Hver morgen, når jeg kører på arbejde, møder jeg en ældre(gammel) dame i en af byerne, jeg passerer.
De første gange troede jeg, hun var på vej til bageren, men en dag kom jeg lidt senere end vanligt gennem byen, og da var hun nået forbi bageren. Hun er omkring de firs, går i en dueblå frakke, en baskerhue i lidt lysere nuance i det det der bløde filtagtige stof, har solide brune fodformede sko og en stok. Hun går lettere foroverbøjet, kigger på fortovet, er nok som de fleste gamle damer bange for at falde og brække hoften.
Jeg kan ikke lade være med at digte om hende, så jeg tror, hun har en fast rutine hver morgen, det her er hendes måde at starte dagen på, en rask gåtur og så hjem til en kop varm kaffe. Måske digter hun, som min mormor gjorde, lytter til lidt radio, eller måske læser hun oceaner af bøger. Jeg kan ikke huske at have set hende om vinteren, men nu må jeg holde øje med hende.
Hun gør mig glad, for jeg synes, hun er lidt sej, når hun går tur klokken halv syv om morgenen.
En anden person, jeg tit møder, men her er det på forskellige tider af dagen, er en ung mand, som går rundt i Aalborgs bybillede. Han har langt krøllet hår samlet i en hestehale, en lang flagrende sort frakke, den når helt ned til støvlerne. Tit kommer han svingende med en paraply, hans gang er meget vuggende, han ser så glad ud, virker til at være i sin egen verden, men ser alligevel rundt på verdenen med glade øjne.
Der er altid noget at kigge på og digte historier om.
Ja, jeg kender godt det at digte om mennesker.Da vi 1986 havde Verdensudstilling her i Vancouver havde vi saeson billetter og jeg kunne tilbringe hele dage der,mens boernene proevede forskellige ting,bare observere mennesker og i min fantasi digte historier om dem,det var meget spaendende da der var mennesker fra hele Verden og lidt trist fordi jeg vidste at jeg ikke ville moede dem igen.
SvarSletAnn i Vancouver
Åh ja ... det er en herlig beskæftigelse. Bruno og jeg ynder at sidde på fortovsrestauranter og kikke på mennesker og finde på historier om dem. Nogen gange på den alvorlige måde, andre gange meget pjattet :-)
SvarSletPå en eller anden måde kommer man til at kende sådan nogle, som man møder tit. Og så spekulerer man da meget på, hvem de er. Og man har et klart billede af deres personlighed, bare ud fra de få minutter man ser dem. Det er pudsigt.. :-)
Og gad vide, hvad andre tænker om os, og hvordan de ville beskrive os, hvis de mødte os hver morgen?
Hvor jeg kender det - jeg digter også historier ud fra folk, jeg ser på gaden. Min mand mødte i flere år den samme kvinde, hver gang han var på indkøb. Efterhånden begyndte de at hilse på hinanden, og senere talte de sammen hver gang, de mødtes. Men nu er hun væk - hun er sikkert flyttet.
SvarSletAnn, det er så sjovt at sidde et sted fyldt med mennesker og betragte, og en verdensudstilling er perfekt. Vi var i Hannover, da det var der, en fantastisk oplevelse.
SvarSletLizelotte, men nogle gange bliver man overrasket, når man så kommer til at kende folk, for så er de ikke altid, som man troede.
Hvad de tænker om os kunne være sjovt at vide, helt sikkert noget positivt ;-)
Madame, ja man føler jo man kender dem efterhånden, og det er så rart, når man begynder at snakke sammen på gaden, i bussen osv. men det er uhyre sjældent her i Danmark.
Et stort smil breder sig over mit ansigt lige nu.
SvarSletHvor jeg dog kender det. Din beskrivelse får mig til at se de 2 personer for mig. Først og fremmest den gamle. For sådanne seje gamle har vi mange af her på øen.
Når jeg kommer til byen om formiddagen, ser jeg bl.a. en gammel foroverbøjet og krumrygget kvinde, som hver eneste formiddag fejer fortovet foran sit lille hus. Hun støtter sig tungt til kosten, og fejer ganske langsomt, uanset om der for mig at se er noget at feje eller ej. Hun har altid et tørklæde omkring sit hår, og hun har altid hjemmefutter på. Hun standser altid op, og vinker til forbipasserende.
Hende digter jeg også om. Jeg tænker, det er vigtigt for hendes livskvalitet, at der er fejet ude foran huset hver eneste dag året rundt.
Johanne, dejlig beskrivelse :-) Jeg tror jeg bliver som min mormor, der lå i sengen til kl. 9, hørte radio, læste bøger og digtede (nej ikke det sidste).
SvarSletTak for dette indlæg. Jeg forestillede mig straks den gamle dame.
SvarSletKender godt det med at digte om andre mennesker. Engang boede jeg på Vesterbro, overfor et bordel. Jeg så mange mænd gå ind, og jeg forestillede mig hvilke slags liv de havde derhjemme. Familiefaren med 3 børn, der lige inden han tog hjem skulle der forbi....
Jeg ser ofte en blind mand med stok, han går altid med et dejligt stort smil på læberne, og han siger hej når man kommer mod ham. Hans hørelse er kniv skarp.
Tak for alle de tanker jeg fik af dit indlæg :-)
velbekomme Therese, det er dejligt at høre, at andre også går og digter historier om de mennesker, de møder.
SvarSlet