LIFLIG BRISE

Søvnen er ikke hvad den plejer at være, rummene er overophedet, desto skønnere er det at sidde her til morgen på trappen ud til terrassen, som ligger i skygge lidt endnu. Det er lige før, at jeg får lidt gåsehud og skutter mig lidt, men det er godt.


En lille havevandring afslører, at min frygt for for sen nedklipning af roserne ikke har haft helt katastrofale følger. De bliver ikke så høje og jeg er i tvivl, om jeg får så mange roser som vanligt, men de er der.


Buskene har haft godt af nedklipningen, de står og strutter med mange knopper, og snart er der smukke hvide blomster på dem.



Æbletræet har også små æbler, som vi vil glæde os til.


Stauden, som jeg ikke kan huske navnet på, står flot mørkerød ved siden af de afblomstrede rhododendron, hosta og høstanemoner lover godt med rigdom af blomster senere.


Der er en rigdom af fugle på vores gård, den lille vipstjert tripper rundt på græsplænen, når jeg står op. Svalerne er mangfoldige, de nyder den svalegang, vi satte op under ladens tag. Jeg kan desværre ikke komme til at fotografere rederne, men der mange, rigtig mange. Så der flyves højt og lavt og på kryds og tværs, og jeg bliver helt rundtosset af at følge deres aktivitet.


Havevandringen afslørede flere steder, der trænger til en indsats, hvis ikke pileurt skal overtage magten. Denne urt, som vores vikingeforfædre spiste, er ikke eftertragtet i dag. ”Væk” sagde bondekonen og så gik hun i gang med dagens dont.

EN OVEROPHEDET BLOG?

Mit forrige indlæg forsvandt ud i luften, blogbot kunne godt registrere det, men det blev ikke vist på bloggen. Nu har jeg genudgivet det, så nu håber jeg skidtet virker :-)
Ha en god dag

SÅ STÆRKT

Omkring skt. Hans sidste år drog jeg i sommerhus med favnen fuld af buketter fra mine rhododendron buske. Det kan jeg godt skyde en hvid pil efter i år, for de er alle sammen afblomstret, mine syrener er smukke på træerne, men bliver til drys inden døre.

Datteren ville gerne have en buket på værelset, så jeg gik på udkig i læhegnet og fandt hyldeblomsterne og så nogle andre hvide blomster på et træ, som jeg ikke kender navnet på.
Måske er der nogen, der kan hjælpe mig? Vi har dem i vore læbælter, som Hedeselskabet har plantet, og de lyser smukt op blandt alt det grønne.

VI SVEDER

så vi er ved at smelte :-)


Jeg blev kørt på arbejde i går på motorcykel, så her er et billede til Tina med jernbanebroen oppe for sejladsen på Limfjorden.


Det var varmt at holde stille i motorcykeldresset, men vi er blevet gamle og forsigtige, vi har set hvordan tøjet beskytter, så vi tør ikke køre i shorts og badesandaler.



Det er hårdt på arbejde, luften står stille, og tankevirksomheden er gået ned i tempo, så jeg er træt, trods det vi ellers har det rimeligt fredeligt.

Der hældes vand indenbords i større mængder, men alligevel slog hjernen fra i går og kaldte mine syrener for forsytier, I kunne nok genkende dem alligevel ;-)

Ha en varm og skyggefuld dag.

VARME OG VAND

Forskellen på at have det godt og skidt i disse dage for mig kan beskrives med ordet VAND. Det er nu vi alle skal passe på, børn, unge såvel som voksne. Vi synes, vi drikker rigeligt, men vi skal faktisk drikke mere end rigeligt for ikke at udtørre.

På afdelingen kan det være svært for ældre mennesker, som lider under varmen og deres sygdom, så da tyr vi til at give væske intravenøst, altså som drop. Men også personalet glemmer det livgivende vand, så i går satte vi kander på kontoret, så vi kunne snuppe et glas, når vi var derinde, og det hjalp i hvert fald for mig. Hovedpinen, svimmelheden og utilpasheden som jeg havde hele dagen i går, er væk her til morgen, men jeg har også drukket meget lidt te og meget vand, hvor forholdet plejer at være omvendt.

