Madame spørger til duftende minder, eller hvad der udløser minder hos mig. Der har før været snak om dufte og minder i blogverdenen, og også dengang tænkte jeg, at jeg faktisk ikke har minder relateret til dufte. Underligt, fordi lugtesansen faktisk er den eneste sans, der går direkte ind til hjernebarken uden at skulle analyseres i det indre af hjernen, og her går den videre til det limbiske system også kaldet følehjernen, fordi den er med til at farve vores følelser.
Lugte og smags oplevelser er aldrig neutrale, siger de hos Lund Madsen, og det er der nok noget om.
Men mine minder binder sig mere til oplevelser, billeder, noget nogen siger, alt dette kan sætte tanker i gang.
Eks. har jeg haft en elendig søvn i nat pga. en ung dame, som havde voldsomt ondt i ørerne, og som havde brug for at vende det evindelige dilemma sammen med sin mor. I det her tilfælde endte det med en sygemelding i dag, men jeg var pludselig tilbage i tiden, hvor en lille pige ofte fik ondt i ørerne, når hun havde frosset. De nætter stod lysende klare for mig, en grædende pige på skødet med et lunt pandebånd på ørerne, en bog at læse i, så vi kunne få tiden til at gå, indtil panodil virkede, og en træthed, som gjorde, at jeg nærmest læste pr. automatik.
Et andet eksempel: jeg har købt for meget mælk i går, så aftensmaden til min kære familie i dag bliver risengrød, og så var jeg tilbage til, da jeg startede som leder i FDF, hvor jeg og børnene kom hjem kl. 18, og manden kom ind fra arbejdet. Da var min løsning på aftensmad i en fart risengrød kogt om eftermiddagen og så ind i avispapir og under dynen, så den var dejlig lun og lækker om aftenen. Det minde udløser så et endnu ældre minde, nemlig min mormors varmekasse, der stod i køkkenet, hvor grød og kartofler og andet holdt sig varmt.
Minderne pibler frem nogle dage, og andre dage er jeg helt blank, når nogen spørger jamen kan du ikke huske det og det? Hjernen er forunderlig, og jeg er træt, så en middagslur er vist på plads i dag.
God bedring til den (din) unge dame! Det har været en slem nat.
SvarSletJeg har det også sådan, at på visse dage vælter minderne frem - og på andre er man helt blank.
Tak skal du ha madame.
SvarSletDuften af nyslået græs kan på et øjeblik få mig tilbage i barndommens land. Det samme kan smagen af franskbrødsmadder med spegepølse med varm kakao til på en regnfuld efterårsdag.(Jeg var nemlig så heldig at have en hjemmeløbende mor, der nogle gange forkælede sine små pus på den måde, når vi kom våde hjem fra skole.)
SvarSletUhm varm kakao med flødeskum.
SvarSletSådan helt udenfor nummer Lene.
SvarSletSidste gang jeg rejste til DK havde jeg en syret lytteoplevelse. Jeg sad i flyet og talte engelsk med min mand og min nabo. Det hele var engelsk og så viste de os sikkerhedsinstrukserne igen igen. Nuvel, stewardessen var spansk med en meget kraftig accent, så man satte et bånd på med instrukserne. Det var på dansk.
Jeg opdagede pludselig at det slet ikke var mine ører der hørte hvad der blev sagt på dansk. Jeg sad simpelthen og lyttede direkte med højre pandelap. Det var en helt utrolig oplevelse at mit modersmål bare gled ind, helt uden ørefilter. Ret syret.
Og så føler jeg med de pinefulde ører, som jeg også led af som barn og døjer med trykket hver gang jeg flyver. AV!
Det må ha været specielt Irene, jeg kan slet ikke forstille mig det. Og ørepine er en pinsom oplevelse, både som barn og voksen.
SvarSletJa Lene, det var rigtig vildt! Men det var altså kun pandelappen der registrerede lyden. Jeg var dybt facineret og har siden lavet forsøg med mine forskellige sprog (også musik) og hvor jeg hører hvad. Det er virkelig spændende!
SvarSletDu må være et meget musisk menneske, Irene, siden du kan fornemme hvor lyden opfattes
SvarSletDet er jeg sikkert. Men jeg lever også et liv omgivet af musik og sprog og kunst, så ...
SvarSlet