Eller på engelsk stroke. Prøve at sige ordene, jeg synes at det engelske ord har en klang af bang her kom slaget, alt er forandret, hvorimod det danske ord slag eller slagtilfælde er mere blødt, nå ja et slag og hvad så.
Der er dage hvor min oplevelse af mit arbejde er som det danske, jeg ved hvad jeg skal gøre, og jeg gør det, men hvor forfærdeligt det er for den enkelte patient, når jeg ikke at tænke over. Andre dage når den enkelt patients livshistorie mig, og jeg føler meget stærkt det tab, det er pludselig at ligge i en seng, lammet i den ene side og afhængig af andre mennesker, intet kan man selv, end ikke tørre sig bagi.
Jeg synes, jeg har været hård ved en patient i disse dage, for patienten har jo en rask side og en lammet side, men i vores sprog er begge sider ramt. Alt, hvad vi gør, er en koordination af muskler i begge sider, og hvis man så prøver at bruge sin ”raske” side eks. hiver sig op i sengen ved hjælp af sengehest eller sengegalge, så øger man muskelspændingen i den lamme side, det man også kunne kalde, at armen eller benet bliver spastisk.
Så der er ingen kære mor, patienten er nødt til at have mig ved sin side, når han skal op i sengen. Han skal bøje sit raske ben, jeg bøjer hans lamme ben og holder det fast mod underlaget. Han tager med sin raske arm den lamme arm og holder dem foran brystkassen. Han løfter hovedet, og så skubber han sig opad. Det går langsommere, end hvis han sætter det raske ben mod sengehesten eller hiver sig op med den raske arm, men med vores metode får han den lamme side inddraget, og vi undgår et spastisk bevægemønster.
Det er svært at huske på, når man førhen var en aktiv mand, som bestemte helt og holdent over sin krop og sit liv. Jeg kan godt forstå ham, men jeg gør ham en bjørnetjeneste ved at lade ham selv klare forflytningerne. Det ved han godt, men afhængigheden er svær at kapere, når man nu så gerne selv vil .
Lene, hvis det var mig ville jeg gerne have dig ved min side - eller begge sider ;-) Du g�r jo ikke kun dit arbejde - du reflekterer og forst�r, DET er stort og det vil enhver patient nok ogs� fornemme ...
SvarSletPuha, ja, og som du beskriver situationen, forstår man både ham og dig!
SvarSletTak et cetera :-) Jeg tror lysten til at være sygeplejerske hænger sammen med evnen til at kunne sætte sig i patientens sted. I det øjeblik at man mister den evne, tror jeg også lysten forsvinder.
SvarSletNina, ja men det er godt at mærke, at han påskønner, at jeg griber ind.
hej Lene, her har vi jo lige dig , der ser den hele person, og ikke kun behandler det sygdomsramte. Godt gået sygesøster.
SvarSletSelv har jeg bare vært i nærheten av pasientrollen når jeg har født barn, og jeg kan love deg at jeg helst vil ha den kyndige og gjerne litt autoritære. Hun som kan sitt fag og ber meg holde kjeft og gjøre som jeg får beskjed om. Autoriet er som oftest et gode, - bare den blir utført med humor, vennlighet og - ja, - autoritet. Det samme sier alle jeg kjenner, så derfor:
SvarSletPå vegne av vanvittig mange :-)
Kære lene. Jeg sidder her klokken alt-for-sent-aften, og jeg får tårer i øjnene. Både på patientens vegne og af taknemlighed over, der findes mennesker som dig.
SvarSletJeg kan altså ikke lade være med at føle, det er så uretfærdigt for de mennesker, som rammes. Tak på deres vegne.
En historie med masser at tænke over - tak Lene!
SvarSletJeg kommer desværre til at tænke på engang, jeg selv lå på hospitalet og mistede så meget blod, at jeg ikke kunne stå ud af sengen. En sygeplejerske (eller måske sygehjælper) troede ikke på mig, skældte ud og truede fordi jeg ikke bare tog mig sammen. Ak ja.
Anne, jeg prøver, men også jeg går fejl i byen.
SvarSletHege, en af sygeplejerteoretikerne Kari Martens opererer med begrebet svag paternalisme, altså at man som sygeplejerske nødvendigvis udøver en vis form for magt i kraft af vores viden, men at vi samtidig også må være lydhør overfor menneskers forskellige måde at gribe ting an på.
Johanne, det er uretfærdigt, al sygdom er uretfærdig, men jeg hjælper ikke patienten ved at have medlidenhed, men ved at bruge min faglige viden til måske at give dem mod til at tage sygdommen på sig.
madame, desværre er der mennesker indenfor mit fag som ikke burde være der mere, fordi de har mistet evnen til at se patienten som et menneske.
Hege, jeg er vist træt i dag, hun hedder Kari Martinsen, og er en af guruerne indenfor sygeplejen.
SvarSletOK, - og jeg står fast ved det med auotoriteten. Det er forskjell på å være autoritær og å vis autoritet. Her i byen har vi en kvinnelig gynekolog. Det er flere som forteller om hvor flott det er når hun skjærer gjennom under vanskelige fødsler, hastekeisersnitt og den slags og bare sier at sånn, og sånn skal det være, "- ingen protester. Dette kan jeg og her bestemmer jeg". Da kan man puste ut og overlate det til den andre, til henne som er fagperson. Men selvfølgelig skal man lytte, være vennlig og vise omsorg. Men etter mitt skjønn går dette hånd i hånd. Etter at jeg ble en godt voksen og trygg lærer, ser jeg at våre foreldre også trekker et lettelsens sukk når jeg sier: "Slapp av, akkurat dette bitte lille området av livet er det vi som er gode på. Vi overtar og gjør jobben". Så slipper de å engste seg.
SvarSletStå på! Du gjøre en så viktig jobb! Bare synd at du er så trett. Svimmel? Ikke overvektig, ikke høyt blodtrykk? Kan du ha fått et virus på øret eller balansenerven?
Hege, jeg mener også, at man som sygeplejerske skal gå ind og være den styrende. Virus tror jeg ikke det er, da jeg har læst mig til, at da udløses det ved stillingsskift, næh jeg tror desværre jeg har fået øget søvnbehov
SvarSlet