Luften står stille inde på afdelingen, og heldigvis har vi kun få patienter, der ikke selv kan stå ud af sengen, for stakkels de, der er afhængig af andres hjælp til at blive vendt, få skiftet svedigt tøj osv.

Jeg var lige på blomsterkig her til morgen, men mine Dronning Elisabeth buske ser ikke ud til at komme med blomster, med mindre der er en lille en på vej for enden af grenen her.


De ægte forsytiaer blomstrer stadig dejligt



og hostaen skyder sin blomster knop op mellem de store blade.


Ukrudtet skyder også, så jeg må på ukrudtsvandring i haven nu, hvor temperaturen er udholdeligt, senere kan jeg slet ikke klare at være ude i solen.

Ha en god dag, vi er jo nogle der må arbejde ;-)

Og vores bekendt er ikke kommet til Danmark endnu, for hun kan ikke komme fra Aalborg lufthavn til Aalborg sygehus pga. Falck strejken, så i stedet må hendes familie drage til Norge, for de trænger til at være sammen igen.

SOMMERTID

Den gode mor/hustru har været i aktion, der står aftensmad klar til den eksamenslæsende søn, den nybagte bagerjomfru og den motorcyklende landmand. Tøj er blevet vasket, tørret og lagt sammen. Det var det!

Nu er hynderne til stole og bænk hentet ned fra loftet, parasollen er slået op, hynden til solbænken ligger og frister derude, bikinien er fundet frem fra vinterhiet.

Letlæselige bøger er hentet på biblioteket og jeg har nu 1½ time til siesta på terrassen før aftenvagten kalder, kan I ha en god dag og aften.

ARBEJDET KALDER

Så er de fridage gået, og fem aftenvagter står i rad.

Gårdspladsen er ukrudtsfri nu, så længe det varer. Ukrudtet skyder op overalt efter regnen, man er aldrig arbejdsløs med en have :-)

Solen er dejlig, havedøren står åben og frokosten skal vist indtages ude på terrassen.


Moreltræets små grønne bær lover om gode tider til sommer.

GRUNDLOVSDAG

Når man ikke har børn, der går i skole, og vi to har jobs, hvor helligdage og hverdage let flyder sammen, så kan sådan en fridag midt i ugen godt komme bag på en.

Landmanden har givet folkene fri i dag, så han har tjansen i stalden. En ventilation trænger til reparation, og heldigvis for os holder montøren heller ikke fri i dag, så nu er de to i fuld sving i stalden. Montøren er så også en af de seks, vi var i Norge sammen med, så vi kunne lige over en kop te få talt ulykken igennem, sådan en oplevelse har man brug for at få talt om mange gange.

Tit bliver der råbt op om krisepsykologer til dit og dat, men en gammel erfaren psykolog, jeg mødte på et efteruddannelseskursus, sagde, at det vigtigste er at snakke om hændelsen. I det første forløb behøves det ikke at være uddannede folk, da er det vigtigste, at andre vil lytte, at man får lov til at snakke. Senere hen kan man få brug for psykologer, men du og jeg kan gøre rigtig meget, når folk omkring os har været ude for en ulykke eller andet, de har brug for at sætte ord på.

I dag vil vi holde lidt fri i haven og på gårdspladsen, regnen har gjort gruset grønnere end vanligt :-) og græsset er også groet godt. Måske kan vi få tid til en gåtur oppe ved sommerhuset, det kunne jeg godt bruge. I morgen starter arbejdsdagene igen, sønnen skal til eksamen og datteren har fået job hos en bager, så nu er der brug for logistikoverblikket igen. Fire mennesker, der skal være fire forskellig steder med to biler, men det er vi jo vant til, så det går nok.

Ha en god grundlovsdag, hvordan du nu end vælger at fejre den.

