lørdag, september 08, 2007

EN LILLE AWARD



"'Power of Schmooze Award' is The Award for bloggers who effortlessly weave their way in and out of the blogosphere, leaving friendly trails and smiles, happily making new friends along the way. They don’t limit their visits to only the rich and successful, but spend some time to say hello to new blogs as well. They are the ones who engage others in meaningful conversations, refusing to let it end at a mere hello - all the while fostering a sense of closeness and friendship".

og i et ceteras oversættelse:
"Schmooze Award er prisen til bloggere som ubesværet snor deres veje ud og ind af blogosfæren og efterlader venlige spor og smil og på den måde, med glæde, skaber nye venner på vejen. De indskrænker ikke deres besøg til kun at gælde de rige og succesfulde men bruger også tid på at byde nye bloggere velkomne. De er dem som drager hinanden ind i meningsfulde samtaler og de nægter at lade sig nøje med en simpel hilsen (goddag) - i hele processen lykkes det dem at skabe en følelse af nærhed og venskab".

Sister bonde, Anne, Johanne og Sifka har tildelt mig en pris, som jeg må sige, at jeg påskønner meget.

Jeg har som så mange andre svært ved, når jeg skal give priser videre, for jeg synes, at mange har fortjent den.

Da jeg startede med at læse blogs, skete det som for mange andre hos Liselotte, her var der plads til os alle, og jeg følte mig velkommen. Og når jeg tænker på hvor mange blogs Liselotte må have på sin læseliste, så synes jeg det er utroligt, at hun får tid til at kommentere, derfor skal du ha denne pris, Liselotte.

Gennnem links til andre åbnede der sig en ny verden, som jeg lod mig opsluge i, og en af dem jeg fulgte, og som jeg pludselig en dag indså, var min grandkusine, var Lizelotte. Hun har altid nogle gode kommentarer, som gør mig glad. Du får også denne pris af mig, Lizelotte.

Senere hen fulgte flere og flere efter, og jeg bliver ind imellem svedt af at skulle følge med, især fordi jeg ikke kan finde ud af det der bloglines, så jeg trykker og trykker rundt i blogverdenen for ikke at gå glip af noget.

Men Conny, selvom din blog ikke er oppe i fulde omdrejninger lige nu, så tager du dig stadig tid til at komme med kommentarer rundt omkring, og jeg nyder dine velskrevne kommentarer, og du må ikke føle dig forpligtiget til at skulle fortsætte denne pris. Jeg ville bare gerne have, at du skulle ha denne pris.


På det sidste er en nordjysk sygeplejerske begyndt at kommentere hos mig, og det er dejligt Jette, du giver også faglig input, så du skal også ha denne pris.

Selvom vi har norske patienter og norske læger hos os, så nyder jeg at se det skrevne norske. Jeg får altid gode velformulerede kommentarer fra Hege, dem nyder jeg, og jeg har lært, at når jeg er lidt sløj, så er jeg liten pjusk, det lyder skønnere ;-) Så denne pris til dig, Hege.

Alle, der står på min blogliste burde have prisen, men jeg begrænser mig, og så håber jeg, at hver og en af jer ved, at jeg nyder at læse hos jer, og jeg er vild med jeres kommentarer (og shhh også vild med dans, men det er en helt anden snak).

10 kommentarer:

  1. Pyh, endelig fandt jeg en ligesindet, som også er vild med dans - tak.

    SvarSlet
  2. Ja, det er nemlig slet ikke let at begrænse sig - men man kan jo finde nogle at give prisen som man ved lader den gå videre til nogle man selv også gerne ville have givet den - det skete i dette tilfælde, Lene :-)

    SvarSlet
  3. Tusinde tak Lene - den er jeg meget glad for :-)

    Det ser ud til, at den er ved at have været hele Blogland rundt og jeg er et skøvl til at vælge nogle frem for andre, for jeg er så uendelig glad for hver eneste kommentar jeg får.

    Jeg synes, at der generelt er en ordentlig og vældig god tone på bloggene og jeg vælger at tilegne min alle de, som hver dag tager sig tiden til at skrive et sted derude :-)

    SvarSlet
  4. Tusen takk, Lene. Nå ble jeg varm om hjerterøttene, - men jammen står du høyt på min bloggliste også.

    SvarSlet
  5. Du fortjener din pris så meget, Lene!

    SvarSlet
  6. velbekomme Lizelotte

    Godt vi er flere, Helle og velkommen her.

    Et cetera- sådan håber jeg også, det vil ske :-)

    Velbekomme Liselotte og tak for et flot indlæg om kommentarer hos dig :-)

    Hege jeg er glad for at du blev glad :-)

    Tusind tak madame

    SvarSlet
  7. Hej Lene. Tusind tak, det er jeg meget glad for, det varmer. Jeg vil forsøge at leve op til de flotte ord. :-)

    Har lige læst lidt rundt omkring, og har det, som så mange andre, mht til at kommentere... det jeg vil sige, er ofte allerede sagt, og så la'r jeg være...

    SvarSlet
  8. Hovsa. Jeg var slet ikke hjemme i weekenden og så slet ikke "min award" før nu, hvor jeg lige "tager fem" herinde på arbejde, hvor jeg retter en ca. 100-siders EU-ansøgning igennem, både mht. sprog, tegnsætning, opsætning og andre "småting".
    TAK LENE!
    Og du selv har da om nogen fortjent en pris. Omend ny i spillet, så har du formået at suge læsere til, tror jeg. Det, jeg sætter pris på, er især dine faglige betragtninger. De kom på et meget tilpas tidspunkt i mit liv, men derudover bliver man utrolig klog på dit område ved at læse dine kommentarer. De giver et godt modspil til mediernes og vi andres evindelige klynkeri over det såkaldte sundhedsvæsen. Nogle steder, især i Nordjylland - er det åbenbart sundere end andre steder.
    Jeg tror, jeg vil undlade at sende prisen videre, fordi jeg er så sent ude, at alle nærmest er blevet nævnt.
    Hvis jeg ændrer mening, så vender jeg da bare tilbage.

    SvarSlet