Madame satte gang i en masse tanker om min barndom, for jeg kan ikke huske kedelige søndage, men jeg må lige konsultere min lillesøster, om jeg har glemt dem ;-)
Min ældste lillesøster (jeg har tre) er kun 21 måneder yngre end mig, og jeg synes jo, hun altid har været der. Hun er min hjerteveninde, den jeg har boet på værelse sammen med, til vi var 12 og 13.
Vi ligner slet ikke hinanden i sind, men som vi er blevet ældre, er vi kommet til at ligne hinanden på udseendet.
Min mor har fortalt, hvordan min søster kunne styre mig med: hvis du ikke gør, som jeg siger, bliver jeg sur på dig. Så sprang jeg for hende, for en sur lillesøster det kunne jeg ikke klare.
Måske var det en lille hævn for, hvad jeg udsatte hende for som lille. Jeg var faldet og havde ramt radiatoren, en af de gammeldags slags med spidse kanter, så jeg måtte til lægen og fik sat ”klemmer” i panden for at lukke såret.
Nogle dage efter, vi har vel været 2 og 3 år, så skreg min søster højt, og da min mor kom styrtende ind i stuen, sad min søster med to tøjklemmer pænt placeret i den tynde hud på panden. Jamen jeg legede jo bare læge, kunne de ikke forstå det?
Vi har haft så mange sjove lege sammen, vi kunne hygge os i timevis. Vi læste bøger, vi spillede spil, vi legede på gaden sammen med de andre børn. Jeg var aldrig alene, måske derfor tænker jeg ikke på kedelige søndage, jeg havde jo min søster.
Jeg har altid ønsket en søster (jeg har 3 brødre). Jeg har altid villet bytte 2 brødre for en søster. Hvor må det være skønt at sådanne minder - især nu da man er blevet voksen.
SvarSletMarianne/shabby det er det også, min datter drømmer også om en søster, men sådan går det jo, vi kan ikke bestemme alt :-)
SvarSletJeg har altid ønsket mig en storebror. Mine forældre havde lidt svært ved at opfylde det ønske :-)
SvarSletSå ung og allerede interesseret i sygepleje - du har åbenbart altid haft det i dig Lene :)
SvarSletJeg kan genkende det med aldrig at være alene, for jeg har også en lillesøster (23 måneder yngre end jeg) og vi havde jo også hinanden. Den slags er en gave - også senere i voksenlivet :-)
SvarSletDejlig lille historie Lene. Jeg tilslutter mig shabby, har også 3 brødre. Da jeg var 18, og de 2 brødre efter mig var 16 og 14, kaldte mor og far til familieråd og spurgte om det var ok, at de fik et barn mere. Mit eneste krav var at det skulle blive en pige. Det gjorde det ikke, men egentlig er det også ligemeget, for der er alt for stor aldersforskel på os. Mange troede jo, at det var mit barn, når jeg gik med barnevognen.
SvarSletDu skal takke for din søster, det er ikke selvfølgeligt, at en søster er lig en god vendinde. Min veninde havde en lillesøster, hun var kun 11 måneder yngre, men de to havde intet sammen, hverken som børn eller voksne, de var nærmest som ild og vand. Jeg tror, at hvis man kan li' hinanden - og det er jo ikke en selvfølge, selv for søskende, så får man det godt sammen - også med sin søster.
SvarSletSusan, den storebror ville jeg også have, og jeg foreslog endda at de adopterede en stakkels dreng fra et børnehjem, det mente de ikke var en god ide ;-)
SvarSletPollyanna, ja lægegerningen fik jeg jo skæld ud for ;-) så hellere sygeplejerske.
Liselotte, en gave så stor, vi er helt enige :-)
Sister bonde, det har ikke været sjovt at blive taget for at være ung mor ;-)
Helle, jeg har også mødt søskende tæt på hinanden, som intet havde med hinanden at gøre, så jeg er taknemlig
SvarSletDet må have været dejligt, at du altid havde en legekammerat. Jeg er på det nærmeste enebarn, fordi min bor er 8 år yngre. Og derfor kunne han ikke rigtigt bruges til at lege med. Men vi har indhentet det forsømte som voksne.
SvarSletOg det sidste er godt at høre, madame, jeg har også to søstre og en bror som er 5,9 og 12 år yngre end mig, men nu som voksne har vi megen glæde af hinanden.
SvarSletAldersforskellen bliver mindre med alderen - heldigvis.
SvarSletHeldigvis madame :-)
SvarSlet