TRÆHUSE OG FADEBURE

Anden dag skulle vi til Rjukan og se tungtvandsværket. Her fandt en af modstandsbevægelsens største aktioner sted under 2. verdenskrig. Tyskerne var i færd med at producere tungtvand mhp. fremstilling af atombombe. Tre sabotageforsøg skulle der til, før man fik stoppet tyskerne.


Vi kørte langs søer og elve, der fossede livligt af sted. Gårde bestående af mange små bygninger var overalt, selv oppe på de stejle bjergskråninger. De små bygninger hævet over jorden har jeg en ide om var fadebure i gammel tid, men hvor jeg har det fra, ved jeg ikke. Der var masser af tid til bag på motorcyklen at tænke på, hvor mange af mine gamle pigebøger fra min mors tid af, der egentlig foregik i Norge. Sæterjenten der passede kreaturer oppe på bjergskråningen, pigen der vandrede ned fra gården til bygden for at gå i skole osv.






Træhusene var overalt i smukke farver og nogle med smukke udskæringer. Jeg ville så gerne bo i sådan et, men landmanden gjorde mig opmærksom på vedligeholdelsen, behøvede han det, nu havde jeg jo lige en drøm :-)



Vi kørte op over Gaustatoppen, der var koldt deroppe i 1300 meters højde, men det var en speciel oplevelse at køre langs sneklædte fjelde.



Senere kørte vi langs Tinnsjø og også her havde vi de træklædte fjelde med forskellige nuancer i grønt fra den lysegrønne birk til den mørkegrønne fyr.

NORGE BJERGTOG MIG

Hege synes Danmark er dejlig, jeg må sige, Norge har også fundet en plads i mit hjerte. Det er ikke sidste gang, vi tager til Norge.

Vejret var ikke det allerbedste fredag formiddag, da vi kørte af sted mod Hirtshals og færgen til Kristianssand. Vi var 24 mennesker på 17 motorcykler, som havde meldt os til en tur til Vrådalen. Vi skulle bo i 6 mands hytter, og vi havde fundet sammen med to par, hvoraf vi kun kendte det ene par, men tre dage senere var vi rystet sammen, og uheldet gjorde, at vi kom endnu tættere på hinanden.

Sejlturen var ubehagelig, fruen her skyndte sig at få lidt at spise, og så sov jeg mig fra søsygen, som lurede i korridoren.

Turen op gennem Sydnorge forløb uden problemer, og allerede her var der de smukkeste søer, høje majestætiske fjelde, hårnålesving og smukke træhuse.


Vi var trætte og sultne, da vi ankom til hotellet og blev indlogeret i hytterne, så det var godt med en stor buffet, en lille gåtur ned til søen i småregn, derefter lidt vin hjemme i hytten (ikke for meget, Norge har strikse promillegrænser) og så på hovedet i seng.

HJEMME IGEN

Tre dages motorcykeltur til Vrådalen i Norge endte på en træls måde. En af vore bekendte væltede i et sving og måtte på sygehuset.

De øvrige i MCrejseselskabet kørte videre mod Kristianssand, vi drog mod sygehuset i Skien, hvor vores bekendt blev fløjet til. Hendes mand og vi to par, som havde taget denne tur sammen, kom til Skien ca. 2 timer efter hun var ankommet.

Vi blev mødt med en professionalisme og omsorg, som kun efterlader et godt indtryk af norsk sygehusvæsen.

Det viste sig, at hun havde fået en lille hjerneblødning, og det var derfor, hun kørte galt, så nu sidder vi her og er dybt taknemlige over, at det ikke skete på nogle af de stejle snoede veje, vi havde kørt på forinden. Hun er klar og orienteret, men skal blive i Norge et par dage, og så kommer hun højst sandsynlig til min afdeling.

Vi fik hjælp af en norsk sygeplejerske til at finde en anden færgerute, så vi kunne komme hjem i dag, så lige nu sidder vi med en kop te og sunder os.

Livet kan hurtigt ændre sig, vi er taknemlige for, at det ikke gik værre.

HUN NYNNER HOS MIG

Den danske sang er en ung, blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige,
hvor bøge lytter til bølgers brus.




