Langsom opvågnen, langsom igangsætning, langsom morgen, ahh
Aftenvagten var det mest stille, jeg længe har prøvet. Vi havde tid til at spise hjemmebragte boller og brød sammen, vi havde tid til at spise aftensmad sammen, vi havde tid til at afslutte aftenvagten med 15 minutters snak om alt mellem himmel og jord. Især Klovn og hvordan nogle af os(bl.a. mig) synes, det er så pinligt, at det næsten ikke er til at holde ud :-)
Her til morgen skinner solen, og ingen skal køres til bus mere, så jeg kunne sove til kl. 8, hvilken luksus. Der venter et par potteplanter på at komme i krukker, så vi kan få noget kønnere at se på. Men lige nu står de bare og ser smukke ud.
Vores ”fugle”træ, som kun var lillebitte, da vi flyttede herud, skranter på den side, hvor fuglene inklusive duer, flyver ind i læ for rovfugle. Om vinteren står fuglehuset lige ved siden af, og så flyver fuglene lige ud og nipper og så ind i træets læ igen. Selv mus har fundet ud af at kravle op i træet og ud på en gren og så hoppe over til foderhuset. Men da en rotte gjorde kunsten efter to gange, var den død anden gang, for der stod en skarpskytte i terrassedøren, der satte vi grænsen.
Vi har så svært ved at skulle fælde det træ, det er jo flot fra den anden side, og vi synes, det har fulgt os gennem hele vores tid her på gården. Nå men det skal jeg heller ikke tage beslutning om sådan en smuk morgen, nu vil jeg bare nyde dagen inden vagten begynder i eftermiddag.
Dejlig start på dagen ......masser af nydning...
SvarSletDet er dog fantastisk, hvor det træ ser forskelligt ud. Jeg har det også svært med at skille mig af med træer. Og I har jo noget mere plads, tror jeg, end vi i vores parcelhushave.
SvarSletDet er dejligt at have en laang morgen - selvom jeg nogen gange, når der ikke skal køres til bus el.lign., føler mig i et vakuum, fordi de mange års morgenrutiner i fuld fart stadig sidder dybt i kroppen :-)
Dejlig aftenvagt - håber den i dag bliver ligeså god.
SvarSletHvad med en gang opstamning, altså af træet, inden det lægges ned. Det er da et forsøg hver. Mange gange bliver træerne så smukke, så de lige bliver løftet lidt.
Hov der skulle stå - værd.
SvarSletHej Lene.
SvarSletHar I prøvet at tale med en planteskole/ et gartneri om problemet. Evt. medbringe en syg gren. Det er forståeligt at I har svært ved at fælle træet, for det er MEGET flot på den ”raske” side. Håber du får flere så gode dage på arbejdet, som du beskriver på din blog. Det er rart at have lidt tid til kolleger, også selvom patienterne helt klart kommer først.
Netop Jette :-)
SvarSletConny, ja vi skal også vænne os til andre tider på hjemmefronten. :-)
Sister bonde, vagten må gerne ligne :-) og vi har faktisk snakket om opstamning.
Anne T, det ku godt være vi skulle prøve det, for jeg har så svært ved at sige farvel til det træ.
Det er godt også at have tid til kollegialt samvær, det giver energi og sammenhold på de travle dage :-)
Tænk at musene kan finde ud af at kravle op i træet og hoppe over i fuglenes foderhus. Jeg nyder selv at kigge på dyrene i haven - det er så afslappende.
SvarSlet