1. Tak i lige måde Lene. Det er så berigende at læse din blog. Du reflekterer over din hverdag, det sætter så mange ting i perspektiv for mig.
    Flotte billeder har fanget, efteråret er fyldt med smukke farver. God arbejdslyst.

    SvarSlet
  2. tusind tak Kaja, det hjælper også mig selv at sætte ord på tankerne. Også god arbejdslyst til dig, og ja så vidt jeg husker er du vist hjemmearbejdende, det er jeg også i dag, så vi to holder hjulene i gang, så andre kan køre :-)

    SvarSlet
  3. Jeg tænkte faktisk på landmanden da jeg hørte om ulykken med kartoffel-optageren. Arbejdsulykker er noget af det værste. Min svigerfar omkom ved en arbejdsulykke og det er frygtelig hårdt. Men du har ret i at det er endnu hårdere når ens arbejdsplads også er ens hjem! Som barn oplevede jeg en klassekammerat miste det ene ben i en uafskærmet kartoffeloptager og hans far overvandt aldrig den ulykke.Det var så hårdt for alle. Pas på dig og ha' en god dag. Nu er det min tur til at tage på job!

    SvarSlet
  4. Gemalen har også prøvet en arbejdsulykke, men heldigvis uden alvorlige mén, og den gav anledning til selvransagelse.
    Ha en god arbejdsdag og pas du også godt på dig selv.

    SvarSlet
  5. Vi skal passe på hinanden og huske at sætte pris på det liv vi har. Det kan ændre sig i brøkdele af sekunder. Værdifulde morgentanker, Lene, tak for dem :-)

    SvarSlet
  6. Gode tanker - satte refleksioner igang hos flere kan jeg se - og ledsaget af din sædvanlige smukke "billedside"!

    SvarSlet
  7. Flotte billeder, godt med lidt rødt blandt alt det grønne og brune. Dine ord og tanker er så genkendelige for mig :)
    (har jeg sagt det før?)

    SvarSlet
  8. Ella, det skal vi, og hjælpe hinanden med at huske på det. Selv tak :-)

    et cetera, tak og processen med at skrive dem ned, giver også mig styr på tankerne.

    jette, muligvis, men vi har jo også på mange måder den samme arbejdsdag :-) Og bærrene stråler så røde , nu hvor alt andet bliver grønt og brunt.

    SvarSlet
  9. Takk for et tankevekkende innlegg. Og historiene om arbeidsulykkene får det til å gå kaldt nedover ryggen på meg. Når jeg leser det er jeg så takknemlig for at vi ikke har noen uavskjermede potetopptakere i vårt klasserom. Grøss og gru!

    SvarSlet
  10. Hege, som elev var jeg på en kirurgisk afdeling om foråret, og her fik vi flere gange børn/unge ind, som havde fået armen i en uskærmet kraftoverføringsaksel. Man skal ha den skærmet af, og den far der stod der og så på sit barn, som måske/måske ikke reddede sin arm, det var hårdt for ham. Man er nødt til at sætte sikkerheden højt og bruge sit hoved i omgang med maskiner, der er så stærke kræfter på spil.
    Her bliver landmanden splitter ravende tosset, hvis han ser de unge arbejde med maskinerne, mens motoren kører. Han har lært det på den hårde måde, og han ønsker ikke det skal overgå nogen anden.

    SvarSlet
  11. Det var en udvidelse af min 'radio-horisont'. Tak Lene. Jeg synes også, at dine billeder er utroligt smukke.

    SvarSlet
  12. Fantastiske billeder til dette indlæg. Kan simpelthen ikke passe bedre, det er flot Lene.
    Men forfærdelig fortælling om disse landmænd. Godt du skriver om det, og dit arbejde. Tak for at jeg må være med og i lige måde rigtig god dag.

    SvarSlet
  13. madame, det er det vi kan bruge hinanden til - at udvide vores horisont. jeg er glad for at I kan li billederne.

    sister bonde- tusind tak, da jeg startede mit indlæg var det egentlig ikke helt det her, jeg havde tænkt at skrive, men billeder og ord kom til at passe sammen, glad for at du også synes det :-)

    SvarSlet
  14. Da jeg læste nyheden på nettet forleden, så var det første jeg tænkte på dig.
    Havde jeg ikke blogget havde jeg nok "kun" tænkt at det var trist for dem det havde ramt, men nu "kendte" jeg jo nogen det kunne have relation til.

    Landmandserhvervet er ikke helt ufarligt og man er selv arbejdsgiveren, der skal sørge for at tingene går sikkert til ... man skal virkelig passe på og måske er man bedre til at passe på andre end sig selv ... måske

    SvarSlet
  15. Glemte faktisk at skrive, at det er jo skønt, at være gift med en landmand.
    Var det din mand, som var i radioen på p4 i morges, om at vi kommer til at savne kartofler efter jul?

    SvarSlet
  16. fru green, ja vi får lidt anden "insider" viden når vi læser blogs, og jeg tror du har ret, man måske nemt kan tro man lige selv kan ordne det, for man er erfaren.

    du ved det jo, sister bonde, de landmænd er ikke sådan at kimse af, og nej min mand har ikke været i radioen.

    SvarSlet
  17. Er så helt enig i alles betragtninger...
    ..troede også at det var din mand der var i vores regionale radio her til morgen...gjaldede næsten ud i rummet "ham kender jeg", da der blev fortalt om en dårlig kartoffelhøst i år.

    SvarSlet
  18. Pyh, jeg tænkte også på landmandens nærkontakt med maskineriet, da jeg læste dit indlæg. Godt der ikke skete mere med ham dengang.

    Og billederne er helt fantastiske..

    SvarSlet
  19. Anne - og så hørte vi det slet ikke, men det står jo både på tekst tv og blev gentaget i Tvnord,men nej min mand er det ikke.

    Lizelotte - det har jeg også tænkt meget på.
    Og tak for rosen, det er underligt, for det er faktisk lettere at få bedre billeder i "dårligt" vejr, kontrasten kommer mere frem.

    SvarSlet
  20. tak, også fra mig Lene. for ord, tanker og billeder.

    SvarSlet
  21. velbekomme Regitze :-)

    SvarSlet