Den danske sommer viste sig fra sin bedste side i dag, og den hjemvendte pariserkvinde nyder luften, maden og blomsterne.
Vi nyder, hun er hjemme :-)

SOLSKINSFYLDT MORGEN

Datterens sidste fællesmail blev sendt i går inden afrejsen med nattoget fra Paris. De har godt nok nået meget den sidste uge, for som datteren skriver, hun har det med at udsætte til sidste øjeblik, og så må der lister til for at overskue det, der skal nås. Hvor mon hun har det fra? :-)

Jeg er stået tidligt op for at blive færdig, inden datteren skal hentes i Århus. Der er mange ting, jeg havde drømt om, som skulle være færdig, når hun kom hjem. Sådan skulle det ikke være, min energi og mit humør er ikke så konstant, at jeg kan regne med dem. Men i dag skinner solen dejligt, og selv sygemelding fra medarbejder skal ikke ødelægge mit humør.

Vildtpien er i ovnen og quichen med broccoli og kylling er færdig, så nu skal jeg ikke tænke på aftensmad de næste to aftener.

Aftenen i går blev lige så rar, som jeg havde tænkt. Vores repertoire er mest engelske sange, men det faldt også i god jord. Bagefter var der fællessang, kaffe og æblekage. Jeg kom til at sidde ved siden af en 90 år gammel dame, som havde været præstefrue i Vancouver i 8 år, så hun syntes, det var dejligt med engelske sange. Fællesangene var de gode gamle danske sange, som jeg lærte i min barndom, og der blev sunget af karsken bælg.

Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv:
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli'r alting så tyst,
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte bli'r voks i mit bryst.

Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o, de stiger
med min sjæl over solskyens rand,
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!

GLÆDEN

Man kan have så travlt med at planlægge, hvad man skal nå og fokusere på alt det, man ikke kan nå, så man glemmer at glæde sig.

Sæt bare lighedstegn mellem man og jeg, så nu skal det på skrift, at jeg har 7 (SYV) fridage, og uagtet jeg skal en masse i de dage, bl.a. et kursus på arbejdet i dag, så skal glæden i front.

Sønnen mangler et skriftlig eksamensfag i morgen, og nu må han i gang med at læse til de mundtlige. Han og jeg har ikke samme måde at forberede sig på, så jeg må lære at holde mund og blot glæde mig over at kunne være sammen med ham i hverdagen.

Datteren kommer hjem i morgen, så det glæder vi os alle til. Det bliver en omvæltning sådan at skulle bo sammen med sine forældre igen, forhåbentlig finder hun et arbejde, så hun kan komme lidt væk :-)

Landmanden og jeg skal også ud og trille lidt på motorcykel, og hyggeligt samvær med andre skal man aldrig kimse af.

Dejen til kartoffelbollerne står og hæver, ølkagen er i ovnen og rugbrødet hæver i sin form. Jeg havde lige glemt, hvor lang tid det tager, så jeg nu er i tidsnød, godt at ovnen kan stilles til selv at slukke :-)

I aften skal mit kor synge på et plejehjem og bagefter deltage i fællessang. Det glæder jeg mig også til.

Ha en god dag.

MAD!!!!!

Kommer der snart noget mad ?



Jeg er sulten!



De er krævende de små mejseunger. Landmanden stod på lur i dag for at få billeder af det, han havde set de sidste par dage. Herlige billeder efter min mening.

RETSSIKKERHED CONTRA VÆRDIGHED

Gamle dages aftægtsboliger med afhængighed af børnenes godhed ønsker jeg ikke tilbage. Jeg er helt klart tilhænger af, at man ikke bare kan sende far eller mor på plejehjem uden videre.

Her er der en lov, der forebygger dette. Hvis man ikke kan sige ja eller nej eller på anden måde kommunikere, så skal der beskikkes en værge for en, som så tager beslutningen. Det er en tung arbejdsgang. Hvis man er indlagt på sygehuset, foregår det ved at læge, sygeplejerske og socialrådgiver laver en indstilling, den skal så til kommune og statsamt. Statsamtet sender en jurist, som skal tale med patienten og sikre sig, at det er korrekt, at patienten ikke kan svare for sig. Denne sagsbehandling varer minimum en måned, og så kommer det, jeg ikke kan forstå:

Under denne sagsbehandling må patienten ikke flyttes på en aflastningsplads, men skal forblive på sygehuset. Som en søn udbrød spontant, da jeg forklarede ham proceduren: det er skørt og det er synd. Lige mine ord!

At et menneske er blevet så hårdt ramt af en apopleksi, så plejehjem er den eneste mulighed, det er en ting. Når man så ikke kan svare eller forstå hvad omverdenen siger, men vandrer f.eks. forvildet rundt, ikke altid opfører sig, som vi ”normalt” gør, bringer sig selv i uværdige situationer, det er værre.

Vi er en travl akut sygehusafdeling med kun to to-sengs stuer, resten er fire-sengs stuer. Det betyder, at disse mennesker risikerer at skulle tilbringe op til måneder på en stor stue, i bedste fald en lille stue, men med masser af uro til at gøre dem mere forvirret. Vi skal prøve at skærme dem, at hindre uværdige situationer, men det er svært, for vi er ikke normeret til, at én person passer én patient.

Hver gang vi står i den her situation, så bliver jeg så trist og ked af det, jeg synes ikke, det er værdigt, jeg synes det er synd for patienten. Og i forhold til kravet om den rette apopleksibehandling er det spild af ressourcer, når et menneske, der er færdigbehandlet, optager en akut sengeplads i flere måneder.

VEJRET!

Jeg vil hellere kigge på billeder fra i går morges :-)
Det var en helt anden måde at vågne på.
Ha en god dag, nu tager jeg på arbejde.

EN ARTIG DRENG ?

Sønnen havde kundgjort over for landmanden, at regnen ville skille, når den kom til os. Sagt i sjov, men se lige radar billedet, da vi kom hjem fra kirken.


Og undskyld den forringede billedkvalitet, jeg måtte ad omveje for at få billedet på bloggen.Den røde plet er hvor vi bor :-)

TILLYKKE MIN SØN

Solen skinnede lige så skønt her til morgen som for 20 år siden, da du blev født en tidlig morgen.

Du har bragt så megen latter og glæde ind i mit liv, og det skal du have tak for. Din fordybelse i fjernsynsserier begyndte du med fra helt lille af, og bagefter blev det levet ud i form af lege eller store bygningsværker i lego. Vi er utallige gange blevet inddraget i dine lege, vi er gået rundt i huset bag en to-årig med sin tromme, som sang Gobos fraglesang og råbte ”følg med mig”
Der er blevet lavet sværd efter dine anvisninger, syet tøj efter dine anvisninger og du havde en urokkelig tro på, at dine forældre kunne lave hvad som helst til dig, tak for tilliden.


På det kort, jeg har købt til dig, står at dit navn står for en, der er ærlig, følsom, social, omsorgsfuld og hjælpsom. Det passer så godt på dig. Dem, der får dig til kammerat, kan prise sig heldig.

Du har inviteret os i kirke i dag og til kirkekaffe, og vi glæder os.

Må du få en velsignet fremtid med masser af glæder, og må du få lov til at finde det fag/job, som giver dig glæde og udvikling.

Held og lykke med din studentereksamen, du ved hvor vi er, hvis du har brug for det.


Tillykke endnu en gang.

GODNAT

Dagen i dag har ikke været min bedste, men den endte godt. Huset er gjort rent, ikke den store rengøring, men sådan at jeg kan holde det ud.

Der er bagt kardemommeboller og bananmuffins


Solen har skinnet hele dagen her,så jeg håber at den også var gavmild i Aalborg. Det er lidt sjovere med karneval i solskin.



Vi er klar til pinsesøndag, og med billeder fra min gåtur i går og natteudsigten fra mit vindue, siger jeg godnat og sov godt.